Efteruddannelse i DP 1973

 I

Cand.psych. Jørgen Steen Christensen fortæller om sin ansættelse som DP’s første psykologuddannede efteruddannelsessekretær i det, han betegner som en brydningstid for psykologerne efter indførelsen af Kommunalreformen 1970 og igangsætningen af Bistandsloven i 1976.

Jeg ser opslaget i Politiken i april 1973: ”Efteruddannelsessekretær søges til Dansk Psykologforening”. Det lignede mest et opslag til en HKer af en slags. Så vidt jeg husker var stillingsopslaget ikke trykt i DP-nyt.

Opslag bragt i Politiken i april 1973

 

Jeg søgte stillingen og fik den og startede sidst på foråret 73, som den første ansatte psykolog i foreningens historie.

Foreningens lokaler i Skt. Peders Stræde var små og hyggelige og bestod af chefens kontor (Finn Agersted fungerede som deltids sekretariatschef), der var en skranke lige inden for entredøren. To lokaler befolkedes af 3- 4 HK´er, som holdt styr på foreningens økonomi mm. og så var der et lille lokale ud mod gården, som blev efteruddannelsessekretærens domæne.

Det føltes helt godt. Hver fredag kom Finn Agersted og kl.12.00 blev jeg bedt om at komme til skranken, og så stod vi to der over et-to glas sherry og drøftede ugens hændelser og mulige kommende sager. Damerne blev ved deres skriveborde og maskiner!

Det føltes som en tradition med dybe rødder i officerskantinen i hæren.

Jørgen Hundahl var formand for uddannelsesudvalget og var som sådan min politiske chef. Jeg havde ofte sager på til bestyrelsesmøderne i foreningen, hvor jeg deltog som sekretariatsmedlem med aktuelle sager.

 

 

 

Hvad laver uddannelsessekretæren egentlig?

Jørgen Hunsdahl (og uddannelsesudvalget) havde udtrykt ønsker om uddannelsessekretærens faglige prioriteringer: Der var (også på de tider) fokus på psykologuddannelse såvel på universitet som på Danmarks Lærerhøjskole. Lige færdiggjort min tid på Uni var det ikke mit umiddelbare ønske at fordybe mig i de centrale uddannelsesspørgsmål og guidelines for faget fremover. Det vidste Jørgen Hunsdahl og accepterede i vid udstrækning, at mit område og interesse lå inden for postgraduelle uddannelsestilbud og organisering af disse. Ret hurtigt blev min stillingstitel forkortet til “Uddannelsessekretær”.

Notat om den nyansatte uddannelsessekretærs opgaverSom aftalt med DPs bestyrelse og uddannelsesudvalget skulle jeg efter sommeren 1973 fremkomme med mine betragtninger om rollen og området som helhed. Se mere indgående om uddannelsesaktiviteterne i “Hvad laver uddannelsessekretæren egentlig” (Jørgen Steen Christensens udkast til notat til bestyrelse og uddannelsesudvalg, trykt i DP NYT 1973).

 

Psykologien i en brydningstid
Det er vel alment, at vi er tilbøjelige til at se tilbage på egne arbejdsforløb, hvor vi er stærkt engagerede og involveret i bevægelserne i ens fag og fagets nærmeste miljø, som en brydningstid. Og 70’erne var i vid udtrækning præget af større strukturreformer og efterfølgende nye grænser og områder i den professionelle verden. Så mine næsten 3 år i DP oplevede jeg som meget intense og oplevelsesrige.

Kommunalreformen 1970 og igangsættelse af Bistandsloven i 1976 gav store implikationer for både psykologrollen og organiseringen af psykologien i Danmark. Ikke mindst ville “behandlingsbegrebet” og dets afgrænsning og fortolkning blive udfordret. De nye arbejdsformer knyttet til den igangværende mentalhygiejniske bevægelse blev blandt andet fulgt op gennem etablering af lokale psykologiske rådgivningskontorer samt oprettelse af rådgivningscentre for børn, unge og familier. De sidste var allerede blevet implementeret og var placeret regionalt og oftest med en enkelt undtagelse psykologisk ledede og var et samarbejde mellem regionale kommuner.

Foreningens sekretariat holdt i 1973 til i Sankt Peders stræde i København

Ny arbejdsformer opstod ligeledes i kølvandet på psykiatrien og anti-psykiatrien, og familieterapeutiske metoder blev i stigende grad introduceret i det behandlingsmæssige miljø. Der var således en stigende efterspørgsel på psykologer med kliniske og psykoterapeutisk kompetencer. Der var derfor rift om de få og meget eftertragtede stillinger som psykologkandidat ved de psykiatriske afdelinger. Det var almindeligvis den rette vej til efter 2 års kandidattid (med kontinuerlig supervision) at erhverve kompetencen og til slut titlen som klinisk psykolog.

Fremtidige roller for psykologer begyndte at tegne sig: Rollen som konsulent og hjælper til ikke-psykologer i deres varetagelse af psykologisk inspirerede samtale og arbejdsformer. Det klassiske behandlerbegreb og -rolle forankret i lægevidenskaben kunne ikke holde til Bistandslovens meget omfattende brug af begrebet, f.eks. kommunernes ændrede fokus fra “sags-behandling” til ”klient-behandling”. Psykologer blev nu ansat ved socialforvaltninger/bistandsafdelinger som socialpsykologer /bistandspsykologer eller som daginstitutionspsykologer. Det var en udfordring af den hidtil gældende praksis omkring den kliniske psykolog på skolepsykologiske kontorer (senere PPR), hvor der blev stået vagt om den kliniske psykologs eneret til varetagelse af kliniske undersøgelse- behandlingsforløb.

Der gik dog fortsat en rum tid, inden socialforvaltningen også fik psykologer med det eftertragtede kliniske tillæg, som var gældende inden for skole- og kulturforvaltningen.

Uddannelsesudvalget afviklede nogle bistandslovskurser for medlemmer, som blev ledet af Libby Arcel, Tonny Søefeldt og undertegnede. Her var fokus delvis på den nye og kommende lovgivning samt refleksioner omkring konsekvenserne af denne, bl.a. nye roller inden for den psykologiske praksis.

Samtidig startede uddannelsesudvalget opbygning af regionale organisationsstrukturer i foreningens regi. De nye amter ville i vid udstrækning blive en kommende ansættelsesmyndighed/samarbejdspartner. Der opstod derfor et behov for en øget regionalisering af foreningens medlemmer. Vi startende med at introducere denne regionalisering af foreningens struktur gennem weekendkonferencer i Ry og Svendborg med god deltagelse af lokale medlemmer af DP.

”Import” af nye metoder og arbejdsformer
Som nævnt ovenfor blev familieterapeutiske teorier og nyere psykoterapeutiske metoder forelæst og demonstreret af gæstende terapeuter f.eks. Virginia Satire, Walter Kempler, Harold Greenvald, Natasja Mann.

Psykologforeningens første skridt i denne retning var min deltagelse i rollen som psykologforeningens repræsentant og co-sponsor i et stort 3 dages arrangement i “Workshoppen”, som udsprang af psykiatrisk afdeling på Gentofte hospital. Psykiater Andres Groth havde efter er studieophold i USA inviteret to keynote-forelæsere Jay Haley og Whittaker i et spændende møde med bl.a. Torkild Vangsgård og den etablerede psykiatri og hospitalspsykologi.

Herefter tog det fart. Uddannelsesudvalget var stærkt optaget af at få disse impulser bragt til Danmark og nød samtidig en vis anerkendelse i bestyrelsen da det havde afstedkommet en øget tilgang af medlemmer – en tilgang som var velkommen efter en stagnering over nogen tid.

Revurdering af supervisionsbegrebet

Revurdering af supervisionsbegrebet (og metoder set i lyset af igangværende ny lovgivning samt efterfølgende organisationsforandringer). Klinisk psykologisk kompetence blev som nævnt fortsat som det optimale sat i forbindelse med 2 år som psykologkandidat ved en psykiatrisk enhed. Presset på kompetenceudvikling af klinisk arbejdende psykologer ikke mindst i den ekspanderende sociale sektor (dag og døgn) betød en nødvendig igangsætning af alternative strukturer for erhvervelse af såvel grundlæggende faglige (kliniske) kompetencer som integrering af nye arbejdsformer i den daglige psykologpraksis.

Jeg fik til opgave at designe et supervisionsforløb for medlemmer, som enten arbejdede i rollen som klinisk psykolog eller som fremover forventede komme til det. Forløbet strakte sig over 2 år. Det blev annonceret som ”Supervision af vanskelige situationer i klinisk psykologarbejde ”, 2 grupper blev startet. Jeg var selv optaget af integrationen af den etablerede kliniske psykologi og ”anvendte socialpsykologi” – en social-klinisk approach, også inspireret af nogle norske forløb bl.a. udviklet af cand. psych. Erik Larsen, som også gæstede Danmark ved flere lejligheder.

Forløbet startede med en internatsweekend for de i alt 16 tilmeldte medlemmer, der skulle fordeles på de to grupper. Jeg bad cand. psych. Gunnar Hjelholt om at lede en to dages gruppedannelsesproces. De to faste supervisorer deltog i weekendforløbet og skulle undervejs i dette knyttes til hver sin nydannede gruppe. De to supervisorer – centerleder cand. psych . Ruth Iversen (Vestegnens rådgivningscenter) og Centerleder cand. psych. Lise Haslund. (Frederiksborg Rådgivningscenter) var kendte fra de forholdsvis nyetablerede rådgivningscentre for børn og unge og familier.

Bestyrelsen i Psykologforeningen havde ganske vist sine betænkeligheder ved denne social-kliniske approach og mulige brud med den klinisk-psykologiske kultur og rolle, så det var en lettelse, da cand. psych. Ulla Haslund fra Klinisk institut på KU ønskede at indgå i det overordnede design med sin supervisionsgruppe fra instituttet. De udenlandske terapeuter , som gæstede landet, mens grupperne arbejdede, indgik i workshops med de 3 supervisionsgrupper. Endvidere mødtes grupperne 3 gange i forløbet i et seminar ledet af Gunnar Hjelholt. Her var fokus bl.a. på organisering af terapeutisk virksomhed. (se mere om dette på www.krogager.com og www.krogager.com/hjelholt).

2 år og så slut

DP Nyt april 1975

Det var en periode. hvor foreningens uddannelsesudvalg fyldte meget i foreningens mødekalender. De ovenfor nævnte efteruddannelsesmæssige forløb var kun en del af udvalgets aktiviteter i de år.

Stillingen var en 4/7 stilling. Mine aktiviteter i de resterende 3/7 var efterhånden blevet omfattende, og sidst på foråret 1975 blev de udmøntet i nok en 4/7 stilling som socialpsykolog på Vestegnens Rådgivningscenter i Rødovre.

Jeg måtte vælge og valgte DP fra efter 2 spændende år. Stillingen i DP blev genopslået og nu som en fuldtidsstilling.

 

 

Indlæggets forfatter er cand.psych. Jørgen Steen Christensen, uddannelsessekretær i Dansk Psykolog Forening 1973-1975. 

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge