Hjælp de nyuddannede med tip om ledige job

 I

Kan du hjælpe en nyuddannet i job? Tip os, hvis du har kendskab til mulige psykologstillinger eller arbejdspladser der vil have ledige psykologer i praktik, så følger DP og Akademikernes A-kasse op på jobbet.

Til sommer kommer 4-500 nye psykologer ud på arbejdsmarkedet. Dansk Psykolog Forening vil gerne hjælpe de nyuddannede i job så hurtigt som muligt. Vi har derfor lige nu brug for tip om nye stillinger eller nye mulige stillinger.

Du kan hjælpe, hvis du har kendskab til kommende psykologstillinger, hvis du har hørt om en arbejdsplads, hvor man overvejer at oprette en psykologstilling eller som måske vil have en ledig psykolog i praktik. Det kan være i en kommune, en region eller en privat virksomhed. Det behøver ikke at være en etableret stilling, måske bare et tip om noget, der kunne blive til en stilling.

Dansk Psykolog Forening samarbejder med Akademikernes A-kasse, og deres jobkonsulenter sidder klar til at følge op på alle de tip, vi modtager. Vi vil meget gerne have input fra hele landet, så meld bare ind.

Send dit tip til DP
Send dit tip på e-mail til Dansk Psykolog Forenings chefkonsulent Niels Kjeldsen på nik@dp.dk. Vi modtager alt fra helt konkrete jobtilbud, der kan ekspederes direkte videre til en ledig psykolog, til tip om arbejdspladser, der muligvis har brug for en psykolog. Beskriv dit tip så konkret og uddybet som muligt, så er det let at gå til for os. Intet tip er for lille, vi ser, hvad vi får ud af det.

Dansk Psykolog Forening har sat sig for at gøre en indsats for at få den nye årgang i job hurtigst muligt. Tip om ledige job er et tiltag, som udover konkrete job kan give DP inspiration til at skaffe endnu flere ledige stillinger til psykologer. Et andet tiltag er Summerschool for de ledige, som afholdes i juni og august.

Læs mere om summerschool her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge