Hjælp til ældre

 I

Mange ældre er storforbrugere af antidepressiv medicin og kan hjælpes bedre med terapeutisk rådgivning.

Alderdommen er måske den mest omfattende og udfordrende livsfase. Den er bl.a. karakteriseret ved mange tab – både fysisk, psykisk og socialt. Disse specifikke forhold i alderdommen stiller mestringsressourcerne på en hård prøve. De fleste ældre klarer sig fint, men nogle ældre får svært ved at klare sig og er dermed i risiko for, at eksistentielle problemer udvikler sig til egentlige psykiatriske symptomer, hvis de ikke får hjælp i tide.

Mange ældre er i dag storforbrugere af antidepressiv medicin. Et samtaleforløb kan ofte give den enkelte mere værdi end medicinsk behandling af lettere depressive symptomer. Især fordi det kun er en del af dem i medicinsk behandling, der oplever, at medicinen hjælper dem. En del oplever bivirkninger, en del bliver afhængige og har svært ved at komme ud af medicinen igen – og medicinen er i sig selv er dyr for samfundet.

Risikoen for at blive ramt af demens er stigende med alderen, og med stigningen i antallet af ældre stiger også antallet af demensramte. Sygdommen er alvorlig og berøver den ramte intellektuelle evner samtidig med, at der ofte ses ændringer af personligheden.

Psykologernes rolle

Gerontopsykologer er specialister i aldring og dens problemstillinger, og en tidlig indsats i form af et samtaleforløb eller rådgivning kan forebygge, at flere ældre bliver psykiatriske patienter.

Også på demensområdet er gerontopsykologerne særligt kompetente , bl.a. med viden fra det kliniske og det neuropsykologiske felt. Desuden kan gerontopsykologerne være med til at give demensfagligheden i kommunerne et løft ved at overskue mere komplekse plejeopgaver med udgangspunkt i hele personen og ikke blot demensdiagnosen.

Psykologer med gerontopsykologisk viden og erfaring kan:

  • Bistå borgeren i bestræbelser på at genvinde eller fastholde sin selvstændige livsførelse.
  • Ved undervisning, supervision og coaching bistå sundhedsarbejdere (læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere etc.) i at varetage deres arbejde.
  • Bistå borgeren i at mestre vanskelige udfordringer i senlivet.
  • Forebygge at eksistentielle problemer udvikler sig til psykiatriske symptomer med risiko for indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
  • Forebygge medicinering af problemer, der kan behandles psykologisk.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge