I dag er det børnenes dag!

 I

#BørnErFremtiden

Af Anne Randby Toft

I dag er det børnenes dag! Det er samtidig 30 år siden FNs Generalforsamling vedtog Børnekonventionen, som har haft stor betydning for børns rettigheder. Alligevel er det i dag oplagt at minde om, at børn har ret til et godt børneliv – de har ret til grundlæggende rettigheder, sundhed, udvikling, beskyttelse og tryghed. Og indflydelse og medbestemmelse – for børn har ret til at blive set og hørt.

– Børnekonventionen har i tre årtier været et vigtigt fundament for at skabe bedre og trygge liv for mange børn – og den har hver dag positiv betydning for børn i Danmark og verden over. Men selvom vi er nået rigtig langt, så brydes børns rettigheder stadig hver eneste dag, og der er mange børn, der har brug for, at vi bliver ved med at kæmpe for at endnu flere børn får et godt børneliv.

– Som voksne skal vi lytte og inddrage børnene, for det er vores ansvar, at ingen børn lades i stikken. Som psykologer har vi også et ansvar – for at sige fra, når børns rettigheder overtrædes og være med til at sikre at børns behov og rettigheder tænkes ind alle de steder, det giver mening, siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge