Indstil medlemmer til bedømmelseskomitéen for DP´s junior- og seniorforskerpris
Nu kan du være med til at indstille nye kandidater til bedømmelseskomitéen for junior- og seniorforskerprisen. Der er én ledig plads i komitéen, der i alt har 4 medlemmer.
Kriterierne for sammensætningen betyder, at pladsen skal gå til en psykolog, der arbejder i en sektorforskningsinstitution, såsom det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, forskning i psykiatrien, VIVE eller lignende.
Send os dit bud på én eller flere erfarne psykologer, der arbejder i en sektorforskningsinstitution til anw@dp.dk, gerne inden den 1. januar 2020.
Alle relevante kandidater bliver præsenteret for bestyrelsen, der herefter udvælger kandidaten på baggrund af følgende kriterier:
- De skal forskningsmæssigt repræsentere forskellige grene af psykologien og forskellige videnskabsteoretiske paradigmer
- Der skal være repræsentanter fra forskellige universiteter og fra sektorforskningsinstitutioner i bedømmelseskomitéen
- Medlemmerne af bedømmelseskomitéen skal være medlem af Dansk Psykolog Forening
- Bedømmelseskomitéen skal bestå af minimum 2 forskere
De tre siddende medlemmer af komitéen er Vilhelm Borg, Lene Tanggaard og Esben Hougaard.