Julie blev kastet ud på dybt vand i sit første psykologjob – Dansk Psykolog Forening hjalp hende

Af hensyn til kilden – og efter aftale med hende – bringer Dansk Psykolog Forening ikke hendes rigtige navn

Julie havde set frem til sit første job som psykolog. Til jobsamtalerne var hun åben om, at hun var nyuddannet og havde brug for oplæring, og hun fik indtryk af, at det var en selvfølge. Derfor sagde hun ja til PPR-stillingen og begyndte i vikariatet med få dages varsel.

Men allerede fra start blev hun mødt af en anden virkelighed. På sin første dag fik hun en kalender med flere netværksmøder den følgende mandag, og da hun spurgte, hvilken psykolog hun skulle følge, lød svaret, at det skulle hun ikke – hun skulle alene til møderne.

– Jeg skulle indgå i driften og spille en aktiv rolle uden at vide, hvordan møderne foregik, eller hvad min rolle egentlig skulle være, fortæller Julie.

Det lykkedes hendes leder at finde tre psykologer, der kunne tage hende med til mandagens tre møder, men herefter var forventningen, at Julie stod alene. Efterfølgende sagde hun til lederen, at hun ikke var klædt på til opgaven, og svaret var, at mere oplæring ikke kunne lade sig gøre i et kort vikariat.

Ifølge Arbejdsmiljøloven er arbejdsgiver forpligtet til at sikre, at nye medarbejdere får den nødvendige oplæring og instruktion – også i korte vikariater.

Julie blev blot tilbudt en mentorordning en time om ugen og supervision hver anden uge.

– Jeg oplevede en kæmpe diskrepans mellem det, vi havde aftalt om oplæring ved ansættelsen, det vil sige oplæring efter behov, og det jeg befandt mig midt i. Det gav jeg udtryk for. Jeg fortalte, at det ikke var tilstrækkeligt.

Et vigtigt sikkerhedsnet

Julie blev oplyst om, at hvis hun ikke kunne indtræde i driften, måtte hun opsige sin stilling. Hun vidste godt, at hvis hun selv opsagde sin stilling, ville hun få karantæne i sin a-kasse.

– Jeg blev ramt af tvivl og uretfærdighedsfølelse. Var det mig, der ikke var kompetent nok, tænkte jeg. Eller var deres forventninger til en nyuddannet urealistiske?

Julie kontaktede Dansk Psykolog Forening for at få rådgivning. Med hjælp fra en konsulent i Dansk Psykolog Forening blev det aftalt med kommunen, at de opsagde Julie, så hun ikke fik karantæne, da hun var havnet uforskyldt i situationen.

Julie fik samtidig en undskyldning og en garanti for, at hun ikke var ”blacklistet”, hvis hun senere søgte en anden stilling i kommunen.

– Uden den uvurderlige støtte og sparring fra den juridiske konsulent i DP ville det have været let at internalisere oplevelsen. I stedet fik jeg hjælp til at stå ved mine værdier, stole på min faglige intuition og finde modet til at sige fra.

Julie håber, at hendes oplevelse kan være med til at sætte fokus på behovet for bedre onboarding af nyuddannede psykologer.

– Bare fordi det er almindelig praksis på en arbejdsplads, betyder det ikke, at det er forsvarligt. Vi har et ansvar – både over for os selv om fagpersoner og over for de mennesker, vi arbejder med. Grundig oplæring og støtte, både fagligt og personligt, er afgørende for at sikre kvaliteten i det psykologfaglige arbejde og beskytte den nyuddannede mod faglig usikkerhed, overbelastning og stress. En psykologs arbejde er lige dele praktisk håndværk og teoretisk indsigt.