Kirker tilbyder sorggrupper

 I

Flere kirker tilbyder hjælp til sorgen, når man mister en, man holder af. En god ide mener psykologerne, hvis præsterne hjælper folk videre, hvis de har behov for behandling.

Over 100 forskellige tilbyder nu efterladte at deltage i en sorggrupper, viser en spørgeskemaundersøgelse lavet i forbindelse med projektet “Sorggrupper i folkekirken”.

Lilian Høegh Tyrsted, der er sognepræst og næstformand i styregruppen for projektet, siger, at projektet oplever stor interesse i folkekirken.
– Det er jo et ønske om at varetage den tillid, vi møder hos de efterladte i forbindelse med begravelserne, siger hun.

Også Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, mener, at sorggrupper i kirkeligt regi er en god idé.
– Vi har intet problem med, at folk taler med hinanden om det, der er svært. Det kan være lægende i sig selv at møde nogen, der har det på samme måde. Jeg forventer dog, at præsterne er opmærksomme på, at der kan være en risiko for at opgaven overstiger deres kompetencer, og så er de forpligtede til at hjælpe folk videre til en psykolog, siger Eva Secher Mathiasen.

Læs hele artiklen her.

dr.dk den 9. oktober 2014

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge