Kom godt i gang med E-terapi
Udviklingen går i disse år utroligt stærkt på feltet “Internetbaseret rådgivning og terapi”. Det giver nye muligheder for psykologer, men kan også give nye udfordringer.
Vil du gerne i gang med internetbaseret terapi – eller vil du blot vide mere? Så er det nye kursus i e-terapi måske noget for dig.
Kursus 29.- 30. oktober 2015, København
På baggrund af den nyeste viden, vil vi på kurset beskæftige os med spørgsmål som:
- Hvordan kommer jeg i gang?
- Hvordan kan jeg tilbyde behandling via nettet?
- Hvad er de etiske dilemmaer?
- Hvor går grænsen for, hvad jeg som psykolog kan påtage mig at behandle via teknologibaseret medier?
- Hvordan visiterer jeg?
- Hvad skal jeg særligt være opmærksom på?
Kurset har fokus på muligheder, begrænsninger, etik og centrale dilemma i mødet med klienter på nettet.
Du kan læse mere om kurset her.
Underviser Kit Lisbeth Jensen, psykolog og specialist i klinisk psykolog, indehaver af psykologonline.net og forfatter til bogen ”Fra offline til online; Internetbaseret rådgivning og terapi”.
Kurset er udviklet som del af projekt ”Udvikling af Kursusvirksomheden”. Med projektet stiller Dansk Psykolog Forening skarpt på psykologers behov for karriere- og kompetenceudvikling for at skabe flere relevante kurser og arrangementer inden for de psykologfaglige områder.