Konflikten kan komme på fem dage

 I

Konflikten kan komme på fem dage fra på torsdag. Er du konfliktramt? Er du registreret i DP? Læs mere om konflikt, registrering, nødberedskaber og konfliktramt arbejde.

Af Eva Secher Mathiasen, formand i Dansk Psykolog Forening og Niels Kjeldsen, chefkonsulent i DP’s forhandlingsafdeling

  Begivenhederne ændrer sig lige nu fra dag til dag – og alle afventer spændt, om der kommer hvid røg op fra Forligsinstitutionen.

Fredag den 6. april så det et øjeblik ud sort ud. Var forligsmand Mette Christensen ved at kaste håndklædet i ringen? Parterne blev i hvert fald sendt på weekend uden at blive indkaldt til nye møder. Men lørdag forlød det så, at der i den kommende uge bliver forhandlinger med kommunerne onsdag og regionerne torsdag, og dermed er håbet igen tændt for, at det kan ende mindeligt.

Konflikten kan komme på 5 dage
De hårde facts er dog også, at konflikten lige nu kan starte i en storkonflikt med fem dages varsel. Det kan ske, hvis forligsmanden opgiver. Bryder forhandlingerne fx sammen på torsdag den 12. april, så går der kun fem dage frem til den 16. april, hvor strejke og lockout kan starte, formentlig ikke længere forskudt, men begge dele på samme dag.

Så selv om forligsmanden lige nu arbejder efter den model, at konflikten er udskudt med 14 dage + 5 dage fra den 4. april frem til den 22. april for strejkens vedkommende og på samme måde fra den 10. april og frem til den 29. april for lockoutens, så kan det altså gå anderledes stærkt, hvis forhandlingerne bryder sammen i forligsinstitutionen.

Forligsmanden har dog stadig også mulighed for at udskyde konflikten med yderligere 14 dage, hvis hun skønner det muligt at nå til enighed med parterne.

Tre scenarier, der ender i konflikt
Vi får altså konflikt, hvis forligsmanden erklærer sammenbrud og opgiver forhandlingerne. Vi har også en konflikt, hvis den udskudte forhandlingstid på op til 2 x 14 dage løber ud.

Og selv hvis forligsmandens bestræbelser ender med en aftale eller et mæglingsforslag, kan det ende i konflikt, fordi en aftale eller et mæglingsforslag skal stemmes hjem af alle offentligt ansatte.

Afstemningen kan blive en fælles afstemning for alle akademikere, hvor vi selv afgør, om vi får overenskomst. Alternativt kan det blive en fælles afstemning for alle offentligt ansatte. Et ”ja” betyder, at vi har en ny overenskomst. Et ”nej”, at vi har konflikt.

Mulige konfliktafslutninger
En konflikt kan afvikles og afsluttes på flere måder. Ved OK08 strejkede sygeplejerskerne i 56 dage og indgik herefter en aftale om en ny overenskomst. Ved OK13 var lærerne lockoutet i 28 dage, inden folketinget lavede et lovindgreb i konflikten. Ved den såkaldte ”Gærkonflikt” i 1998, hvor der var storkonflikt på det private arbejdsmarked, greb regeringen ind med et lovindgreb efter kun 6 dages strejke.

Gærkonflikten i 1998 fik i øvrigt sit navn, fordi frygten for at komme til at mangle brød, fik befolkningen til at hamstre gær, som så slap op. Det fik en nordmand med en vandflyver til at flyve gær til Danmark som nødhjælp. Han landede foran den lille Havfrue og delte ud af den i øvrigt danske gær.

Det er svært at give et bud på, hvor OK18 lander lige nu, men det er vigtigt, at både arbejdsgiverne og politikerne i Danmark er klar over, at alle offentligt ansatte fortsat står sammen om fælles krav.

Det kæmper vi for
Første krav er at sikre de offentligt ansatte den samme lønudvikling, som de privatansatte får. Historierne om, at vi skylder fra lønudviklingen i 2008 passer ikke. Hvis man alene kigger på 2008, kan det se ud til, at der var en skæv lønudvikling, men kigger man bredere følges lønudviklingen mellem den offentlige og private sektor pænt ad. Den udvikling bør fastholdes.

Andet krav er at sikre frokostpausen for de offentligt ansatte. For selv om 80 % af de privatansatte har 37 timers arbejdsuge uden betalt frokostpause, så er der altså 20 % der har betalt frokostpause. Lønkommissionen i 2010 med daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen i styregruppen slog fast, at timelønnen i den private sektor var højere end i den offentlige, når man dividerede den samlede løn med 37 timer i det private og 34,5 timer i det offentlige. Dermed slog kommissionen fast, at de offentligt ansatte som hovedregel havde et gode i den betalte frokostpause, men de havde selv betalt for den. Derfor skal vi ikke miste den nu ved at give det offentlige de 7,5 procent mere arbejde, som den ekstra frokostpause udgør, uden at de får betaling for det.

Tredje krav er at sikre ”Den danske model”, hvor det er arbejdstager og arbejdsgiver, der forhandler. Derfor forlanger vi, at der gennemføres reelle forhandlinger omkring lærernes arbejdstid, så lovindgrebet fra 2013 kan blive erstattet af en aftale.

Både strejke og lockout rammer voldsomt og markant
Vi har i den samlede fagbevægelse i tilrettelæggelsen af strejken forsøgt at ramme områder, som påvirker samfundet hårdt. Det betyder fx, at DSB må stoppe togdriften, fordi de statsansatte, der stiller signalerne, går hjem; at slagterierne må indstille slagtningen, når dyrlægerne stopper kontrollen af dyr, der skal slagtes, og at fly ikke kan lette og lande, når meteorologerne ikke underretter piloterne om vejret. Derudover har vi ramt store dele af sundhedsvæsenet samt en række kommuner. Ikke livstruende områder, men bestemt områder der kan være til stor besvær og ubehagelige afsavn.

Arbejdsgivernes lockout tager endnu mere hårdt fat, og selv om man har sagt, at kommuner og regioner har friholdt sårbare borgere ved fx at undtage psykiatrien, så har man stadig ramt sårbare borgere på sygehuse og på socialområdet.

Nødberedskaber aftales centralt med AC
I Dansk Psykolog Forening afviser vi rigtigt mange anmodninger om nødberedskaber fra arbejdsgiverne lige nu. Det er kun livstruende opgaver, der kommer i nødberedskab – og livstruende gælder kun mennesker, ikke dyr og ikke IT-systemer. Reglen er, at det er arbejdsgiverne, der beder om nødberedskab, ikke os.

Vi er klar over, at det for jer, der arbejder med udsatte borgere, som I må svigte, kan være hårdt, men det er arbejdsgiverne, der må stå til ansvar for dette, når de har varslet lockout på så mange områder. En lockout der jo handler om at knække lønmodtagersiden økonomisk ved at tømme vores strejkekasser.

Derfor vil vi ikke være med til at lave undtagelser, selv om lockouten rammer hårdt både menneskeligt og økonomisk. Det er regeringen, kommunerne og regionernes ansvar og de kan jo, hvis de vil, trække hele deres lockout tilbage. Hvis vi laver undtagelser, slækker vi på presset. Nødberedskaber kan derfor kun aftales centralt af arbejdsgiverne direkte med AC, vores hovedorganisation.

Udfør ikke konfliktramt arbejde
En del af jer, der arbejder tværfagligt, kan desværre opleve, at I bliver lockoutet, mens andre faggrupper ikke gør. Det skaber frygt for, at ens opgaver kan blive overtaget af andre.

Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at I – før lockouten starter – sikrer jer, at jeres kollegaer ikke udfører jeres konfliktramte arbejde. Har man fx en fælles børnegruppe med en pædagog eller en socialrådgiver, der ikke er lockoutramte, er det vores forslag, at gruppen aflyses under konflikten eller at man mindst halverer antallet af deltagere. Gør man ikke det, risikerer kommunen, regionen eller staten at få en sag om konfliktramt arbejde på halsen fra vores side.

Man kunne også forestille sig, at kommunerne kunne være fristet til at sende en del af de opgaver, der er konfliktramt, ud til privatpraktiserende psykologer. Vi håber ikke, at det sker. Er man medlem af Psykologforeningen, må man ikke påtage sig disse opgaver, med mindre man i forvejen har opgaverne. Det betyder omvendt, at man gerne må forsætte med at løse de opgaver, man plejer.

Privatpraktiserende rammes på opgaver fra kommunen
Privatpraktiserende psykologer vil desværre opleve, at nogle af de opgaver, som de løser for kommunerne, kan forsvinde under en konflikt. Vi håber, at I får opgaverne bagefter, så I ikke får et økonomisk tab. Vedtægterne i Psykologforeningens bistandsfond giver desværre ikke mulighed for støtte til at dække jeres tab.

Hvem skal i strejke og lockout?

Hjælp os NU med at sikre, at vi har alle, der skal i strejke eller lockout, registreret korrekt. Få svar på dine spørgsmål i vores KonfliktABC. Tjek op på kravene. Og deltag i konfliktens mange aktiviteter.

Søndag den 8. april sendte vi mails til ud alle de medlemmer, som, vi mener, skal i strejke eller lockout. De blev sendt til jeres private e-mailadresser. Vi sendte samme mails ud til en stor gruppe offentligt ansatte for at sikre os, at man nu reagerer, hvis man er varslet i lockout.

Ved sammenbrud i forhandlingerne kan konflikten blive en realitet allerede den 16. april for både strejkende og lockoutede. (Se mere i artiklen til venstre.)

Vi gentager derfor opfordringen her:

Hvis du mener, du skal i strejke eller lockoutes, så send os en mail med oplysning om navn og arbejdsplads. Så får vi dig registreret på listen over dem, der skal i strejke eller lockout.

Er du usikker på, om du skal i konflikt, skal vi nu til at have det afklaret præcist. På mandag eller i løbet af ugen bør du derfor spørge din ledelse direkte, om du er omfattet af lockoutet eller ej. Får du ikke et svar, må du kontakte os straks.

Har du ikke modtaget en mail fra os, men mener du skal i lockout så skrive til en af tre e-mailadresser nedenfor, alt efter hvor du er ansat.

Send til OK18Kommuner@dp.dk eller OK18Regioner@dp.dk eller OK18Staten@dp.dk


Få svar på konfliktspørgsmål

Konflikten udløser mange spørgsmål. På vores konfliktside  kan du finde svar på de fleste spørgsmål, men du kan også ringe. Ring på 35 26 99 55 mellem kl. 10:00 og 15:00. Eller skriv til os på dp@dp.dk.


Konfliktens aktiviteter

Hvis det skal lykkes at få en god overenskomst, skal vi have gang i en masse aktiviteter. Aktiviteterne er både for dem, der deltager i konflikten eller alle I andre, som er offentligt ansatte. Husk dog, at I ikke må forlade arbejdet og deltage, når I ikke er i konflikt.

Deltag alle de steder, du kan komme til at være med og bak op om fællesskabet for nye overenskomster til de offentligt ansatte. Alle offentligt ansatte står sammen. Det skal kunne ses. Vær med, så vi bevarer det maksimale pres på vores modpart.

På vores hjemmeside kan I få overblik over, hvad der sker, og hvor det sker. Husk at I også kan slå jeres egne lokale aktiviteter op på de to danmarkskort over aktiviteterne.

Se mere på vores aktivitetsside.

Konfliktramt arbejde

Dansk Psykolog Forening vil gerne opfordre til, at I allerede nu sikrer jer, at jeres kollegaer ikke udfører jeres konfliktramte arbejde. Både ved tværfagligt arbejde og ved samarbejde med privatpraktiserende kollegaer.

Har I fx en fælles børnegruppe med en pædagog eller socialrådgiver, der ikke er lockoutramt, foreslår vi at aflyse gruppen under konflikten eller halvere antallet af deltagende børn.

Privatpraktiserende psykologer må heller ikke påtage sig konfliktramte opgaver.

Gør de det det, risikerer kommunerne, regionerne eller staten at få en sag om konfliktramt arbejde på halsen fra vores side.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge