Lad os tale om børnene

 I

Forældreansvarsloven skal revideres. Lige nu fokuserer politikere og presse på en ligestillingsdagsorden baseret på forældrenes køn, og mange er parate til at byde ind på den. For det endelige resultats skyld håber vi på en proces, der bringer emnet på skinnerne efter den indledende afsporing.

Der skal gøres op med mødres traditionelle dominans over fædre, når de to går fra hinanden, hedder det. Forældrene skal have ligelig magt over børnenes liv. I over 90 procent af tilfældene er det kvinden, der bliver bopælsforælder, og hende, der får børnepengene udbetalt. Farmand må nøjes med rollen som samværsforælder.

Og så er det, jeg begynder forfra. Forældreansvarsloven handler nemlig ikke om forældrene, men om børnene. Den handler ikke om kønspolitik og en matematisk fordeling af skilsmissebørn på mor og far. Loven skal sikre barnets tarv, og det kan ikke måles på, om bopælsforældrene fordeler sig 50/50 på køn.

Ni ud af ti par, der skilles, kan godt finde ud af tingene. Der er ikke brug for meget revision her. Hvis de fleste børn kommer til at bo hos mor, er det, fordi familierne selv har valgt det.

At kønsfordelingen er symptom på, at noget andet er galt, er evident, men ikke centralt i denne sammenhæng. Her handler det om børnene, om deres tarv, og ikke om et samfund, der trænger til visioner om ligestilling mellem kønnene.

I den reform, der vitterlig er brug for, skal vi primært hindre de konflikter, vi støder på i ti procent af tilfældene. Vi skal ikke som i dag vente med at sætte ind, til forældrene ikke længere kan samarbejde,
men forebygge, at vi overhovedet kommer dertil. Rammerne om forældrerådgivning og konfliktmægling trænger kraftigt til forbedring.

Vi skal altid have børnene i centrum, lyder socialministerens kommentar til debatten. Det er klogt sagt. Når man i sin tid omdøbte loven fra noget med ”forældremyndighed” til noget med ”forældreansvar”, var det for at henlede tankerne på, at der skal tages udgangspunkt i barnets bedste frem for forældrenes rettigheder. Det bliver også vores budskab, når vi nu henvender os til partiernes socialordførere.

Leder (pdf)

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge