Mange studerende mistrives på psykologistudiet

 I

Danske psykologistuderende er markant mere stressede end resten af befolkningen og blandt andet arbejdsbyrde, konkurrence og præstationspres er forbundet med stress blandt de studerende. Det kan være svært at tale om, viser netop udkommet trivselsundersøgelse blandt de studerende i Dansk Psykolog Forenings Studentersektion

Af Nana Lykke, webredaktør

40 procent af de danske psykologistuderende har et højt stress-niveau. Det ligger markant over stressniveauet for den samlede befolkning, hvor 25 procent samlet set er stressede på samme høje niveau. Der er blandt andet fundet en sammenhæng mellem stress og en følelse af aldrig at have fri, samt oplevelsen af arbejdsbyrde, konkurrence og præstationspres blandt de studerende. Der er også fundet sammenhæng mellem stress og mangel på social støtte, ligesom selve det at blive ramt af stress har vist sig at være et tabu blandt de studerende. Det fremgår af ny trivselsundersøgelse, der udkommer i dag.

– Jeg er overrasket over, at antallet af studerende, der føler sig stressede, er så højt. Men det stemmer jo godt overens med internationale studier og tendenser i andre undersøgelser, siger cand.psych. Julie Lund Zafiri, der som led i sit afsluttende speciale udviklede og gennemførte trivselsundersøgelsen blandt medlemmerne i Dansk Psykolog Forenings Studentersektion.

Mindre trivsel, mere stress
Julie Lund Zafiri har målt trivslen blandt de psykologistuderende ved hjælp af WHO-5 trivselsindekset, og her opnår de psykologistuderende en signifikant lavere score (55,6 pointtal) end befolkningen gør som helhed (68,7 pointtal).

Samtidig ligger de studerendes stressniveau på 40 procent væsentligt højere end befolkningens generelle stress-niveau på 25 procent. Når det gælder de psykologistuderende, så er der ingen forskel på mænds og kvinders stress-niveau, men det er der til gengæld i befolkningen, hvor 40 procent af kvinderne i alderen 16-24 år er den mest stressede befolkningsgruppe. Kvinderne i den aldersgruppe ligger dermed på stress-niveau med de psykologistuderende, mens det er 23,4 procent af de 16-24-årige i den mandlige del af befolkningen, der har højt stress-niveau.

– Det er meget bekymrende. På nationalt plan er det især kvinderne, der er stressede, men for de studerende gælder det begge køn. Det peger jo på, at der kan være noget ved selve det at være studerende, der er stressende, mener Julie Zafiri.

En studerende i undersøgelsen siger: ”Jeg er næsten færdig med studiet, og jeg glæder mig. At være studerende er desværre noget af det værste jeg ved. Du har ganske enkelt aldrig fri – heller ikke selvom man “giver sig selv” fri”.

Julie Lund Zafiri fortsætter:
– Det er et stort problem. Det rammer de studerende både personligt, socialt og fagligt. Nogle må sætte studiet på pause, mister tid og kan ikke længere følges med deres årgang, når de bliver sygemeldt. Måske kommer de heller ikke tilbage, som den de var før. Der kan være lang recovery på stress, siger Julie Lund Zafiri.

– Men det er jo også et samfundsmæssigt problem. Hvis vi som samfund er interesseret i, at man skal bidrage til samfundet, giver det ikke mening at nedbryde de studerende, inden de kommer ud fra studiet. Studerende bliver påvirket af forventningerne om, at de skal have høje karakterer, den relevante erfaring, frivillige jobs og klare det hurtigt, og så glemmer de den meningsfulde samtale om, hvad det er, de gør det her for.

Arbejdsbyrde
Det er blandt andet oplevelsen af høj arbejdsbyrde, der fylder meget i de studerendes hverdag. 69 % af de psykologistuderende oplever, at de ofte eller altid er bagud med deres læsning og forberedelse.

En studerende i undersøgelsen siger: ”Jeg føler ikke rammerne på mit studie er sat, så jeg har tid til at fordybe mig i mine fag, og det irriterer mig grænseløst, da jeg troede, det var det, man skulle på universitetet. Jeg har nu erkendt, at hvis jeg vil fordybe mig, så må jeg selv vælge nogle ting fra i min fritid, for at få tid til det”.
Julie Lund Zafiri sammenligner studielivet med arbejdslivet som freelancer:

– Det gælder på samme måde for studerende, at de selv skal tilrettelægge deres arbejdstid. Som studerende kan man arbejde hele tiden, man sætter selv grænsen, og det er let at få dårlig samvittighed, når man ikke arbejder. I forhold til stress, er det vigtigt at finde ro og restituere sig, og det harmonerer skidt med flydende arbejdstider.

– Fremdriftsreformen har også gjort, at man ikke har kunnet stoppe op, for du kan ikke bare tage en pause, gå på deltid eller forebygge på anden måde.

Udover studiearbejdet har mange studerende et betalt studiejob og derudover mindst et job som frivillig.
– Men det er svært at få betalte studiejob, og desuden er de studerende nødt til at arbejde frivilligt, for det første du bliver spurgt om, når du er færdig, det er, om du har klinisk erfaring – og det får du ikke noget af på studiet. Der kommer let konkurrence om at få kvalifikationerne på CV’et, siger Julie Lund Zafiri.

En studerende i undersøgelsen siger: ”Jeg har selv to frivillige jobs, og jeg oplever, at mange organisationer leder efter frivillige psykologistuderende, men til gengæld helst ikke bruger midler på ordentlige forhold i form af oplæring, supervision mv. – og så bliver det for alvor først rigtig hårdt”.

Præstationspres og konkurrence
Undersøgelsen viser da også, at 44 procent af de studerende i høj eller meget høj grad oplever et stort præstationspres fra sig selv i forhold til at få gode karakterer, og 60 procent oplever, at de presser sig selv for at få de rigtige erfaringer og kompetencer på CV’et.

En studerende i undersøgelsen siger: “Jeg elsker i bund og grund frivilligt arbejde – det er godt for samfundet, og det giver glæde at give noget til andre. Men jeg føler ingen glæde, motivation eller lyst til mit frivillige arbejde, fordi det er rettet mod mit CV og mine fremtidige muligheder for at få job. Alle andre har jo også noget studierelevant, og det virker, som om vi alle sammen konkurrerer for at få det bedste CV. Det er simpelthen så trættende, og jeg savner at have en uge fri for det hele – det har man jo ikke nødvendigvis i ferier fra studiet”.

– Der er et samfundsmæssigt pres på de studerende for, at de skal præstere og konkurrere. Selve formålet med fremdriftsreformen var jo at gøre kandidaterne mere konkurrencedygtige i den globale konkurrence. De diskurser, vi skaber i samfundet, smitter af på universiteterne, og så indoptager vi mange af dem uden at stille så mange spørgsmål, siger Julie Lund Zafiri.

Konkurrencen efter de bedste karakterer afspejler sig også i undersøgelsen, hvor 21 procent i høj eller meget høj grad oplever, at der er konkurrence om at få de bedste karakterer, mens 60 procent genkender det ift. at få rette erfaringer og kompetencer på CV’et.

En studerende i undersøgelsen siger: ” Jeg synes det har været en lang proces at blive glad for at læse psykologi, særligt fordi studiemiljøet kan være barsk og afspejler, hvordan vi i resten af samfundet også presser mennesker. Jeg synes, det har været en kamp at lære at slappe af og finde ud af, at der også er et liv udenfor studiet. Den balance oplever jeg, at mange ønsker, men kan være svær at opnå, fordi der er mange forventninger og et pres fra andre studerende, samfundet og en selv”.

Mangel på social støtte
Konkurrencementaliteten går også ud over det sociale, fortæller Julie Lund Zafiri.

– Det hænger jo sammen. Jo mere konkurrence, des mindre social støtte. Vi ved fra arbejdslivsundersøgelser, at social støtte fra kollegaer skaber bedre trivsel, men i en konkurrencepræget kultur, som på psykologistudiet, spørger du ikke sidekammeraten, om I skal samarbejde.

På spørgsmålet om, hvor ofte den studerende føler sig som en del af et fællesskab, svarer 23 procent, at det føler de aldrig eller sjældent, mens yderligere 28 procent siger, at de oplever det sommetider.

Og når det angår spørgsmålet om, hvor ofte de føler, at de får hjælp eller støtte fra deres medstuderende er svaret, at 2 procent aldrig oplever det, mens 10 procent sjældent gør det og 24 procent somme tider oplever det.

Det er tabubelagt at være stresset
Julie Lund Zafiri fortæller desuden, at tidligere undersøgelser viser, at mange psykologer kommer ud og føler sig stressede fra starten af arbejdslivet, fordi de føler, at de ikke er klædt godt nok på fra studiet. Og at det ovenikøbet er svært at tale om, fordi det er tabubelagt at være stresset blandt psykologer, fordi man skal ud og hjælpe andre.

– I min egen studietid og igennem Dansk Psykolog Forenings Studentersektion har jeg oplevet, at rigtig mange psykologistuderende kæmper for at få det til at hænge sammen. Og at det samtidig er et stort tabu at sige højt, at de burde drosle ned, når de nu ser, at alle de andre kan nå det hele. Og spørger man dem, der når det hele, så siger de det samme…

– Men man skal have større mod til at fejle. Der er en diskurs om en perfekthedskultur og samtalen om, hvad der er det gode studieliv og meningen med overhovedet at læse psykologi, fortaber sig i en kollektiv angst for at miste grebet, at være bagud, siger Julie Lund Zafiri.

– Det er et problem for alle studerende, men måske især for psykologistuderende. Psykologer er i højrisikogruppe for at blive udbrændt, når de arbejder som psykologer. Så er det endnu værre, at det også sker på studiet, siger Julie Lund Zafiri.

Ansvaret er universitetsledelsens og uddannelsespolitikernes
Ansvaret skal placeres hos ledelsen og uddannelsespolitikerne, som Julie Lund Zafiri mener, har gennemført tiltag, der modarbejder trivsel i stedet for at understøtte den.

– De studerende skal præstere, som var de på en arbejdsplads, men der er ingen organer for psykisk arbejdsmiljø. Der mangler en tillidsrepræsentant og noget mere samarbejde om, hvilke rammer, der skal til.

En studerende i undersøgelsen siger: ”Jeg synes personligt, at stress og irritation ift. studiet øges i kraft af, at vi får mindre og mindre indflydelse på, hvordan studiet er struktureret. Bl.a. at vi ikke længere kan vælge bachelorvejleder og emne frit. Det er vores første mulighed for at fordybe os i et emne, som vi synes er interessant, og så bliver det begrænset. Der er meget kraftigt fokus på gennemførelse og eksamen fra studiets side, og jeg synes, det går ud over min tid til fordybelse i netop de dele af psykologien, som jeg har lyst til at beskæftige mig med”.

– Det er jo virkelig problematisk, når trivsel er en vigtig forudsætning for læring og faglig udfoldelse og præstationer. Løsningen skal findes i samarbejde mellem de studerende, universitetsledelsen og politikerne, og der skal ske ændringer i de lokale rammer, som drives af de studerende og universitet i fællesskab. Og så skal der være mere forskning, så man har noget håndgribeligt at lave politik på, slutter Julie Lund Zafiri.

En studerende i undersøgelsen siger direkte henvendt til Dansk Psykolog Forenings Studentersektion og indirekte til universiteterne: “Jeg synes at det er et problem, at vores uddannelse er SÅ teoretisk, når vi forventes at kunne et håndværk fra dag et på den anden side af endt uddannelse. Jeg håber, at I som fagforening også vil blande jer noget mere i, hvordan vores uddannelse skal indrettes i fremtiden. Jeg ved, at mere praktik (evt. også på bacheloren) er noget der efterspørges af mange psykologistuderende. Derudover håber jeg, at fagforeningen også vil være mere optaget af arbejdsvilkår for psykologistuderende her og nu, og ikke først når vi er færdige som psykologer. Vores frivillige arbejdskraft forventes ALLE steder, men ingen gider at lønne os for vores arbejde. Det må være en opgave for en fagforening :-)”

OM RAPPORTEN

Rapporten ”Trivselsundersøgelse 2018. Hvordan trives de danske psykologistuderende?” er udarbejdet af cand.psych. Julie Lund Zafiri i forbindelse med det afsluttende speciale for Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykolog Forenings Studentersektion. Spørgeundersøgelsen er gennemført i november 2017. 1709 medlemmer i DPS blev inviteret, heraf deltog 548 studerende (32 procent).

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge