Markedet tromler borgerne

 I

De private sundhedsforsikringer skaber forskelsbehandling. Klienter med forsikring får psykologhjælp hurtigere end andre. Det er et problem i forhold til både sundhedslov og etik.

Forsikringskunder kommer foran i køen hos psykologer, fremgår det af medieomtaler i de forgangne uger. Og der er desværre en høj grad af sandhedsværdi i dem. For forsikringsselskaber bruger den offentlige ordning til at opfylde de forpligtelser, private kunder og arbejdsgivere har købt sig til via policerne.

Vi har en offentlig ordning, hvor personer med behov for en psykolog ikke har lige adgang til at få den. De, der har råd, får først. En sådan ulighed er et brud på sundhedsloven, som kræver ”let og lige adgang til sundhedsvæsenet”. Også etisk er det uholdbart.

De fleste ydernummerpsykologer, der har en samarbejdsaftale med et forsikringsselskab, er underlagt frister for, hvornår forsikringskunderne skal tilbydes første samtale. Når der så samtidig ikke er penge til alle, fører det uvægerligt til en forskelsbehandling, hvor klienter uden sundhedsforsikring skubbes bag i køen.

Den offentlige bevågenhed om situationen er vi glade for. Den synes at være en forudsætning for at få skubbet til de uholdbare tilstande: Der er brug for indgriben udefra.

Men hvorfor indgår psykologerne overhovedet aftaler med forsikringsselskaberne? De kan bare opsige aftalerne, lyder branchens løsningsforslag. Og Sundhedsministeren opfordrer psykologerne til at ”sige fra”.

Med forsikringsselskabernes markedsdominans er opfordringerne imidlertid en gratis omgang, hvis ikke den følges af politisk indgriben. For mange enkeltmandsdrevne klinikker vil valget stå mellem at have forsikringskunder som en del af klientgrundlaget eller dreje nøglen om.

Markedet er her i karambolage med et politisk ønske om lighed. Sundhedsministeren vil ikke acceptere uligheden. Det samme gælder formanden for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, der ønsker at justere forholdet gennem overenskomsten med Psykologforeningen.

Alt vil ikke være løst hermed, for de udfordringer, sundhedsforsikringerne skaber for psykologernes faglige integritet, etik, vilkår og kvalitet i ydelserne, er langt fra begrænset til klienter, der henvises gennem sygesikringen. Men det er et skridt på vejen, at politikerne har fået øjnene op for det uholdbare i situationen.

Leder (pdf)

Kommentarer
  • Bent Hansen
    Svar

    Som medlem af Psykologforeningen føler jeg, at mine egne fagkollegaer skyder på egne medlemmer.
    Jeg har ydernummer i Faxe kommune og står fuldstændig fast på den aftale jeg har indgået og jeg overholder i sin helhed sundhedsloven. Jeg har aldrig prioriteret forsikringsklienter for henvisningsklienter selvom jeg har aftale med Prescriba, Røde Kors og Dansk Krisekorps. Jeg har adskillige gange afvist at tage sager, som jeg ikke kunne igangsætte indenfor fristen med forsikringsklienterne og det er blevet accepteret. Dette fremgår ikke af den offentlige debat som en mulighed.
    Jeg står til rådighed for Region Sjælland som aftalt, men sagen er den, at Regionen ikke kan garantere mig et fuldtidsjob. I Faxe kommune kan jeg forvente at få klienter, der maksimalt kan fylde 3 dage om ugen. Ønsker Psykologforeningen, at jeg bare skal lade stå til eller er det acceptabelt for foreningen, at jeg udfylder mine resterende dage med forsikringsklienter?
    Hele mit indtægtsgrundlag falder fra hinanden, hvis der gennemføres en ordning, hvor jeg skal vælge, for ingen af parterne kan garantere mig fuld beskæftigelse.
    Psykologforeningen skulle have været vågne, da Løkke Rasmussen lukkede op for hele privatiseringen med sundhedsforsikringer, men hvor var Psykologforeningen dengang? Nu ser det ud til at løbet er kørt og nu føler jeg, at Psykologforeningen reagerer på, at de ikke kan få en overenskomst med forsikringerne. Men skal det medføre, at en stor del af medlemmerne mister indtægtsgrundlaget?
    Et væsentligt argument imod Psykologforeningens kampagne mod egne medlemmer er udover at overholde aftaler med Regionerne er, at indtjeningen er væsentlig større for henviste klienter end for forsikringsklienter. Også at man har aftalt at stå til rådighed i de aftalte timer.
    Jeg har potentielle klienter, som simpelthen ikke har råd til brugerbetalingen og jeg oplever, at der er alt for få ydernumre. Dernæst at de 11 henvisningskategorier er alt for snævre. Der er jo opstået en konsekvens af samfundets tempo og krav, som udløser stress og mange af disse klienter bliver henvist for enten angst eller depression. Også her er der sat loft på antal behandlinger! Dette spil er lægerne med på og den enkelte psykolog må overveje om det er etisk forsvarligt at lege med på denne leg.
    Jeg håber, at Psykologforeningen i kommende overenskomstforhandlinger fortsat er min faglige repræsentant og vil tilse, at ydernummerpsykologerne i det mindste i yderdistrikterne fortsat kan opretholde eksistensen gennem en kombination af henvisningsklienter og forsikringsklienter.
    Jeg tror ikke Psykologforeningen har overvejet det taktiske i at sætte denne diskurs igang. Man havde vel regnet med, at det ville ramme forsikringsselskaberne, men den er landet på de hæderlige psykologers bord som en trussel på brød og velfærd. Var det det, der var meningen?
    Med venlig hilsen

    Bent Hansen
    51484

  • Helle Rathenborg
    Svar

    Hvor er det ærgerligt, at denne diskussion har fået fokus på hvad psykologerne gør og ikke gør, at det er lykkedes forsikringsselskaberne at dreje fokus væk fra det, som jeg synes, at det drejer sig om.
    Nemlig at private virksomheder (=forsikringsselskaberne) har mulighed for at profitere overskud af en offentlig tilskudsordning.
    Der fra hvor jeg ser det, er det kernen i problematikken og en af grundene til, at jeg som ydernummerpsykolog for nu over et år siden har opsagt mine aftaler med diverse selskaber.

    Det er denne del af problematikken, der for mig at se er voldsomt uetisk. Folk betaler for en forsikring, og får ikke en gang halvdelen af, hvad de oprindelig blevet stillet i udsigt.

    Tilskudsordningen er for alle = 12 samtaler. Sundhedsordningen skulle derudover kunne give samtaler i forlængelse heraf hhv i forhold der IKKE er dækket af sygesikringen.
    Venlig hilsen

    Helle Rathenborg

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge