Spørgsmål og svar om Coronavirus

Her finder du toolbokse og videoer fra Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel samt svar på spørgsmål, som kan opstå i forhold til dit arbejde på baggrund af COVID-19.

Videoer fra Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel

Se i alt seks videoer om at balancere i krydsfeltet mellem organisations- og krisepsykolog:

  • Belastningsreaktioner & omsorgstræthed hos sundhedspersonale
  • Organisations- og krisepsykologi i et forebyggende perspektiv
  • Positive læringspunkter ifm. lockdown

Toolbokse fra Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel

Redskaber i tre inspirationsguides til psykologer, der arbejder med:

  • Krisepsykologi
  • Sorgstøtte
  • Børn og coronavirus

FAQ – spørgsmål og svar

Få svar på de spørgsmål, der kan opstå i forhold til dit arbejde.

Videoer fra Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel

Coronakrisen kalder på psykologfaglige kompetencer. Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel har produceret en række videoer, som sætter fokus på, hvordan psykologer balancerer i krydsfeltet mellem organisations- og krisepsykolog.

De handler om:

  • Belastningsreaktioner & omsorgstræthed hos sundhedspersonale
  • Organisations- og krisepsykologi i et forebyggende perspektiv
  • Positive læringspunkter i forbindelse med lockdown

Belastningsreaktioner & omsorgstræthed hos sundhedspersonale

Corona-ekspertpanel: Udbrændthed og omsorgstræthed blandt folk i sundhedsvæsnet kan forebygges

Rikke Høgsted er psykolog og specialist i psykoterapi og psykotraumatologi. Hun har produceret filmen for Dansk Psykolog Forening, som sætter fokus på, hvordan psykologer kan hjælpe med at forebygge udbrændthed og omsorgstræthed hos folk ansat i sundhedsvæsnet.

Rikke Høgsted har yderligere lavet tre supplerende film i samarbejde med Dagens Medicin og Netdoktor. De tre videoer går tæt på belastningsreaktioner, selvhjælp/egenomsorg samt kollegastøtte og udgør sammen med Corona-ekspertpanelelets film et godt fundament for psykologer, der har sundhedspersonale i behandling.

Hjælp til selvhjælp i en presset hverdag

Psykolog Rikke Høgsted præsenterer en række teknikker, du kan bruge i en presset hverdag i sundhedssektoren.

Disse reaktioner er tegn på psykisk overbelastning

Covid-19 giver øget pres på mange medarbejdere i sundhedsvæsenet. Psykolog Rikke Høgsted fortæller, hvilke reaktioner der kan være tegn på psykisk overbelastning.

Krisepsykolog – Buddyordning kan hjælpe os med at passe bedre på hinanden

Buddy-ordninger kan være en måde at håndtere det pres, sundhedspersonalet risikerer at opleve i forbindelse covid-19. Psykolog Rikke Høgsted fortæller her, hvad ordningen går ud på.

Organisations- og krisepsykologi i et forebyggende perspektiv

Corona-ekspertpanel: Gode råd til at forebygge konflikter og mistrivsel på arbejdspladsen

Helle Folden Dybdahl er psykolog og specialist i arbejds-og organisationspsykologi. Hun har produceret en film for Dansk Psykolog Forening, som sætter fokus på corona-krisens konsekvenser i et organisationspsykologisk perspektiv. I filmen giver hun gode råd til at forebygge konflikter og mistrivsel på arbejdspladser.

Positive læringspunkter i forbindelse med lockdown

Corona-ekspertpanel: Positive læringspunkter i forbindelse med lockdown

Erhvervspsykolog Karen Marie Fiirgaard har produceret denne film for Dansk Psykolog Forening, som sætter fokus på positive læringspunkter i forbindelse med lockdown.

Toolbokse fra Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel

Coronakrisen kalder på psykologfaglige kompetencer. Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel har produceret en række toolbokse med redskaber til krisepsykologer, psykologer, der arbejder med tab og sorg og samt til lærere, pædagoger og forældre.

Krisepsykologi – en inspirationsguide

Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel har udarbejdet en krisepsykologisk redskabskasse til dig, der arbejder med kriseramte borgere, organisationer, personale, virksomheder osv. Udgivet april 2020.

Børn og coronakrise – en inspirationsguide

Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel har udarbejdet en redskabskasse til dig, der skal ruste pædagoger, lærere og forældre til at tale med børnene om den alvorlige situation, som genåbningen af Danmark er. Udgivet april 2020.

Sorgstøtte – en inspirationsguide

Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel har udarbejdet en redskabskasse til dig, der støtter borgere, som oplever tab og sorg, mens vi er udfordret af den fysiske distance mellem mennesker. Udgivet april 2020.

FAQ – spørgsmål og svar

FAQ generelt

Er du smittet med Cornonavirus?

Hvis du er smittet med coronavirus er du syg. Sygdom er lovligt forfald. Det er derfor de sædvanlige regler for sygefravær, der gælder, hvilket betyder, at du har ret til fuld løn under sygdom.

Er du i forebyggende karantæne?

Ifølge arbejdsmiljøloven skal din arbejdsgiver sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og tage stilling til, hvordan du som medarbejder ikke udsættes for smitterisiko.

Hvis du af din arbejdsgiver, sundhedsmyndighederne eller af egen læge, sættes i forebyggende karantæne, vil der være tale om lovligt forfald, og du vil have ret til fuld løn under fraværet.

Hvis din jobfunktion gør det muligt, kan du arbejde hjemmefra. Din arbejdsgiver kan altså ikke pålægge dig hjemmekarantæne uden løn, fordi det ikke er muligt at arbejde hjemmefra.

Er du pålagt karantæne i udlandet, flyveforbud mv.?

Hvis en udenlandsk myndighed udsteder udrejseforbud pga. smittefare som følge af udbrud af COVID-19, vil dette være at sidestille med et pålæg om forebyggende karantæne fra danske myndigheder. Der vil være tale om lovligt forfald, og du vil have ret til løn. Det anbefales dog at give besked om situationen til din arbejdsgiver med det samme.

Hvis din hjemrejse forhindres som følge af aflyste flyafgange på grund af coronavirus, vil der være tale om lovligt forfald, men du vil formentlig ikke have ret til løn under fraværet.

Skal du arbejde, hvis du er sendt hjem, men ikke er syg?

Hvis du ikke er syg, men alene er i forebyggende hjemmekarantæne, kan din arbejdsgiver pålægge dig at arbejde hjemme, såfremt det er muligt for dig at varetage arbejdsopgaverne hjemmefra.

Hvad sker der, hvis du sætter dig selv i karantæne?

Hvis du på eget initiativ sætter dig selv i karantæne, så bør du og din arbejdsgiver indgå i en dialog for at vurdere årsagen, og om der er tale om en fornuftig reaktion. Arbejdsgiver træffer herefter beslutning om, der er tale om et lovligt forfald – og om du dermed får løn under fraværet.

Kan du nægte at gå på arbejde?

Du vil generelt ikke kunne nægte at møde på arbejde. Du er således forpligtet til at følge din arbejdsgivers anvisninger. Det er alene din arbejdsgiver, din læge og myndighederne, der kan træffe afgørelse, om du skal møde på arbejde eller ej.

Hvis der er konkrete forhold på din arbejdsplads, der gør, at du føler dig utryg eller du er i en særlig risikogruppe og føler dig utryg, bør du gå i dialog med din arbejdsgiver for at få løst udfordringen.

Hvis du fortsat føler dig utryg, bør du kontakte din læge med henblik på en lægelig vurdering af dig i relation til forholdene på arbejdspladsen.

Gælder det dig, at statsministeriet har anbefalet, at medarbejdere skal arbejde hjemmefra?

Statsministeren har på et pressemøde den 11. marts 2020 anbefalet at alle offentligt ansatte medarbejdere undtagen dem, der er beskæftiget med livsvigtige opgaver, sendes hjem med løn. Du skal ikke bruge eventuelt tilgodehavende ferie, medmindre ferien allerede er planlagt. Er ferien allerede planlagt skal du afholde den som aftalt. Situationen er ikke en feriehindring.

Det følger af ledelsesretten, at det er arbejdsgiver, der vurderer om dit arbejde er så livsvigtigt, at du skal møde på arbejde. Du skal derfor rette dig efter din arbejdsgivers anvisninger.

I modsætning til de offentlig ansatte, der i stort omfang bliver sendt hjem med løn, gælder dette som udgangspunkt ikke for de privatansatte. Du skal derfor som privatansat psykolog tale med din arbejdsgiver om, hvordan du skal forholde dig i de kommende uger.

Skal du bruge mundbind i forbindelse med psykologbehandling?

Sundheds- og Ældreministeriet har udgivet en Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19, som beskriver hvor og hvornår mundbind skal anvendes.

Bekendtgørelsen medfører, at der nu skal bruges mundbind i forbindelse med psykologbehandling face-2-face.

Undtaget fra dette er tilfælde, hvor det er afgørende, at psykologen kan se klientens ansigt og hvor der foreligger en så kaldt ”anerkendelsesværdig årsag” til helt eller delvist at fjerne mundbind/visir.

Anerkendelsesværdige årsager omfatter blandt andet:
– kortvarig indtagelse af mad og drikke
– indtagelse af medicin
– under samtale med personer, der mundaflæser
– hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsproblemer eller kvælningsfornemmelser
– hvis politiet skal foretage en identifikation
– hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind/visir

Det vil altid være en konkret faglig vurdering, hvornår der er tale om en ”anerkendelsesværdig årsag” i forbindelse med fx en konkret behandlingssituation. I disse situationer bør der, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, holdes 1-2 meters afstand.

Vi gør opmærksom på, at det fortsat er muligt at bruge telefon- og videokonsultation.

Skulle du have været vaccineret/har du fået første vaccine med AstraZeneca?

Læs SSTs faktaark, hvor der står, hvordan du skal forholde dig, hvis du skulle have været vaccineret med AstraZeneca vaccinen, eller har fået det første stik.

Nyt fra DP og AOP om COVID-19

Se alle nyheder fra Dansk Psykolog Forening om COVID-19.

Følg også med på Alt om psykologi, hvor du kan læse om, hvordan Covid-19 påvirker vores mentale sundhed.

Læs om Danskernes adgang til psykologhjælp under COVID-19-situationen (pdf).

FAQ for liberale

Håndtering af klienter

Information fra Sundhedsstyrelsen

Den seneste information fra Sundhedsstyrelsen om opgavevaretagelse i praksissektoren og minimering af smitterisiko finder du her.

Sundhedsstyrelsen bemærker i deres seneste notat vedrørende håndtering af COVID-19, at plakaten ”Ny Coronavirus – beskyt dig selv og andre” skal hænges på klinikdør / venteværelse for at fremme hensigtsmæssig adfærd. Du kan finde plakaten her.

Hvad gør jeg med klienter, der kommer gennem samarbejdet med netværksvirksomheder?

Det skal du aftale med den eller de netværksvirksomheder, du samarbejder med. Vi ved, at flere af de store netværksvirksomheder allerede har sendt information til psykologerne i deres netværk om, hvordan klienter fra samarbejdet med netværket skal håndteres i den aktuelle situation.

Dansk Psykolog Forening har d. 13. marts 2020 sendt en henvendelse til de største netværksvirksomheder på markedet for sundhedsforsikringer/sundhedsordninger med følgende to opfordringer i forbindelse med situationen med corona-smitte i Danmark:

1. Netværksvirksomheder bør give psykologerne i deres netværk fleksibilitet til at gennemføre video- og telefoniske konsultationer i de tilfælde, hvor psykologen vurderer, det er fagligt relevant. Vi har i samme ombæring orienteret dem om den midlertidige tillægsaftale på den offentlige ordning om video- og telefoniske konsultationer.

2. Netværksvirksomhederne bør overveje en model for økonomisk kompensation af psykologerne i deres netværk i forbindelse med de afbud fra klienter gennem samarbejdet i denne særlige situation. På den måde mener vi, de kan tage ansvar for, at de økonomiske konsekvenser som følge af corona-smitte ikke bliver alt for store for de selvstændige psykologer.

Vi har desuden sendt en henvendelse til forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension med opfordring til, at forsikringsselskaberne udviser en fleksibilitet overfor forsikringskunder, så de i denne særlige situation får mulighed for at få psykologisk konsultation via video eller telefon, såfremt psykologen finder det fagligt relevant på trods af eventuelle begrænsninger i deres forsikringsbetingelser.

Information til selvstændige psykologer vedr. brug af mundbind/visir

Opdateret information om brug af mundbind i forbindelse med behandling f-2-f.

Dansk Psykolog Forening har modtaget en konkretisering fra Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende brug af mundbind i forbindelse med behandling face-2-face.

Ministeriet oplyser, at i konkrete behandlingssituationer som fx psykoterapi eller lignende, hvor det er afgørende, at behandleren kan se patientens ansigt eller omvendt, kan der være tale om en anerkendelsesværdig årsag til helt eller delvist at fjerne mundbindet/visiret, jf. bekendtgørelsens § 6. Det vil være en konkret faglig vurdering, hvornår der er tale om en anerkendelsesværdig årsag i forbindelse med en konkret behandlingssituation.

I disse situationer bør der være skærpet opmærksomhed på at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at der holdes 1-2 meters afstand.

Du finder brevet fra Sundheds- og Ældreministeriet her.

Information til selvstændige psykologer vedr. restriktioner i Nordjylland

Regeringen har i går, torsdag, meldt en række restriktioner ud for Nordjylland, herunder:
– Alle beboere i de berørte kommuner opfordres kraftigt til alene at krydse kommunegrænser, hvis væsentlige og uopsættelige hensyn tilsiger det, herunder varetagelse af kritiske funktioner.
– Alle med bopæl uden for de berørte kommuner opfordres kraftigt til ikke at indrejse i de berørte kommuner, medmindre væsentlige og uopsættelige hensyn tilsiger det, herunder varetagelse af kritiske funktioner.

Myndighederne har bl.a. meldt følgende ud vedrørende kritiske funktioner:
Med kritiske funktioner sigtes der i denne sammenhæng blandt andet til personale ansat i sundheds- og plejesektoren (undtaget kosmetisk behandling mv.), ældreplejen, børne- og undervisningssektoren, området for socialt udsatte.

Sundhedsstyrelsen har tidligere defineret kritiske funktioner som følgende:
En kritisk funktion er en aktivitet, der er nødvendig for i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau,
livskvalitet eller arbejdsevne ved aktiviteter forbundet med undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt
forebyggelse og sundhedsfremme. Fravær af disse kritiske funktioner vil være kendetegnet ved i betydelig grad tab af ovennævnte.
Der er ikke kun tale om funktioner rettet mod sygdom men også mod fx funktionsniveau og -evne. Eksempelvis kan genoptræning være en kritisk funktion, da fravær af
genoptræning hos fx en ældre person med et hoftebrud kan betyde, at et personen får
et uopretteligt funktionsevnetab.

Det er vores vurdering, at psykologisk behandling m.m. i vidt omfang kan vurderes til at falde ind under definitionen af “kritiske funktioner”. Det er den privatpraktiserende psykolog selv, der foretager den konkrete faglige vurdering. Vi henviser samtidig til muligheden for at afholde konsultationer m.m. pr. video eller telefon.

Psykologpraksisser er ikke omfattet af nedlukning af liberale erhverv fra mandag d. 21. december og indtil videre frem til 17. januar 2021

Regeringen annoncerede d. 17. december 2020 nye restriktioner for at reducere aktiviteten i samfundet og nedbringe smitten med COVID-19. Blandt restriktionerne var nedlukning af liberale serviceerhverv fra 21. december 2020.

Sundhedsministeriet har orienteret os om, at psykologpraksisser er undtaget fra nedlukningen, og I kan derfor fortsat holde åbent.

Sundhedsministeriet skriver således, at “For så vidt angår lukning af liberale serviceerhverv fra den 21. december 2020, kan henvises til, at restriktionerne ikke gælder for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis og forretninger, som autoriserede sundhedspersoner driver eller er ansat i (…)”

Vi opsummerer herunder de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne med relevans for psykologpraksis

• Klienter med symptomer på COVID-19 skal blive hjemme
• De grundlæggende og vigtigste midler til smitteforebyggelse er korrekt håndhygiejne, rengøring og så vidt muligt 1 meters afstand, 2 meter for personer i øget risiko
• Risiko for smittespredning i venteværelse bør minimeres ved smitteforebyggende tiltag, fx ved at sikre 1 meters afstand mellem siddepladser; fjerne aviser og blade; foretage hyppig rengøring samt sikre tilgængelighed af håndsprit

Privatpraktiserende psykologers placering i vaccinationsprogrammet er under afklaring

Den første vaccination mod COVID-19 er godkendt til brug i Danmark, og inden nytår fik de første danskere vaccinationen.

Sundhedsmyndighederne har en overordnet plan for udrulning af vaccinationen, hvor det blandt andet fremgår, at en af de grupper, der prioriteres er personale i sundheds- og ældresektoren, der blandt andet omfatter privatpraktiserende psykologer.

Der er dog fortsat mange uafklarede detaljer, ligesom der er stor forskel på, i hvilken grad forskelligt sundhedspersonale er eksponeret for smitterisiko.

Dansk Psykolog Forening har kontaktet Sundhedsstyrelsen, der endnu ikke kan svare på, hvilken præcis placering privatpraktiserende psykologer har i vaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen oplyser, det er under afklaring. Vi følger naturligvis den afklaring tæt og informerer via nyhedsmail, så snart vi ved mere.

7/1/21: Nye afstandskrav i privatpraksis og opdaterede retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet

Sundhedsstyrelsen udgav 4. januar 2021 en opdateret version af Generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet, der gælder for privatpraktiserende psykologer. De opdaterede retningslinjer erstatter den første version af retningslinjer, der blev udgivet 30. juni 2020. Formået med retningslinjerne er at beskrive rammerne for aktiviteten i sundhedsvæsenet under den fortsatte COVID-19-epidemi.

Vi anbefaler, at du som privatpraktiserende psykolog læser retningslinjerne i deres helhed. Find retningslinjerne her.

Vi har gennemgået den opdaterede version og vil herunder fremhæve væsentlig information for psykologpraksis.

OBS på ændringer i forhold til vores nyhedsmail 4. januar: Vi har tilføjet en præcisering vedr. brug af mundbind, der desværre ikke fremgik af nyhedsbrev til selvstændige d. 4. januar 2020,  Vi viderebringer desuden Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at der nu skal holdes 2 meters afstand i alle situationer, herunder venteværelser og sessioner, både i forbindelse med individuel behandling og gruppebehandling. Det sker efter Statsministerens præsentation af nye restriktioner d. 5. januar 2020 i forbindelse med forekomsten af den mere smitsomme britiske virusvariant cluster B.1.1.7. Du kan læse mere om de nye tiltag for at imødegå cluster B.1.1.7. i Sundhedsstyrelsen pjece her.

Udover ændringer beskrevet ovenfor, er den nye version af retningslinjerne hovedsageligt et udtryk for præciseringer af retningslinjer samt en ajourføring i forhold til bekendtgørelser og udgivelser, der er kommer til siden udgivelsen af den første version.

Væsentlige retningslinjer for privatpraktiserende psykologer
  • Som udgangspunkt skal klienter med mistanke om eller bekræftet COVID-19 ikke ses i psykologpraksis.
  • Der skal holdes 2 meters afstand i alle situationer, herunder venteværelser og sessioner, både i forbindelse med individuel behandling og gruppebehandling.
  • De grundlæggende og vigtigste midler til smitteforebyggelse er korrekt håndhygiejne, rengøring og afstand.
  • Risiko for smittespredning i venteværelse bør minimeres ved smitteforebyggende tiltag, fx ved at sikre 2 meters afstand mellem siddepladser; fjerne aviser og blade; foretage hyppig rengøring samt sikre tilgængelighed af håndsprit.
  • Telefon- og videokonsultationer bør fortsat anvendes, hvor det er fagligt forsvarligt og meningsfuldt ud fra den givne kontekst og indsats, herunder særligt i forbindelse med smitteudbrud/øget smittespredning
  • Gruppeaktiviteter kan afholdes, men skal tilrettelægges under hensyntagen til minimering af risikoen for smittespredning, ved bl.a. 2 meters afstand mellem deltagere. Privatpraktiserende psykologer er undtaget fra forsamlingsforbuddet, hvorfor der kan afholdes gruppekonsultationer med mere end fem tilstedeværende, hvis det er muligt under hensyntagen til afstandskravet. Vi gør opmærksom på, at det er muligt at afholde gruppekonsultationer virtuelt med løsningen VideoPsykolog på Sundhed.dk. Læs mere her.
Særligt om brug af mundbind

Sundheds- og Ældreministeriet har udgivet en Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19, som beskriver hvor og hvornår mundbind skal anvendes.

Bekendtgørelsen medfører, at der nu skal bruges mundbind i forbindelse med psykologbehandling face-2-face.

Undtaget fra dette er tilfælde, hvor det er afgørende, at psykologen kan se klientens ansigt og hvor der foreligger en så kaldt ”anerkendelsesværdig årsag” til helt eller delvist at fjerne mundbind/visir.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser til Dansk Psykolog Forening, at i konkrete behandlingssituationer som fx psykoterapi eller lignende, hvor det er afgørende, at behandleren kan se patientens ansigt eller omvendt, kan der være tale om en anerkendelsesværdig årsag til helt eller delvist at fjerne mundbindet/visiret, jf. bekendtgørelsens § 6. Det vil være en konkret faglig vurdering, hvornår der er tale om en anerkendelsesværdig årsag i forbindelse med en konkret behandlingssituation.

I disse situationer bør der være skærpet opmærksomhed på at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at der holdes 2 meters afstand.

Anerkendelsesværdige årsager omfatter derudover blandt andet:
– kortvarig indtagelse af mad og drikke
– indtagelse af medicin
– under samtale med personer, der mundaflæser
– hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsproblemer eller kvælningsfornemmelser
– hvis politiet skal foretage en identifikation
– hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind/visir

Information om forskellige kompensationsordninger

I forlængelse af de nuværende restriktioner og den nylige forlængelse heraf gengiver vi her information om de forskellige kompensationsordninger. Nedenstående er blot en generel oversigt over de forskellige kompensationsordninger. Du kan læse nærmere om de enkelte kompensationsordninger, herunder nærmere krav og informationer om ordningerne, på virksomhedsguiden.dk. Du kan også se et samlet overblik over ordningerne i pdf her (download) eller her (link til virksomhedsguiden) under overskriften ”Hvilke kompensationsordninger er relevante for mig”. Vær opmærksom på, at alle overskrifter i nedenstående er et link, der fører til virksomhedsguidens overordnede beskrivelse af ordningen.

De fleste kompensationsordninger er generelt betinget af, at din virksomhed har været berørt af en eller flere restriktioner. Du kan finde nærmere oplysninger om disse restriktioner for den enkelte kompensationsordning på virk.dk. I nedenstående beskriver vi de forskellige muligheder for at søge, og det vil så være op til dig selv at vurdere, om du er omfattet af de beskrevne restriktioner.

For så vidt angår den nationale nedlukning i perioden 9. december til først 17. januar vil du kunne søge kompensationsordningerne uden at være direkte berørt af de øvrige restriktioner. Det informerer vi om nedenstående for den enkelte kompensationsordning. Vi formoder, at Erhvervsstyrelsen vil forlænge alle disse ordninger frem til i første omgang 7. februar og informere herom på virksomhedsguiden eller virk.dk.

Idet beskrivelserne af ordningerne løbende skifter, er det altid beskrivelserne på virksomhedsguiden.dk og virk.dk der vil være gældende og som du skal tage udgangspunkt i. Af samme årsag kan Dansk Psykolog forening kan ikke holdes ansvarlig for nedenstående oversigt.

Dansk Psykolog Forening kan ikke vejlede nærmere i de forskellige ordninger. Vi henviser til, at man kontakter Erhvervsstyrelsen Hotline på 72 20 00 34 Hotlinen er åben mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 / fredag kl. 9.00-15.00.

Omsætningstab for selvstændige
Du kan søge om kompensation for den nationale nedlukning i perioden 9. december til 17. januar hvis du har haft en omsætningstab på mere end 30 %. Det kan du læse om her, hvor Erhvervsstyrelsen skriver, at de er ved at forlænge ansøgningsperioden frem til 7. februar.

Derudover kan du søge om kompensation for perioden 1. september til og med den 31. januar 2021, hvis du er omfattet af én eller flere restriktioner og på baggrund af disse oplever et omsætningstab på mindst 30 %. Det kan du læse mere om her. For at søge kompensation skal du kunne dokumentere, at en eller flere restriktioner er årsag til dit omsætningstab. Du kan se listen over relevante restriktioner her under overskriften vejledning.

For begge ordninger gælder det, at du kan få kompensation for 90 % af dit omsætningstab. Du kan maksimalt få udbetalt 23.000 kr. pr. måned pr. ejer i virksomheden i kompensationsperioden.
Ansøgningsfristen er pt. den 28. februar 2021.

Freelancere med A- og B-indkomst og freelancere med B-indkomst
Ordningen kan søges af freelancere med A- og B-indkomst og freelancere med B-indkomst.
Du kan søge om kompensation for den nationale nedlukning i perioden 9. december til 17. januar hvis dit indkomsttab har været på mere end 30 %. Det kan du læse om her (for freelancere med både A- og B-indkomst) og her (for freelancere med B-indkomst) . Vi formoder, at Erhvervsstyrelsen vil forlænge denne periode i lyset af den nylige forlængelse af den nationale nedlukning.

Derudover kan du søge om kompensation i perioden 1. september til og med den 31. januar 2021, hvis du er omfattet af én eller flere restriktioner og på baggrund af disse oplever et indtægtstab på mindst 30 %. Det kan du læse mere om her. For at søge kompensation skal du kunne dokumentere, at en eller flere restriktioner er årsag til dit indtægtstab. Du kan se en oversigt over restriktionerne her (for freelancere med både A- og B-indkomst) og her (for virksomheder med B-indkomst).

Du kan få kompensation for 90 % af dit forventede indkomsttab hvis dit indtægtstab har været mindst 30 % i perioden. Du kan maksimalt få udbetalt 23.000 kr. pr. måned som selvstændig med B-indkomst og maksimalt 20.000 kr. som selvstændig med både A- og B-indkomst.

Ansøgningsfristen er pt. den 28. februar 2021.

Faste omkostninger (stedbundne omkostninger – uden revisorerklæring)
Du kan søge om kompensation for 50 % af din virksomheds stedbundne faste omkostninger (f.eks. fx lokaler, bygninger, vand, varme og forsikringer), dog maksimalt 50.000 kr. pr. måned, for den nationale nedlukning i perioden 9. december til 17. januar. Det kan du læse om her. Vi formoder, at Erhvervsstyrelsen vil forlænge denne periode i lyset af den nylige forlængelse af den nationale nedlukning.

Derudover kan du søge kompensation inden for perioden fra den 19. august 2020 til den 31. januar 2021 for 50 % af din virksomheds stedbundne faste omkostninger (f.eks. fx lokaler, bygninger, vand, varme og forsikringer), dog maksimalt 50.000 kr. pr. måned, såfremt din virksomhed er ramt af en eller flere restriktioner. Det kan du læse mere om her. Du kan se en liste over de relevante restriktioner her under overskriften vejledning.

Det er en forudsætning for begge ordninger, at din omsætning er faldet med mindst 30%.

Du skal ikke bruge en revisorerklæring for at søge ordningen, men vil blive bedt om at underskrive en tro- og love-erklæring, når du ansøger.

Ansøgningsfristen er pt. den 28. februar 2021.

Faste omkostninger (med revisorerklæring)
Du kan søge om kompensation fra den 9. december 2020 til den 17. januar 2021, hvis dit omsætningstab er mindst 30%. Det kan du læse om her. Vi formoder, at Erhvervsstyrelsen vil forlænge denne periode i lyset af den nylige forlængelse af den nationale nedlukning.

Derudover kan du søge om kompensation i perioden fra den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvis din virksomhed er omfattet af restriktioner, og hvis dit omsætningstab er mindst 30 % (i nogle tilfælde 35 %, afhængig af de valgte restriktioner). Det kan du læse mere om her. Du kan se en liste over relevante restriktioner her under overskriften vejledning. Din kompensationsperiode vil være afhængig af, hvilke restriktioner, du er omfattet af.

Ansøgningsfristen er pt. den 15. april 2021.

Kompensationsordninger for nordjyske virksomheder
Hvis du var omfattet af nedlukningen for nordjyske virksomheder i perioden 6. november til 26. november, kan du også søge ovenstående ordninger uden at være direkte berørt af øvrige konkrete restriktioner. Det kan du læse mere om her. Du skal vælge den relevante kompensationsordning fra oversigten, og så skal du vælge overskriften ”Regional nedlukning”, hvor information og krav i forbindelse med ansøgning vil være nærmere beskrevet.

Hvilken videoløsning skal jeg bruge?

Du har som selvstændig psykolog ansvar for at anvende en GDPR-compliant videoløsning, fx: G Suite Professional fra virksomheden Danastar eller VideoPsykolog via Sundhed.dk:

G Suite Professional

Danastar har oplyst, at deres løsning G Suite Professional er GDPR-compliant, og at man som psykolog kan være sikker på, at alle data opbevares krypteret og ikke forlader Europa.

Du kan læse om løsningen, vilkår m.v. samt hvordan du kommer i gang med at bruge den her.

Information om VideoPsykolog til psykologer med ydernummer

Som ydernummerpsykolog har du siden 6. april 2020 haft gratis adgang til at bruge den tekniske løsning VideoPsykolog via Sundhed.dk.

Baggrunden er, at Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner den 24. marts indgik aftale om at sikre en teknisk løsning til videokonsultationer for at mindske spredning af coronasmitte og samtidig opretholde adgang til psykologhjælp.

Hvis du har spørgsmål til brug af løsningen, kan du læse i den invitation, du har modtaget pr. mail fra Sundhed.dk eller rette henvendelse til Sundhed.dk’s support.

Dansk Psykolog Forening har i forbindelse med lanceringen af den nye videoløsning samlet en række gode råd til psykologer, der ønsker at lave videokonsultationer. Du finder dem på vores hjemmeside.

I første omgang en periode på seks måneder: Løsningen og support herpå stilles til rådighed for psykologer med ydernummer i en tidsbegrænset periode på seks måneder gældende fra den dato, hvor løsningen er klar til at blive taget i brug. Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening vil på et senere tidspunkt drøfte mulighed for en permanent løsning.

Andre løsninger må gerne anvendes: Den nye aftale er ikke et påbud om at anvende den tekniske løsning via sundhed.dk, og psykologer med ydernummer kan vælge at tage andre videoløsninger i anvendelse. Her er det i givet fald den enkelte psykolog, der har ansvaret for den nødvendige sikkerhed.

App på vej til VideoPsykolog: Forud for lancering af løsningen blev vi opmærksomme på, at det ikke var muligt at anvende løsningen på mobil og tablet. På opfordring fra Dansk Psykolog Forening har leverandøren nu iværksat udvikling af en app, der gør det muligt at anvende VideoPsykolog på mobil og tablet. App’en bliver efter planen tilgængelig i løbet af maj måned. Vi melder en nærmere dato ud, når vi har den.

Særligt for ydernummerpsykologer

Information om konsultationer via video og telefon

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Psykolog Forening (DP) har i dag d. 12. marts 2020 indgået en midlertidig tillægsaftale til overenskomst om psykologhjælp i forbindelse med den aktuelle situation med coronasmitte i Danmark.

Sigtet med aftalen er, at ydernummerpsykologer kan yde psykologhjælp via video eller telefon i stedet for fysisk fremmøde i de tilfælde, hvor psykologen vurderer det fagligt relevant og muligt i forhold til den enkelte klient.

Konsultation via video
Det følger af overenskomsten, at den psykologiske behandling kan gives som videokonsultation. Normalt kan første konsultation som udgangspunkt ikke afholdes ved videokonsultation. Men med tillægsaftalen bliver det muligt i aftalens løbetid også at afholde første konsultation som videokonsultation.

Kravet om, at psykologen skal befinde sig på klinikadressen, mens behandlingen foregår, suspenderes midlertidigt i aftaleperioden for så vidt angår videokonsultationer. Det betyder, at videokonsultationer kan gennemføres fra andre steder end klinikadressen. Psykologen skal dog fortsat sikre, at gældende regler om databeskyttelse overholdes i forbindelse med videokonsultation.

Særligt om honorar og ydelsesnumre for konsultationer via video

Honoraret for videokonsultation er fastsat som følger (oktober 2019-niveau), hvoraf 40 procent er egenbetaling:

Ved konsultationer via video gælder ovenstående honorar både ved førstekonsultation og efterfølgende konsultationer. Der vil dermed i denne midlertidige periode være lavere honorar for første konsultation pr. video, end det sædvanlige honorar for første konsultation.

Konsultation via telefon
Det er i aftaleperioden midlertidigt muligt at gennemføre konsultationer telefonisk.

Der er ikke krav i overenskomsten om, at psykologen skal befinde sig på klinikadressen, mens behandlingen foregår som telefonisk konsultation.

2. og efterfølgende konsultationer kan gennemføres telefonisk, hvis psykologen vurderer det relevant, og hvor det er muligt. Også 1. konsultation kan gennemføres telefonisk, hvis psykologen vurderer, at det er fagligt relevant.

Ved telefonisk konsultation skal psykologen anvende de eksisterende ydelsesnumre for konsultationer. Derudover skal psykologen ved telefonisk konsultation anvende koden 1011 som en registreringskode, der har til formål at skade overblik over anvendelsen af telefonkonsultationer. Vi har givet IT-udbyderne besked om aftalen, så den nye registreringskode kan implementeres i deres systemer hurtigst muligt.

Ved telefonkonsultationer identificeres klienten ved at oplyse cpr-nummer.

Du finder den midlertidige tillægsaftale her.

Information om akkreditering

Ikas har oplyst os om følgende:

I lyset af den påbegyndte normalisering af aktiviteterne i sundhedsvæsenet, herunder for praktiserende psykologer, genoptager vi fra mandag den 11. maj 2020 vores normale akkrediteringsvirksomhed. Det vil sige, at de klinikker, der har en surveydato fra 11. maj vil få surveybesøg i henhold til denne plan.

Klinikken vil blive kontaktet telefonisk af den surveyor, der vil besøge klinikken, i god tid forinden. Her vil der være lejlighed til at drøfte praktiske forhold vedr. besøget, herunder eventuelle særlige forhold som følge af Corona-situationen. Surveyet vil blive naturligvis blive gennemført med respekt for de retningslinjer, der er/bliver udsendt fra de centrale myndigheder, og skulle der her være forhold, der er problematiske ift gennemførelsen af survey hos den enkelte klinik, kan dette rejses overfor surveyoren, når denne kontakter klinikken telefonisk.

Skulle der i den forbindelse være særlige forhold, der kan begrunde en udsættelse af survey, vil vi gøre vores bedste for at finde et passende tidspunkt inden alt for længe. Tilsvarende vil vi være flexible i det omfang, det kan lade sig gøre, i situationer, hvor klinikken måtte ønske et tidspunkt udenfor almindelig åbningstid.

Hvad gør DP for at fremme forhold i den offentlige psykologordning i forbindelse med COVID-19?

Vi har henvendt os til DR for at drøfte en række forslag med henblik på at forbedre ydernummerpsykologernes forhold og incitament til at tage flere klienter i ordningen.

Øvrigt

Toolboxe fra DP’s Corona-ekspertpanel

Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel har udarbejdet Toolboxe målrettet psykologer, der arbejder med områder, der er blevet særligt aktuelle i forbindelse med Corona-situationen.

Du finder de tre Toolboxe her:

Fra MP Pension: Medlemmer kan sætte indbetalinger på pause uden at miste forsikringer

Corona-virus hærger over alt i det danske samfund – ja, i hele verden. Derfor er vi i MP Pension klar med en hjælpende hånd til selvstændige og selvbetalende medlemmer i MP Pension, der er presset på økonomien. Fra dags dato kan de undlade med at indbetale til deres pensionsordning og alligevel beholde alle deres forsikringer de næste tre måneder.

Ordningen gælder for de medlemmer, der ikke fast har indbetalt til deres pension i over seks måneder. Har medlemmerne indbetalt til deres pensionsordning fast i over seks måneder, har de som altid forsikringer i op til et år. Denne gruppe er altså sikret.

Tilbuddet om at udskyde at indbetale til pension gælder, indtil andet meldes ud.
Skriv til os på MP Pension, hvis du vil benytte tilbuddet – eller hvis du er i tvivl.

Følg myndighedernes udmeldinger

Myndighedernes fælles hjemmeside: Coronasmitte.dk

Sundhedsstyrelsen om smittespredning, forebyggelse og retningslinjer.

Statens Serum Institut om status i Danmark og internationalt.

Udenrigsministeriet om rejsevejledninger.

Gode råd om videokonsultation

Her finder du gode råd og retningslinjer om videokonsultationer.

FAQ for offentlige ansatte

AKADEMIKERNES FAQ om COVID-19

Vi anbefaler, at du følger med i de nyeste opdateringer om løn- og ansættelsesretlige spørgsmål i Akademikernes FAQ.

Den finder du her.

DANSK PSYKOLOG FORENINGS FAQ for offentligt ansatte psykologer:

Sygdom

Skal jeg oplyse, hvis jeg får coronavirus til min arbejdsgiver?

Normalt skal du ikke oplyse, hvad du fejler, når du melder dig syg til din arbejdsgiver.

Men myndighederne anbefaler, at du giver din arbejdsgiver besked, hvis du er syg med Coronavirus. Det giver din arbejdsgiver mulighed for at træffe de fornødne forholdsregler.

Ferie

Hvad med ferie?

Hvis din ferie allerede er påbegyndt, kan din arbejdsgiver ikke inddrage ferien. Medmindre du er ansat i staten, så kan din ferie afbrydes under ganske særlige omstændigheder (force majeure). Du skal i så fald kompenseres med 3,6 timers betalt frihed pr. feriedag. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

Er ferien allerede planlagt, skal du afholde den som aftalt. Situationen er ikke en feriehindring.

Din arbejdsgiver kan, som udgangspunkt, ikke uden varsel, pålægge dig at holde ferie.

Kan du tage på ferie i et område, der er Coronavirusramt?

Hvis du rejser til et land, hvor udenrigsministeriet fraråder indrejse på tidspunktet for indrejse, og du ikke kan møde på arbejde efterfølgende, er det misligholdelse, og du kan blive fyret eller bortvist.

Kan min arbejdsgiver inddrage min planlagte ferie i de næste 14 dage, hvis der er brug for min arbejdskraft som sundhedsperson?

Ja, arbejdsgiver kan godt ændre din tidligere fastlagte ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Vi vurderer, at den nuværende situation er omfattet af dette. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. På statens område skal du derudover kompenseres med 1,8 timers betalt frihed pr. feriedag.

Hvis du er ansat i staten, kan særlige feriedage omlægges under samme betingelser og på samme vilkår som almindelige feriedage (restferie). På det kommunale og regionale område kan særlige feriedage ikke varsles.

Afspadsering

Kan jeg blive pålagt at afspadsere når jeg er hjemsendt?

Som udgangspunkt er offentligt ansatte sendt hjem med løn. Det betyder, at du skal stå til rådighed for din arbejdsgiver og at du skal arbejde hjemmefra. Det betyder også, at du som udgangspunkt ikke bruger afspadsering.

Kan jeg som ansat vælge at afspadsere i hjemsendelsesperioden?

Vi anbefaler, at du forsøger at indgå en aftale med din arbejdsgiver om afspadsering, hvis du i hjemsendelsesperioden ikke har mulighed for at påtage dig arbejde fx på grund af børnepasning.

Skal jeg varsle afspadsering?

Hvis du er ansat på AC-overenskomsten i stat, region eller kommune, så skal afspadsering som udgangspunkt varsles med 14 dage.

Hjemmearbejde

Jeg skal arbejde hjemme – hvordan fungerer det?

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er sendt hjem i foreløbig i to uger. Du skal så vidt muligt arbejde hjemmefra, og du forpligtet til i videst muligt omfang at stå til rådighed for din arbejdsgiver. I videst muligt omfang betyder, at du skal udføre de arbejdsopgaver, som er mulige at udføre hjemmefra, og i det omfang det pålægges af din arbejdsgiver.

Det er arbejdspladsens opgave at stille det nødvendige tekniske udstyr til rådighed.
Når du arbejder hjemme, står du stadig til rådighed for arbejdspladsen, og kan blive pålagt at bistå med varetagelsen af nødvendige samfundsfunktioner.

Ved kritiske funktioner sigtes der f.eks. til medarbejdere i sundhedssektoren, ældre-og plejesektoren, politiet, kriminalforsorgen, beredskabet, kødkontrollen og området for socialt udsatte.

GDPR og hjemmearbejde

Du skal følge de samme forsigtighedsregler og retningslinjer for behandling af persondataoplysninger i dit arbejde, som er udstukket at din arbejdsgiver som er gældende på din arbejdsplads såvel som når du arbejder hjemme.

Børnepasning

Hvad med børnepasning?

Udgangspunktet er, at børnepasningen er dit eget ansvar. Langt de fleste arbejdsgivere vil være indstillet på at udvise fleksibilitet i denne usædvanlige situation.

Det kan være svært at arbejde koncentreret og samtidig passe mindre børn. Vores anbefaling er derfor, at der findes lokale løsninger, som tilgodeser både arbejdspladsens og de ansattes behov. Det er vigtigt at tale med sin leder, og få afstemt forventningerne, måske kan det aftales at man løser opgaver på skæve arbejdstids punkter.

Er det helt umuligt for dig at arbejde, kan du komme til at bruge ferie, afspadsering eller lignende.

For de ansatte, der varetager kritiske samfundsfunktioner, oprettes pasningstilbud som et nødberedskab. Tjek forholdene i din bopælskommune.

Arbejdsopgaver

Hvilke opgaver skal jeg løse?

Som udgangspunkt skal du fortsætte med at løse dine normale arbejdsopgaver. Hvis situationen betyder, at arbejdspladsen har behov for, at du løser nogle andre opgaver, kan ledelsen godt pålægge dig det. Det er svært at sige præcist, hvor grænsen går for hvilke andre opgaver, som det er rimeligt, at du løser. Udgangspunktet er dog fortsat, at det skal være psykologspecifikke eller tilgrænsende opgaver.

Afhængigt af behovet kan der også være tale om, at du skal løse opgaver på andre matrikler end dit faste arbejdssted. Hvis det er tilfældet og det medfører, at du enten får mertransport- eller merarbejdstid skal du orientere din leder herom. Det er ikke sikkert, at din leder kan svare dig, eller at det kræver en forhandling. Derfor anbefales det, at du løbende noterer din mertransport- og/eller merarbejdstid.

Jeg skal møde på arbejde

Hvorfor bliver nogen sendt hjem, mens andre skal arbejde?

Myndighedernes generelle anbefaling er, at medarbejdere, der ikke arbejder med samfundskritiske funktioner skal arbejde hjemmefra. Vurderingen af hvad der er samfundskritisk ligger hos ledelsen på den enkelte arbejdsplads. Din ledelse kan altså godt beslutte, at dit arbejde er samfundskritisk og at du skal møde på arbejde. Du skal derfor rette dig efter din arbejdsgivers anvisninger.

Nyt job pr. 1. april

Jeg har fået nyt job og skal starte den 1. april. Hvad gør jeg?

Hvis du har en aftale om, at du skal starte på et nyt job den 1. i næste måned, så skal du kontakte din arbejdsgiver og få aftalt, hvor du skal møde, og om du skal starte med at arbejde hjemmefra.

It-løsninger

Jeg er offentlig ansat og min arbejdsgiver siger at jeg skal holde klientsamtaler via Skype. Må jeg det?

Det er arbejdsgiver, som har ansvaret for, at den elektroniske løsning, som du skal bruge, lever op til GDPR.

Derfor bør du spørge din arbejdsgiver, om jeres Skype-løsning er sikker i forhold til GDPR. Hvis din arbejdsgiver forsikrer dig om, at løsningen lever op til GDPR, så må du godt anvende den.

Smitterisiko

Tilhører jeg en risikogruppe?

Tilhører du en risikogruppe og som følge heraf er utryg ved at gå på arbejde, bør du kontakte din læge og drøfte din bekymring. Det vil være lægens vurdering, om der er en konkret risiko omkring din sundhed ved at gå på arbejde. Hvis dette er tilfældet skal du kontakte din arbejdsgiver og sammen forsøge, om I kan finde en løsning, der fjerner risikoen – dette kan eksempelvis gøres ved at arbejde hjemmefra eller blive flyttet fra et arbejdssted, hvor du har meget personkontakt eller en helt anden løsning, der afhjælper smitterisiko.

Kan din arbejdsgiver ikke garantere et sikkert arbejdsmiljø, kan du som medarbejder, der er i en særlig risikogruppe, kræve at blive væk fra arbejdspladsen. Hvis ikke du kan komme til at udføre dit arbejde uden risiko for din sundhed, har du altså ret til at blive hjemme. Dog forholder det sig sådan, at hvis din arbejdsgiver er uenig i vurderingen, risikerer du, at din arbejdsgiver ikke vil betale løn og i grove tilfælde, at du vil blive opsagt eller bortvist. Kontakt DP for rådgivning.

Sundhedsstyrelsen har defineret følgende grupper som særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus:

  • Ældre (især over 80 år)
  • Gravide (for en sikkerheds skyld)
  • Personer med kroniske sygdomme
  • Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
  • Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
  • Personer med nedsat immunforsvar
  • Personer med diabetes
  • Personer med kræft
  • Børn med kroniske sygdomme
Jeg er gravid – hvordan skal jeg forholde mig?

Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne for medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, som tilhører den såkaldte risikogruppe. I de nye retningslinjer har Sundhedsstyrelsen skærpet og klargjort en række punkter.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal arbejdsgiver fra graviditetsuge 28 omplacere gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til borgere/klienter/patienter.

Hvis du er i graviditetsuge 28 eller mere, og det ikke er muligt for din arbejdsgiver at omplacere dig til andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer og lignende og hjemmearbejde ikke er muligt i din funktion eller i forhold til de opgaver, som du varetager, skal du fraværsmeldes. Du vil være berettiget til din sædvanlige løn i en sådan situation.

Hvis du fra 28. graviditetsuge ikke kan arbejde hjemmefra og derfor ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer må fraværsmeldes, vil din arbejdsgiver ikke kunne pålægge dig at holde ferie, da der er tale om graviditetsbetinget fravær efter barselsloven, hvilket er en feriehindring. Tilsvarende vil det ikke være muligt for din arbejdsgiver at fastholde en allerede varslet ferie eller at pålægge dig afspadsering.

FAQ for privat ansatte

Privatansatte og leder

Kan jeg som offentlig leder blive bedt om at pålægge de psykologer, som jeg har ansvaret for, at arbejde i kriseberedskab på en institution med smittede borgere for at skabe ro og krisestyring, hvis psykologerne er ansat på en anden institution?

En leder er forpligtet til at følge den øverste ledelses anvisninger.

Det er normalt DP’s opfattelse, at psykologer kun skal udføre de psykologopgaver, som ligger indenfor deres ansættelsesområde, jf. ansættelseskontrakten og evt. overenskomst. Det betyder, at psykologen godt kan sige “nej” til at påtage sig arbejdsopgaver, som ikke ligger indenfor psykologens ansættelsesområde, uden at blive pålagt en sanktion.

Grundet de særlige omstændigheder med coronavirus, opfordrer Dansk Psykolog Forening dog til, at der udvises fleksibilitet i forhold til at løse psykologopgaver på tværs af afdelingerne under den ansættende myndighed, også i de tilfælde, hvor det kan diskuteres, hvorvidt der er tale om psykologarbejde eller ej.

Så i øjeblikket, kan der pt. grundet coronavirus, siges ”ja” til at løse alle slags opgaver, også opgaver, der klart ligger uden for overenskomsten. Uanset hvilke slags opgaver man som psykolog sættes til, forbliver psykologen på den overenskomst psykologen er ansat på.

Det skal bemærkes, at der stadigvæk skal være et sundt og godt arbejdsmiljø og en forsvarlig opgaveløsning, hvor der skal ske en nødvendig oplæring/træning i opgaverne, således de kan løses sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Kan jeg, som privatansat psykolog, blive bedt om at påtage mig arbejdsopgaver, som normalt ikke vil falde indenfor mit normale psykologarbejde, i denne ekstraordinære tid med Coronavirus?

Dansk Psykolog Forenings holdning er, at privatansatte psykologer, hvis arbejdsplads fx er et privathospital, behandlingshjem o. lign., der involverer patient- eller klientbehandling, og hvor ledelsen vurderer, at psykologens arbejde kan gøre nytte, bør bistå i det omfang, det er muligt for at hjælpe og aflaste det øvrige sundhedspersonale. Arbejdet skal naturligvis ske under største hensyntagen til oplæring og øvrige sikkerhedsmæssige foranstaltninger og i god dialog mellem ledelse og psykologer.

Dansk Psykolog Forenings holdning tager sit afsæt i, at alle, i så vidt muligt omfang, skal hjælpe til i denne ekstraordinære og midlertidige situation, som relaterer sig til COVID-19.

Privatansatte psykologer, hvis arbejdspladser, ikke har en tilknytning til COVID-19 eller patient- eller klientbehandling, er ikke omfattet, f.eks. konsulent- eller rådgivningsfirmaer, beskæftigelsesindsatsen (2. aktør), interesse- og brancheorganisationer mv.

Jeg er blevet hjemsendt. Kan arbejdsgiver pålægge mig at bruge min private computer og telefon i mit arbejde?

Hvis det ikke er aftalt i din ansættelseskontrakt, kan din arbejdsgiver ikke pålægge dig at bruge din private computer og telefon i dit arbejde. Du skal derudover huske, at din arbejdsgiver er dataansvarlig og dermed skal sikre, at det kommunikationsmiddel, herunder privat telefon/computer, du skal bruge i dit arbejde, lever op til datatilsynets regler og retningslinjer.

Min løn består dels af fast løn, dels af provision. Jeg er fortsat på arbejdspladsen, men arbejdsgiver har nu aflyst de fleste af aftalerne, så jeg nu umiddelbart ikke har noget af få provision af. Hvordan er jeg stillet?

Du skal under alle omstændigheder have din faste løn. Når det er din arbejdsgiver, som aflyser aftalerne, er det din arbejdsgiver, som må bære risikoen for, at der ikke er noget arbejde, som du kan udføre.

Du er således berettiget til den provision som du ville have optjent, hvis der ikke havde været aflysninger på grund af coronavirus. Provisionen kan beregnes som et gennemsnit af de sidste 3/6 måneders provision.

Min arbejdsgiver har sendt mig hjem, men har nu bedt mig om at møde på virksomheden pga. et møde. Hvordan er jeg stillet?

Når din arbejdsgiver har sendt dig hjem med løn, betyder det, at du skal stå til rådighed for arbejdsgiveren og du må derfor forvente at skulle på arbejde, hvis din arbejdsgiver anmoder dig om det.

Min arbejdsgiver siger at jeg skal holde klientsamtaler via Skype. Må jeg det?

Det er arbejdsgiver, som har ansvaret for, at den elektroniske løsning, som du skal bruge, lever op til GDPR. Derfor bør du spørge din arbejdsgiver, om jeres Skype-løsning er sikker i forhold til GDPR. Hvis din arbejdsgiver forsikrer dig om, at løsningen lever op til GDPR, så må du godt anvende den.

Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg går ned i arbejdstid og løn, i en periode, i forbindelse med coronavirus?
Hvilke regler gælder ift. GDPR og hjemmearbejde?

Du skal følge de samme forsigtighedsregler og retningslinjer for behandling af persondataoplysninger i dit arbejde, som din arbejdsgiver har udstukket. De gælder på din arbejdsplads såvel som når du arbejder hjemme.

Arbejdsfordeling

Hvad indebærer en aftale om arbejdsfordeling?

En arbejdsfordeling er en ordning, hvor arbejdstiden i en begrænset periode nedsættes, med henblik på, at en virksomhed kan undgå afskedigelser. Virksomheden kan således ikke afskedige medarbejdere under en arbejdsfordeling.

Kan min arbejdsgiver, uden mit samtykke, sende mig på arbejdsfordeling?

Der kan, med hjemmel i en overenskomst, indgås en aftale om arbejdsfordeling. Det sker typisk ved, at arbejdsgiveren aftaler arbejdsfordelingsordningen med den lokale fagforening, tillidsmanden eller anden repræsentant for fagforeningen.

Når aftalen er indgået, gælder den for alle, som er ansat i henhold til den pågældende overenskomst. De enkelte ansatte kan således ikke selv vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Hvis der ikke er en overenskomst, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige ansatte i den virksomhed eller virksomhedsafdeling, som arbejdsfordelingen skal omfatte.

Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed eller virksomhedsafdeling er enige og indgår en aftale.

Aftalens vilkår skal være ens for dem, der er omfattet af aftalen. Hvis bare én af de ansatte i den pågældende virksomhed eller virksomhedsafdeling ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. Den enkelte ansatte kan således vælge, om han/hun vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Længden af arbejdsfordeling?

En anmeldt arbejdsfordeling kan have en varighed af højst 13 uger. Hvis arbejdsfordelingen inden for de seneste 12 måneder har varet ud over 13 uger, skal yderligere arbejdsfordeling godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Det samlede antal uger med arbejdsfordeling beregnes ved at der tages udgangspunkt i slutdatoen for den nye arbejdsfordeling, og der tælles 12 måneder tilbage i tiden.

En arbejdsfordeling kan vare så længe man ønsker det. Men medarbejderen kan kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Længere arbejdsfordeling kan altså få konsekvens for medarbejderens ret til dagpenge.

Hvordan skal arbejdstiden fordeles, når den nedsættes ved arbejdsfordeling?

Der er flere valgmuligheder:

  • At arbejdstiden er nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge.
  • Arbejdstiden skal veksle mellem 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uge med fuld ledighed.
  • Arbejdstiden skal veksle mellem 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
  • Arbejdstiden skal veksle mellem 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Der kan ikke anvendes en anden fordeling, end hvad der følger af ovenstående.

Som en del af regeringens hjælpepakke vil det dog være muligt at skifte model undervejs, dog således at en cyklus skal afsluttes, inden en anden kan påbegyndes.

Kan jeg modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling?

Hvis du er medlem af en A-kasse og er dagpengeberettiget, kan du få udbetalt supplerende dagpenge fra din A-kasse under en arbejdsfordeling.

Betingelserne for arbejdsfordelingen skal være opfyldte. Ligeledes skal du opfylde en række betingelser, bl.a. stå til rådighed og være aktivt jobsøgende på de dage/uger, hvor du får supplerende dagpenge. Det er vigtigt at du melder dig ledig på første ledighedsdag. Du bør for god ordens skyld kontakte din A-kasse.

Skal min arbejdsgiver betale G-dage?

Virksomhedens betaling af G-dage i forbindelse med arbejdsfordeling er suspenderet midlertidigt. Suspensionen gælder fra den 27. marts 2020 til og med 31. maj 2020.

Arbejdsfordeling, som er begyndt forud for den 27. marts 2020, og hvor de ledige dage ligger, omfattes ikke af suspensionen, men følger de almindelige regler om, at arbejdsgiver skal betale 1.og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsfordeling.

Frigørelsesattest?

Da du skal kunne stå til rådighed for andet ordinært arbejde på fuld tid, skal din arbejdsgiver udarbejde en frigørelsesattest, og du vil som følge heraf kunne ophøre uden at iagttage sit opsigelsesvarsel.

Hvad betyder helligdage og andre aftalte fridage for afviklingen af en arbejdsfordeling?

En anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling skal afvikles i overensstemmelse med anmeldelsen eller godkendelsen. Hvis der under afviklingen af en arbejdsfordeling forekommer søgnehelligdage (fx påskedagene), skal virksomheden og de ansatte, der efter arbejdsfordeling skulle arbejde de pågældende dage, forholde sig på samme måde, som hvis det havde være en periode uden arbejdsfordeling.

Eksempel:
Du er ansat på en virksomhed, hvor du arbejder 5 dage om arbejdsugen (mandag – fredag), og ikke arbejder på søgnehelligdage. Der aftales ordning om en arbejdsfordeling, hvor du hver uge skal arbejde 3 dage fx onsdag, torsdag og fredag. I påskeugen (uge 15) vil du være ledig mandag og tirsdag, være i arbejde onsdag og have fri torsdag og fredag, fordi det er søgnehelligdage. I uge 16 vil du have fri mandag, fordi det er en søgnehelligdag, være ledig tirsdag og være i arbejde onsdag, torsdag og fredag.

På de dage, hvor du er ledig, skal du have dagpenge fra A-kassen. På søgnehelligdage skal din arbejdsgiver betale dig fuld løn, når du er ansat som månedslønnet psykolog/funktionær.

Samme princip vil være gældende ved aftalte eller overenskomstmæssige fridage. Det betyder, at hvis der under afviklingen af en arbejdsfordeling forekommer dage, hvor du normalt har fri, skal du og virksomheden forholde jer på samme måde, som hvis der ikke havde været arbejdsfordeling.

Fridage med løn kan fx fremgå af en overenskomst, en personalepolitik eller i ansættelseskontrakten. Typiske fridage med løn er den 1. maj, 5. juni og dagen efter Kristi himmelfart, den 24. december og den 31. december.

Kan jeg holde ferie under en arbejdsfordeling?

Ja, hvis din arbejdsgiver er indforstået hermed, og det aftalt, at du kan du holde ferie.

Din arbejdsgiver har mulighed for at holde kollektiv ferielukning under en arbejdsfordeling. Det er en konkret vurdering, om en kollektiv ferielukning forlænger arbejdsfordelingen.

Hvad sker der, hvis jeg bliver syg under en arbejdsfordeling?

Hvis du bliver syg, på en dag, hvor du er ledig, skal du på første sygedag kontakte dit jobcenter. Derudover bør du orientere din arbejdsgiver.

Du vil modtage sygedagpenge på de dage, hvor du ellers ville modtage dagpenge, og almindelig løn på de dage, hvor du skulle arbejde, hvis du ikke var blevet syg.

Når du bliver rask, og ikke længere skal have udbetalt sygedagpenge, skal du igen kontakte jobcenteret.

Kan jeg bruge forældreorlov på dage, hvor jeg skal arbejde i en arbejdsfordeling?

Ja, det kan du godt.

Hvordan er jeg stillet, når der er aftalt arbejdsfordeling i min virksomhed, og jeg er på barsel?

Hvis arbejdsfordelingen er etableret i henhold til kollektiv overenskomst, kræves det ikke, at alle de omfattede medarbejdere er enige i aftalen.

Så hvis du er på barselsorlov, og der er etableret en arbejdsfordeling i henhold til en overenskomst, er du også omfattet af arbejdsfordelingen, når du vender tilbage fra orloven.

Hvis du er på barselsorlov fra en virksomhed, hvor der ikke er en overenskomst og du ikke har været med til at indgå en aftale om arbejdsfordeling, vil du, som udgangspunkt, ikke indgå i en arbejdsfordeling, når du vender tilbage fra barsel.

Kan jeg kombinere arbejdsfordeling med uddannelse, herunder på supervision?

Hvis kurset, herunder supervision ligger på de dage, hvor du går på arbejde, så kan det lade sig gøre under forudsætning af, at der er tale om uddannelse og supervision, hvor du modtager løn.

Børnepasning

Mine børn er sendt hjem fra skole og daginstitutioner. Kan jeg være hjemme og passe mine børn?

Du har ikke en ret til at få fri til pasning af børn, når skolen eller institutionen er lukket. Det er din egen opgave at finde alternativ pasning.

Det kan derfor være en god ide, at du kontakter din arbejdsgiver og lave en aftale om at arbejde hjemme, afholde ferie, holde fri uden løn eller arbejde på et forskudt tidspunkt.

Gravid

Jeg er gravid, hvordan skal jeg forholde mig?

Det er ikke på nuværende tidspunkt påvist, at gravide skulle være særligt eksponeret, at der er risiko for smitteoverføring fra gravid til foster eller at fostre har en særlig risiko, men Sundhedsstyrelsen følger området sammen med relevante faglige eksperter.

Den ny coronavirus er en ny virus, og derfor betragtes gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. Det skyldes, at man ved, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx. influenza. Der henvises til sundhedsstyrelsen hjemmeside.

Gravid og medarbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren

Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne for medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, som tilhører den såkaldte risikogruppe. I de nye retningslinjer har Sundhedsstyrelsen skærpet og klargjort en række punkter.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal arbejdsgiver fra graviditetsuge 28 omplacere gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til borgere/klienter/patienter.

Hvis du er i graviditetsuge 28 eller mere, og det ikke er muligt for din arbejdsgiver at omplacere dig til andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer og lignende og hjemmearbejde ikke er muligt i din funktion eller i forhold til de opgaver, som du varetager, skal du fraværsmeldes. Du vil være berettiget til din sædvanlige løn i en sådan situation.

Hvis du fra 28. graviditetsuge ikke kan arbejde hjemmefra og derfor ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer må fraværsmeldes, vil din arbejdsgiver ikke kunne pålægge dig at holde ferie, da der er tale om graviditetsbetinget fravær efter barselsloven, hvilket er en feriehindring. Tilsvarende vil det ikke være muligt for din arbejdsgiver at fastholde en allerede varslet ferie eller at pålægge dig afspadsering.

Lønkompensation

Lønkompensationsordning forlænges til ultimo august 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er i en ny trepartsaftale blevet enige om at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning fra den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020, hvorefter ordningen endeligt ophører.

Lønkompensationsordningen var oprindeligt gældende fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020, hvorefter den har været forlænget én gang frem til den 8. juli 2020.

Fra den 29. august 2020 ophører lønkompensationsordningen endeligt, medmindre virksomheden er tvangslukket i henhold til en bekendtgørelse. For disse virksomhe-der vil lønkompensationsordning fortsat være gældende, indtil virksomhederne kan åbne igen.

Hvilke krav er der om afholdelse af ferie i forlængelsesperioden?

Forlængelsen af lønkompensationsordningen strækker sig tidsmæssigt over den normale ferieperiode. Der stilles i den nye trepartsaftale krav om, når du er omfattet af ordningen, at du skal afvikle tre ugers ferie i perioden i det omfang, du har optjent tilstrækkeligt med feriedage efter ferielovens regler. Du kan således ikke pålægges at afvikle 3 ugers ferie, hvis du ikke har optjent ferie hertil. Du skal huske at aftale feriens placering med din arbejdsgiver.

Hvad indebærer en trepartsaftalen om lønkompensation?

Trepartsaftalen om lønkompensation er en ordning til de virksomheder, som berøres af arbejdsmangel som følge af Covid-19. Hensigten med kompensationen til virksomhederne er at minimere antallet af afskedigelser i den private sektor som følge af de økonomiske konsekvenser krisen måtte medføre. Ordningen er gældende fra den 9. marts – 9. juni 2020.

Ordningen indebærer, at virksomheder, der er økonomisk hårdt ramt af coronakrisen og som følge heraf står overfor at skulle afskedige mere end 30 pct. af medarbejderne eller mere end 50 medarbejdere, har mulighed for at søge om lønkompensation fra staten i den periode, hvor virksomheden har sendt de fyringstruede medarbejdere hjem med fuld løn.

For at modtage kompensation er det en betingelse, at virksomheden afstår fra at afskedige medarbejder af økonomiske årsager i den periode hvor virksomheden modtager lønkompensation. Begrænsningen i at foretage afskedigelser gælder for afskedigelser i hele virksomheden og alle medarbejdergrupper, også selvom det fx kun er en afdeling i virksomheden, der er hjemsendt med lønkompensation. Hvis der under anvendelse af ordningen opstår behov for at foretage afskedigelser, bortfalder retten til lønkompensation fra det tidspunkt, hvor virksomheden varsler afskedigelserne.

Betingelser for at gøre brug af ordningen:

  1. Virksomheder som står overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben i virksomheden eller mere end 50 ansatte.
  2. Hjemsendelse skal være et reelt alternativ til afskedigelser.
  3. Medarbejdere hjemsendes med løn og må ikke arbejde under hjemsendelsen.
  4. Virksomheden afstår fra, i den periode, hvor den modtager lønkompensation, at opsige medarbejdere af økonomiske årsager.
  5. Det er ensidigt virksomheden, der beslutter om ordningen skal anvendes, og medarbejderne kan ikke sige “nej”.
  6. Medarbejdere kan hjemsendes med 1 dags varsel.
  7. Lønkompensation for månedslønnede udgør 75 % af din løn (dog maksimalt 30.000 kr.), mens din arbejdsgiver betaler de sidste 25 %. Lønkompensationen for timelønnede udgår 90 % af din løn (dog maksimalt 30.000 kr. for fuldtidsansatte).
  8. Under hjemsendelsen skal medarbejderen afvikle 5 feriedage, afspadsering eller lign., som dog nedsættes forholdsmæssigt, hvis medarbejderne ikke er hjemsendt i hele aftaleperioden 9. marts – 9. juni 2020. Virksomheden modtager ikke kompensation for disse dage.
Kan min arbejdsplads få lønkompensation, så jeg ikke mister mit arbejde?

Det er din arbejdsplads, som skal vurdere, om den opfylder betingelserne for hjælpepakken og i den relation udarbejde de nærmere beregninger herfor. Du kan ikke selv søge om lønkompensation.

Hvordan skal jeg forholde mig i hjemsendelsesperioden?

Du må ikke arbejde i hjemsendelsesperioden. Du skal derimod sørge for, at arbejdsgiver kan komme i kontakt med dig, da arbejdsgiver med dags varsel kan genindkalde dig på arbejde.

Arbejdsgiver kan løbende justere, i op- og nedadgående retning, antallet af hjemsendte medarbejder. Arbejdsgiver har således mulighed for at genindkalde hjemsendte medarbejdere, der er hjemsendt med lønkompensation, hvis der opstår behov herfor – enten for den resterende del af hjemsendelsesperioden eller for en afgrænset periode. Ligeledes har arbejdsgiver mulighed for at sende yderligere medarbejdere hjem. Arbejdsgiver skal tilbagebetale kompensation for den periode, hvor du er genindkaldt.

Betingelserne for løbende justeringer for hjemsendelser er fortsat minimum 30% af medarbejderne i virksomheden eller flere end 50 ansatte.

Afvikling af 5 dages frihed

Under hjemsendelsen skal du som medarbejder afvikle 5 feriedage, afspadsering eller lignende. Arbejdsgiver modtager ikke kompensation for disse dage. Du vælger selv om dagene afholdes som opsparet ferie, afspadsering, feriefridage, fleks mv. Har du ikke flere feriedage eller anden form for tilgodehavende frihed tilbage, kan du på forskud benytte optjent ferie for det ferieår, der starter den 1. maj 2020. Du kan også vælge i stedet at blive trukket i løn.

Er du ikke hjemsendt i hele aftaleperioden 9. marts – 9. juni 2020, vil dagene nedsættes forholdsmæssigt. Er du fx hjemsendt i én måned, skal du afvikle 1/3 af 5 arbejdsdage – det vil sige 1,67 arbejdsdage.

Hvis der er aftalt lønnedgang forud for ansøgning om lønkompensation, skal du ikke afholde 5 fridage.

Kan arbejdsgiver kombinere lønnedgang med lønkompensation?

Arbejdsgiver har mulighed for at kombinere lønnedgang og lønkompensation, hvis der lokalt indgås en aftale om lønnedgang inden hjemsendelserne. Det betyder, at medarbejderne i hjemsendelsesperioden modtager en lavere løn, og arbejdsgiver kompenseres i højere grad af lønkompensationsordningen. Aftalen skal indgås med en lønmodtagerrepræsentant eller et flertal af de berørte medarbejdere på virksomheden.

En medarbejder, der er omfattet af en aftale om lønnedgang, skal dog ikke også afvikle de 5 feriedage under en hjemsendelse.

Aftaler om lønnedgang skal fortsat være i overensstemmelse med overenskomstens regler, hvis der er en sådan. Er man funktionæransat udenfor overenskomst, vil man ikke uden samtykke/accept skulle tåle en lønnedgang. Lønnedgang kan dog altid varsles overfor funktionæren med individuelt opsigelsesvarsel. Hvis en lønmodtagerrepræsentant for en anden faggruppe, eller hvis en flerhed af de ansatte indgår en aftale om lønnedgang på virksomheden, kan det ikke gennemføres overfor funktionæren ansat på individuel kontrakt. Det vil kræve funktionærens accept/samtykke. Hvis virksomheden vælger at varsle nedgang i lønnen, hvor det ikke sker efter frivillige aftale, kan lønkompensationsordningen ikke anvendes for den pågældende medarbejder, da en ensidigt varslet ændring, vil blive sidestillet med en opsigelse.

Må jeg modtage supervision, når jeg er hjemsendt med lønkompensation?

Erhvervsstyrelsens ”coronahotline” har overfor DP oplyst telefonisk, at supervision sidestilles med arbejde, når det normalt er en del af arbejdstiden og betales af arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke kan modtage supervision, når du er hjemsendt med lønkompensation.

Arbejdsgiver har mulighed for at genindkalde dig på arbejde de dage, hvor du skal modtage supervision. Genindkaldelsen vil i så fald ske for hele dage, og arbejdsgiver kan ikke modtage kompensation for de dage, du er genindkaldt.

Jeg er opsagt før den 9. marts – kan jeg blive omfattet af aftalen?

Lønkompensationsordningen gælder i perioden fra den 9. marts – 9. juni 2020. Er du blevet opsagt før den 9. marts, vil du derfor ikke kunne blive omfattet af aftalen.

Lønnedgang

Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg går ned i arbejdstid og løn, i en periode, i forbindelse med coronavirus?

Nej, men din arbejdsgiver kan varsle dig ned i arbejdstid og løn. Det betyder, at der er tale om en væsentlig stillingsændring, som skal varsles med dit individuelle opsigelsesvarsel. Hvis du ikke ønsker at acceptere vilkårsændringerne, kan du betragte dig selv som opsagt og fratræde din stilling, når dit opsigelsesvarsel udløber.

Manglende arbejde og risiko for at blive afskediget kan dog betyde, at din arbejdsgiver foreslår, at du i en begrænset periode går ned i arbejdstid og løn. Du er ikke forpligtet til at acceptere et sådant forslag. Men hvis du gør, er det vigtigt, at det i aftalen forudsættes, at du ikke kan afskediges i den aftalte periode, og at du, når perioden er udløbet, går tilbage til dine oprindelige ansættelsesvilkår. Du bør, før du indgår en aftale med din arbejdsgiver, kontakte din A-kasse for at høre om mulighed for supplerende dagpenge og hvad der sker i tilfælde af en evt. konkurs.

Hvis du går ned i tid, har det konsekvenser for din erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond (LG), hvis din arbejdsgiver går konkurs i den periode, hvor du er gået ned i tid. Din erstatning fra LG vil blive beregnet på baggrund af dit aktuelle ugentlige timetal, og hvis du har indgået en aftale om at gå ned i tid, vil du dermed få en mindre erstatning. Hvis du aftaler kun at gå ned i tid i en periode, er det vigtigt, at aftalen har en bestemmelse om, at du efter periodens udløb igen går tilbage til dit oprindelige ugentlige timetal. Med en sådan bestemmelse kan du sikre dig, at du efter periodens afslutning får erstatning på baggrund af dit oprindelige ugentlige timetal efter periodens udløb.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg indgår en frivillig aftale med min arbejdsgiver, om midlertidig lønnedgang?
  1. Ordningen bør omfatte alle medarbejdergrupper, herunder ledelsen og direktionen.
  2. Der bør ikke ske udbetaling af udbytte, andel af overskud eller aktieoptioner, så længe aftalen varer.
  3. Ordningen etableres kun, hvis kolleger og ledelsen er indforstået med det.
  4. Du og dine kolleger bør gå procentuelt det samme ned i løn. Husk, at det skal præciseres, hvad der forstås ved “løn”.
  5. Hvis der er overskud ved regnskabsårets afslutning, bør den reducerede løn, i det omfang overskuddet rækker, tilbagebetales til dig og dine kolleger.
  6. Hvis arbejdsgiver opsiger dig i aftaleperioden og i en periode på 1 år efter udløbet af aftalen, bør lønreduktionen bortfalde og blive udbetalt til dig.
  7. For at aftalen om lønnedgang ikke bliver permanent, men kun tidsbegrænset, skal der være en ophørsdato i aftalen. Dette er også for at sikre dig i forhold til A-kassedækning, så den ikke forringes og i forhold til Lønmodtagernes Garantifond (LG), hvis virksomheden går konkurs.
    Du bør for en sikkerheds skyld kontakte din A-kasse, inden du underskriver en aftale om lønnedgang.
    Hvis din arbejdsplads skulle gå konkurs, har du mulighed for at få erstatning for løn i din opsigelsesperiode fra LG. Men hvis du har indgået en aftale om lønnedgang, vil LG kun erstatte din manglende løn efter aftalen om lønnedgang. Dvs. at du vil få en mindre erstatning. Derfor er det vigtigt, at du i din aftale om lønnedgang har aftalt, i hvilken periode lønnedgangen skal gælde, og at du vender tilbage til din oprindelige løn efter perioden med lønnedgang. Hvis du har indgået en sådan aftale, er det foreningens opfattelse, at LG vil yde erstatning efter denne aftale. Det vil sige, at når perioden med lønnedgang er gået, vil du få erstatning, svarende til din oprindelige løn. LG accepterer dog ikke et vilkår i aftalen om, at aftalen bortfalder ved konkurs, idet det er LG´s opfattelse, at en sådan aftale sidestilles med et lån, som ikke dækkes af LG.
  8. Det er muligt at kombinere en aftale om lønnedgang med reglerne i hjælpepakken om lønkompensation. Det er således muligt at blive hjemsendt med nedsat løn. Det er dog en betingelse, at aftalen om lønnedgang er indgået før hjemsendelse.

Løn og hjemsendelse

Offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er sendt hjem med løn. Hvad gælder for mig som privatansat?

I modsætning til de offentligt ansatte, der er sendt hjem med løn, gælder dette som udgangspunkt ikke for de privatansatte.

Du skal derfor som privatansat psykolog tale med din arbejdsgiver om, hvordan du skal forholde dig i de kommende uger. Du er forpligtet til at følge din arbejdsgivers anvisninger.

Ferie

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie?

Ifølge ferieloven skal hovedferie varsles 3 måneder før feriens begyndelse, mens varslet for øvrig ferie er 1 måned.

Ved helt særlige omstændigheder kan ferie varsles med et kortere varsel end ovenstående, der skal dog foretages en konkret individuel vurdering. Det er dog kun ferie fra indeværende ferieår, som kan varsles til afholdelse inden 1. maj. Ferien der tildeles pr. 1. maj 2020 kan ikke varsles til afholdelse på nuværende tidspunkt.

Er ferien påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

Er ferie endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Der skal meget til, før en arbejdsgiver kan inddrage planlagt ferie. Men situationen med Coronavirus er alvorlig, så det kan godt være situationen, hvor inddragelse af planlagt ferie er mulig.

Hvis arbejdsgiver ændrer en planlagt ferie, skal medarbejderens eventuelle økonomiske tab på grund af ændringen erstattes.

Hvis du som privatansat har ret til 6. ferieuge, er der ingen generel varsling af disse ekstra feriedage. En eventuel varslingsregel kan fremgå af enten ansættelseskontrakt, personalepolitik eller overenskomst.

Oplysningspligt ved smitte

Har jeg pligt til at oplyse arbejdsgiver, at jeg har fået konstateret coronavirus?

Normalt skal du ikke oplyse sygdommens art, når du melder dig syg til din arbejdsgiver.

Men myndighederne anbefaler, at du oplyser, at du er syg med coronavirus, så din arbejdsgiver kan gøre det fornødne for at hindre yderligere spredning af sygdommen.

Din arbejdsgiver vil normalt, hvis du er sygemeldt i en længere periode, have ret til sygedagpengerefusion efter 30 kalenderdage. Hvis du er syg med coronavirus, vil din arbejdsgiver have ret til sygedagpengerefusion fra første sygedag.

Smitterisiko

Har jeg pligt til at gå på arbejde, hvis jeg føler mig utryg på grund af smittefare ved coronavirus?

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde pga. risikoen for at blive smittet med coronavirus, skal du kontakte din leder og prøve om I i fællesskab kan finde en løsning, der fjerner risikoen.

Hvis du tilhører gruppen med særlig risiko fx gravid eller kronisk syg, (se i øvrigt retningslinjerne på sundhedsstyrelsens hjemmeside), bør du kontakte din læge og drøfte den konkrete risiko for din sundhed ved at gå på arbejde. Er det lægens vurdering, at der er en konkret risiko omkring din sundhed ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se om I kan finde en løsning, der kan fjerne risikoen, f.eks. at du arbejder hjemmefra.

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko for din sundhed, så har du ret til at blive hjemme med løn. Hvis lægen vurderer det, kan det blive nødvendigt med en sygemelding. Du skal – i givet fald – følge de normale procedurer for sygemelding på din arbejdsplads.

Sygedagpenge

Øget adgang til sygedagpengerefusion for personer i den særlige risikogruppe for COVID-19 og deres pårørende

Folketinget har som følge af COVID-19 og genåbningen af Danmark vedtaget et lovforslag om midlertidig udvidelse af sygedagpengereglerne for den særlige risikogruppe og deres pårørende. Det betyder, at personer i den særlige risikogruppe for COVID-19 og deres pårørende sikres ret til sygedagpenge, hvis det anses for at være risikofyldt at møde på arbejde og de efter aftaler med arbejdsgiver bliver hjemme fra arbejdet under genåbning af Danmark.
Den midlertidige udvidelse af sygedagpengereglerne betyder, at private og offentlige arbejdsgi-vere får ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere i den særlige risi-kogruppe for COVID-19 samt for pårørende, der deler husstand med personer i den særlige risi-kogruppe. Tilsvarende får lønmodtagere og pårørende, som ikke får udbetalt løn fra arbejdsgi-veren under fraværet, ret til dagpenge fra kommunen.

Ordningen omfatter personer, der er i ansættelse på første fraværsdag og som lider af de syg-domme og tilstande, som ifølge Sundhedsstyrelsen kan medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19 samt disses pårørende. Der stilles krav om lægelig dokumentation.

Det betyder – hvis du mener du er omfattet af reglerne – at din læge skal foretage en konkret vurdering af, om du er i risikogruppen eller er pårørende til en person i risikogruppen, og om det er muligt for dig at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret, så du ikke udsættes for smittefa-re. I vurderingen skal din egen trygheds- og risikovurdering ved de daglige arbejdsopgaver og-så indgå.

Det er en forudsætning, at din arbejdsgiver og du er enige om, at der ikke kan tages de nødven-dige hensyn på arbejdspladsen, og du skal kunne fremlægge en erklæring fra din arbejdsgiver om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller arbejdsopgaverne på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Herudover skal din arbejdsgiver erklære, at du fritages helt fra din arbejdsforpligtelse.

Det er herudover et krav, at du opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Din arbejdsgivers sygedagpengerefusion svarer til de sygedagpenge, som du ville have været be-rettiget til ved sygemelding. Din arbejdsgiver skal anmelde fraværet og anmode om refusion ef-ter sygedagpengelovens almindelige regler. De udvidede regler gælder indtil videre til og med den 31. august 2020.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge