Mini-tænketank udpeger børns udfordringer – og løsninger

 I

Af Anne Randby Toft og Ulrikke Moustgaard

Barnet udvikling har stor betydning for resten af barnets liv, og når vi som samfund prioriterer børns udvikling og trivsel, er der det stort potentiale i større trivsel set i et livtidsperspektiv. Derfor vil Dansk Psykolog Forening sætte børn og unges udvikling og trivsel på dagsordenen.

Før sommerferien var 28 psykologer fra forskningsinstitutioner, decentrale enheder og organisationer, der arbejder med og forsker i børns og unges udvikling og trivsel samlet i Dansk Psykolog Forening for at indkredse de aktuelle og væsentligste udfordringer i børnelivet i dag. Øvelsen var, at komme med bud på konkrete indsatser og løsninger, der kan være med til at sætte barndommens betydning og det gode børneliv på dagsordenen.

En række oplægsholdere var invitereret til at sætte de efterfølgende gruppe-diskussioner i gang. Susanne Harder, professor MSO på Københavns Universitet talte om risikofaktorer for trivsel og udvikling i barnets første leveår og understregede at:

”Barnets første leveår er vigtige, fordi det er der, alle skufferne bliver lavet. Jo større og flere der er, jo mere kan man fylde i dem” sagde hun og påpegede, at når det handler om at reagere på risikofaktorer i børns liv, så er der en tendens til, at vi griber ind alt for sent, og at der i det hele taget er for lidt fokus på det psykologiske forældreskab.

”Der er en tendens til at sige: Lad os nu se, om der bliver problemer. Men det er en forkert tankegang. Vi skal sætte tidligere ind, før problemerne opstår og helt generelt have en tidlig indsats. Det kan vi gøre allerede i graviditeten og allerede der identificere, hvem der har behov for hjælp og støtte”, lød det fra Susanne Harder.

Mere tidlig læring og ”sid stille”
Malene Broch Clemmensen, daglig leder på Center for Dagsinstitutionsforskning, fortalte om dagtilbud og deres betydning for børns udvikling og tilknytning. Hun stillede i den forbindelse det åbne spørgsmål:

”Er omsorgsarbejdet i daginstitutionerne et overset tema og vægtes læring over omsorg i børnenes tidlige år i daginstitutioner – vuggestue og tidlig børnehave?”.

Betydningen af børns hverdagsbetingelser i børnehave og indskoling fik også fokus. Anja Hvidtfeldt Stanek, der er lektor i pædagogisk psykologi på SDU holdt oplæg om sin nye forskning, hvor hun har fulgt børns skolestart i 2017-18. Hovedkonklusionen var, at særligt børnenes sociale liv før, under og efter skolestart har stor betydning for trivsel – men også betingelserne for børnenes skoleliv har ændret sig betydeligt over årene.

Når Anja Hvidtfeldt Stanek sammenligner sit nye studie med en skoleklasse som hun fulgte i 2004-05, er det tydeligt, at fx den læring der tidligere skete i børnehaveklassen skal gennemføres i børnehave og i forårs-SFO og på væsentlig kortere tid – samtidig er der flere undervisningstimer og et øget krav om at sidde stille ligesom børnenes sociale liv i højere grad bliver overladt til dem selv.

Niels Morre, formand for Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion (KAPS) talte om de udfordringer, der ligger til grund for arbejdet med børn, unge og familier i servicelov-regi. Herunder at psykologfagligheden fylder for lidt, og bruges alt for tilfældigt i indsatserne.

”Når det fx gælder anbringelsessager, så bliver 95 % af anbringelser af børn og unge analyseret og vurderet ud fra analysemodellen ICS-trekanten. Denne socialfaglige analysemodel bliver derved reelt vigtigste beslutningsgrundlag i langt de fleste anbringelsessager, men også i omfattende ambulante behandlingsindsatser i kommunerne. Dette er kun fagligt forsvarligt, når analyse og vurdering sker i samarbejde mellem socialfaglighed og psykologfaglighed. Det sker alt for sjældent i dag med store konsekvenser for den enkelte og økonomiske konsekvenser for samfundet”, lød det fra Niels Morre.

Forslag til indsatser
Dagen igennem summede bordene af debat om bl.a. børn og unges mistrivsel, samfundets børnesyn, udsathed, småbørnsforældres vilkår, præstationskultur, skolevægring og diagnoser, som det eneste redskab til at få hjælp blev flittigt vendt – ligesom betydningen af forebyggelse og manglende samfundsmæssig viden om, hvad børn har brug for var emner, der gik igen og igen.

”Vi vil gerne være med til at bestemme, hvad det næste, der trender er, når vi snakker om børns trivsel”, som en af deltagerne bemærkede, da snakken faldt på debatten om, at børns trivsel ofte bærer præg af at ”modetendenser”, og at det tit er medierne og sociale medier, der definerer, hvad der snakkes om.

Minitænketankens deltagere fremlagde sidst på dagen en række forslag til indsatser, som kan bidrage til at sætte børns trivsel og udvikling på den politiske og samfundets dagsorden og udbrede viden om, hvor betydningsfuldt et mentalt sundt børneliv er for et godt voksenliv – herunder blev bl.a. det psykologiske forældreskab, trivsel over præstation i daginstitutioner og øget trivsel for særligt udsatte børn og familier blandt andet nævnt som væsentlige temaer.

Dansk Psykolog Forening vil bruge mini-tænketankens forslag som indspark til bestyrelsen og til nærmere fastlæggelse af de vedtagne politiske prioriteter fra arbejdsprogrammet 2018-2021 og til at skabe strategiske samarbejder, så foreningen kan bidrage til at udbrede viden om barndommens betydning og forhåbentlig påvirke den offentlige debat og politiske prioriteringer i en retning, der giver øget trivsel for børn og unge i Danmark.

Seks oplægsholdere kom med input

Malene Angelo, psykolog, Børns Vilkår: Holdt oplæg om små børns behov for tryg tilknytning til omsorgspersoner – både hjemme og i dagtilbuddet – idet tryg tilknytning understøtter barnets trivsel, udviklingsmuligheder og forebygger psykisk mistrivsel igennem opvæksten. (Se video nedenfor)

Susanne, Harder, professor MSO, Psykologisk Institut Københavns Universitet: Holdt oplæg om risikofaktorer for trivsel og udvikling i barnets første leveår.

Lina Sjögren, psykolog, Red Barnet: Holdt oplæg om velfærdsmæssige udfordringer for børn og unges trivsel bl.a. fokus på digitale sexkrænkelser og vigtigheden af at børn og unge får opbygget sociale, digitale handlekompetencer. (Se video nedenfor)

Malene Broch Clemmensen, daglig leder på Center for Daginstitutionsforskning, RUC: Holdt oplæg om dagtilbuddenes muligheder – og udfordringer – for børnenes udvikling og tilknytning.

Niels Morre, psykolog, formand for Kommunalt Ansatte Psykologers sektion (KAPS): Holdt oplæg om at psykologfagligheden synes at fylde for lidt og er alt for tilfældig i arbejdet med børn, unge og familier.

Anja Hvidtfeldt Stanek, lektor SDU: Oplæg om forandringerne i børns hverdagslivsbetingelser i børnehave og indskoling har ændret sig fra 2004 til 2017 og beskrev bl.a. hvordan børnenes sociale før, under og efter skolestart har stor betydning og at det tidlige indhold i datidens børnehaveklasser ser ud til at være rykket ned i forårs-SFO og børnehave.

Lina Sjögren, psykolog i Red Barnet

Malene Angelo, psykolog i Børns Vilkår

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge