Minister på rette spor

 I

En gevaldig oprustning af behandlingen af psykiske lidelser er en nødvendig prioritering for enhver ansvarlig regering – og har været det længe.

Indlæg i Politiken den 9. august 2012. Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

I Politikens kronik den 7. ds. fremhæver sundhedsminister Astrid Krag (AK) en række meget væsentlige pointer, som fortjener at blive fulgt op af konkrete politiske tiltag.

Overordnet peger ministeren på behovet for at gøre op med den årelange negative forskelsbehandling, som patienter med psykiske lidelser har været udsat for sammenlignet med patienter med somatiske lidelser. En gevaldig oprustning af behandlingen af psykiske lidelser er en nødvendig prioritering for enhver ansvarlig regering – og har været det længe.

Ud over de ødelæggende følger, en psykisk lidelse kan have for den enkelte, for tilknytningen til arbejdsmarkedet og for familien, så omtaler AK også de enorme samfundsmæssige omkostninger, der følger i kølvandet på danskernes psykiske lidelser. Der vil altid være usikkerhed forbundet med at opgøre omfanget heraf, men der er ingen grund til at undervurdere det tab, samfundet lider. Snarere tværtimod. Og hvem kender ikke én, der trods ondt i sindet alligevel mander sig op, går på arbejde og får en hverdag til at hænge sammen efter bedste evne? Det forsvinder sygdommen desværre ikke af. Og uden behandling hænger hverdagen kun sammen på lånt tid.

Og ja, vi har behov for en aftabuisering af psykiske lidelser. Ligesom vi har alvorligt brug for et grundlæggende opgør med den behandlingstankegang, som patienterne møder – en tankegang, som alt for sjældent resulterer i et fagligt bredt behandlingsprogram, som imødegår alle aspekter ved patientens reelle behandlingsbehov. Og alt for ofte ender med, at patienten skal ”tage en pille og se at få det bedre”.

At regeringen har nedsat et udvalg, der medio 2013 skal komme med forslag til, hvordan indsatsen for mennesker med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt, er i sig selv udmærket. Mit håb er, at udvalget blandt andet vil rette fokus på en række at de ting, vi faktisk kan ændre på uden at debatten skal løbe panden mod den golde ’hvor skal pengene komme fra’-mur. Lad mig nævne blot to eksempler.

For det første skal vi tidligere inddrage alle relevante faggrupper og deres respektive ekspertiser. Det kræver et opgør med vanetænkning, stive faggrænser og medicineringsdoktrinen. Kræver det flere penge? Nej.

For det andet skal disse faggrupper blive bedre til at samarbejde tværfagligt; et vellykket projekt i Region Nordjylland dokumenterer, at et tæt samarbejde mellem psykiatere og psykologer har en positiv effekt i behandlingen af patienter med psykiske problemer. Kræver det flere penge? Nej.

Der er ingen lette løsninger. Tak til ministeren for et modigt indlæg, der peger i den rigtige retning. Alle positive ændringer begynder med evnen til at tænke nyt og fordomsfrit.

Politiken, 9. august 2012.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge