Mød to tillidsrepræsentanter fra TR-årsmødet 2016

Mental robusthed og psykologisk kapital var overskrifterne på TR-Årsmødet 2016. Maria Boas-Villadsen og Charlotte Igel brugte to dage på at diskutere individualiseringstendenser, forebyggelse og psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser med i alt 75 tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra hele landet.

Maria Boas-Villadsen er TR-suppleant “Rådgivning og Forebyggelse” (ROF) i Tårnby Kommune:

“Jeg var meget spændt på, hvordan “mental robusthed” og “psykologisk kapital” kunne gøres relevant for mit arbejde”.

Charlotte Igel er tillidsrepræsentant i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Holbæk Kommune:

“Det er rigtig godt at være sammen om og tale om de ting, som rører sig i øjeblikket i stat, regioner og kommuner”.

Tekst og video af Nana Lykke, webredaktør

Hvad fylder meget i din TR-rolle for tiden?

Posten som suppleant er ny for mig, og TR funktionen er forholdsvis ny i vores organisation. Derfor fylder det en del at afdække, hvilke ansvarsområder der ligger i TR rollen, og hvilke muligheder det giver for vores medlemmer, at der nu er en TR tilgængelig.

Derudover har lønforhandlingerne fyldt en del, bl.a. drøftelse af strategier med medlemmerne, indførelse af åben anonym lønoversigt, forberedelse af selve forhandlingssituationen og den egentlige forhandling. Gennemsigtigheden i, hvad de andre fik i løn, gav et indblik i den position, man selv sad i.

Hvad synes du om at være TR?

Jeg synes, at det er et spændende og ansvarsfuldt hverv, som jeg har meget respekt for. Det at balancere mellem medlemmernes og organisationens interesser er en lærerig proces, som til tider kan være udfordrende, men som også kan føre til nogle nye spændende perspektiver og tiltag.

Personligt sætter jeg stor pris på at være blevet en del af TR netværket, fordi det er kilde til inspiration, sparring og hyggeligt samvær.

Hvad var du mest optaget af ved TR-årsmødet?

Da det var mit første årsmøde, var jeg naturligvis optaget af, hvad det generelt set kunne byde på, både fagligt og socialt. Jeg var også optaget af, hvordan jeg kobler mit lokale TR arbejde med vores forenings strategier og fokusområder, og blev glad for at opleve, at noget af det vi er optaget af i vores arbejde, fx samarbejdet med psykiatrien, også er et arbejdsområde i foreningen.

Samarbejdet mellem PPR og psykiatrien er jo i dag ikke altid et samarbejde, men mere to adskilte parter. Det kunne være godt med en mere fælles indsats og mere gennemsigtighed, og jeg tænker, at der er rigtig god mulighed for at præge det, derfra hvor jeg sidder i PPR funktionen i dag. Jeg sidder fx med til netværksmøder i psykiatrien. Det kunne være en rigtig interessant og konstruktiv måde at samarbejde på.

Kunne du bruge oplæggene?

Det var superspændende og relevant at starte med en rammesætning fra formanden og høre, hvad hun mener de store linjer er og så hænge nogle ting op på det i løbet af dagen, som både har relevans for mig som TR, og for mig som psykolog, som jeg kan tage med tilbage til min arbejdsplads.

Jeg var forud for årsmødet meget spændt på, hvordan “mental robusthed” og “psykologisk kapital” kunne gøres relevant for mit arbejde. Det ringede på forhånd lidt hult i mine ører, så det var enormt positivt at opleve to enormt inspirerende og kompetente mennesker redegøre for og retfærdiggøre, hvorfor emnerne er så meget oppe i tiden.

Det er interessant at forholde sig kritisk til noget, der er oppe i tiden, og som meget nemt bliver et buzzword, men så at få det konkretiseret og få snakket om det på en måde, der er rigtig relevant for en kritisk faggruppe som os, og som vi kan bruge i vores praksis, med vores medlemmer og i forhold til os selv.

Oplægget om Arbejdstilsynet gav et indblik i Arbejdstilsynets arbejde, og hvilken rolle de kan spille på arbejdspladsen. Det er ikke en viden, jeg på nuværende tidspunkt tænker at gøre brug af, men det er relevant at have med mig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå udfordringer med arbejdsmiljøet.

Kan du genkende, at der kan være et ekstra behov for, at tillidsrepræsentanterne også skal huske at passe på sig selv?

Jeg tænker, at mit arbejde som psykolog i sig selv kan være belastende og udfordrende, og at vi som faggruppe kan blive bedre til at passe på os selv og hinanden.

Jeg synes ikke, at min rolle som TR giver et særskilt behov. Jeg er vant til at navigere i mange forskellige kontekster med mange forskellige forventninger og hensyn, og det er også de kompetencer, jeg langt hen af vejen bruger i mit TR arbejde. Det er dog også en udsat position, hvor man kan komme til at tage ansvar for meget og til tider kan have vanskeligt ved at tilgodese alle behov, og det kan godt være udfordrende.

Jeg oplever langt hen af vejen at have mine medlemmers og ledelses opbakning ift. TR opgaverne. Jeg kan forestille mig, at der er arbejdspladser, hvor TR arbejdet er mere konflikt- og dilemmafyldt. Det må være hårdt at navigere i.

TR-Årsmøde 2016

Dansk Psykolog Forening holder hvert år TR-Årsmøde for foreningens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Den 6. – 7. oktober 2016 så programmet sådan ud:

  • “Om foreningens politiske arbejde med arbejdsmiljø og holdninger til det gode arbejdsliv” ved formand for DP Eva Secher Mathiasen
  • “Knas i arbejdsmiljøet – hvordan hjælper DP og hvad gør Arbejdstilsynet?” ved DP-konsulenterne Winnie Kjeldsen og Tine Andersen og Ernst Doets fra Arbejdstilsynet
  • “Mental robusthed – det nye sorte?” ved ph.d., cand.psych. Eva Hertz
  • “Styrkeworkshop” og Psykologisk kapital & de 7 egobehov” ved erhvervspsykolog, cand.psych. Henrik Lesley.

Læs artiklen her.

Har du oplevet problemer med arbejdsmiljøet på dine arbejdspladser?

Jeg har været i PPR siden 2003, henholdsvis 11 år i Roskilde og to år i Holbæk. Det forekommer mig, at PPR ofte har problemer med sit psykiske arbejdsmiljø.

Jeg tror, at det først og fremmest handler om de organisatoriske og strukturelle forhold – det at PPR er en del af en offentlig, politisk organisation. Det gør, at personalet ikke er i relation til politikere, kommunalpolitikere og koncern, som de kalder sig i Holbæk, hvor jeg arbejder. Derfor er der heller ingen dialog. Den dialog, der forsøges fra topledelsen, foregår via blogs på kommunens intranet.

I PPR kan medarbejderen i realiteten kun henvende sig til sin nærmeste leder, og det besværliggør dialog med beslutningstagerne. Herudover regner det med nye regler og love samt nye idéer fra dyre konsulentfirmaer til at opfylde kerneopgaven (at servicere borgeren) bedre. Medarbejderne kan føle sig rykket rundt i organisationen og mellem opgaver, som var de ludobrikker.

Jeg tror på, at mennesker har brug for relation, at være i dialog, at have indflydelse på egne forhold, at forstå og blive forstået, og det er derfor oplagt, hvorfor alene de strukturelle linjer giver problemer med arbejdsmiljøet, og hvorfor forståelsen mellem beslutningstagere og medarbejdere ofte ligger på et meget lille sted.

Der kan være mange andre svar. Man kunne også tage udgangspunkt i individuelle forhold, fx den enkelte medarbejders resiliens og sårbarhed, som også er yderst relevant, men meget af det, jeg har beskrevet, vil virke hårdt på de fleste.

Det ulykkelige er, at hverken politikere eller koncernledelse er umenneskelige, deres intention er nok den bedste, det er strukturen og organisationen, der virker umenneskelig. Som Michel Foucault sagde, ligger umenneskeligheden i selve ”diskursen”. Der er ingen at pege på. Men det er ikke det samme, som at ingen skal tage ansvar.

Mellem kolleger og mellem medarbejdere og nærmeste ledelse kan det heldigvis se anderledes ud. Men i den store organisation, er der ingen af de behov, jeg har beskrevet ovenfor, der ser ud til at kunne opfyldes.

Hvad fylder meget i din TR-rolle for tiden?

Tid til at være TR! Omorganiseringer og kommunens gentagne forsøg på at effektivisere og spare penge. MED-møder, der følger i kølvandet. Medlemmer, som kommer for at tale med mig, fordi de er bange for at blive afskediget i den proces, der mindst har stået på de sidste år, og som varer mindst nogle år endnu.

Har du haft brug for at trække på DP-konsulenter i den sammenhæng?

Ja, det har jeg. DP’s konsulenter har altid været til at få kontakt med og haft tid til at støtte og vejlede mig over telefonen. Det er ikke altid tilstrækkeligt, for jeg har jo kun to års erfaring som TR, og DP er en lille organisation i forhold til f.eks. HK og FOA. Men så er der heldigvis gode kurser, hvor jeg lærer om lovgivning, forhandling og får mulighed for at skabe netværk med andre TR folk.

Hvad synes du om at være TR?

Jeg vokser med opgaven. Jeg kan være meget træt af den politiske organisation i kommunen. Jeg synes, de skal lade os arbejde, give os ro, så de tiltag, de sætter i søen, kan få tid til at virke, og så arbejdsmiljøet (medarbejderne) ikke lider for meget skade. Og jeg gør mit bedste for at samarbejde med min ledelse til fordel for DP’s medlemmer.

Ledelsen ønsker heldigvis også samarbejdet, fordi de jo også ønsker at gøre deres arbejde så menneskeligt og rigtigt som overhovedet muligt. På den måde giver arbejdet som TR rigtig god mening.

Hvad var du mest optaget af ved TR-årsmødet?

Det var dejligt at være sammen med så mange tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og DP og tale om de ting, som rører sig i øjeblikket i stat, regioner og kommuner.

Jeg var optaget af, hvordan underviserne ville tackle det individperspektiv, deres oplæg naturligt lagde op til. Jeg er grundlæggende kritisk, socialpsykologisk indstillet, og jeg er skeptisk overfor den individualiseringstendens, der er i samfundet, som lægger ansvaret og kompetencen over på den enkelte, når samfundsskabte og strukturelle vanskeligheder skal løses.

Jeg var også vældig nysgerrig på den positive psykologi, som jo ikke er min tilgang til psykologiske teorier og metoder. Begge oplægsholdere klarede at møde min nysgerrighed og skepsis ved at gøre klart, at det individcentrerede var ét fokus, og at de vidste, at det strukturelle også skulle løses. Så min modstand blev ikke til noget:-)

Kan du bruge oplæggene i din TR-rolle? 

Jeg er sikker på, at jeg kan anvende tænkningen om både mental robusthed og psykologisk kapital, men især Henrik Leslye’s metoder forekommer mig let integrerbare i en daglig praksis.

Jeg blev særligt optaget af hans snak om såkaldte svagheder, der måske kan være udtryk for styrker, der bliver brugt for meget eller forkert og hans ”balancekvadrant”. Alle psykologer er sikkert opmærksomme på: at lede efter den gode intention bag ’svaghederne’, men måden var ny.

Kan du genkende, at der kan være et ekstra behov for at tillidsrepræsentanterne også skal huske at passe på sig selv? 

Ja. Altså der har vi det igen. At TR skal passe på sig selv. Det dér individcentrerede perspektiv, ikk? TR har også en hård tid, for det er selvfølgelig en risiko at stå mellem medarbejderen og ledelsen loyalt og til gavn for begge parter. Og hele tiden forsøge at holde samarbejdet godt. Samtidig. Der er stort behov for, at der forhandles endnu bedre forhold for TR i øjeblikket, synes jeg.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge