Myndigheder anbefaler terapi til børn og unge med angst

 I

I en ny anbefaling slår Sundhedsstyrelsen fast, at psykoterapi bør vælges frem for medicin til behandling af angst hos børn og unge. Blandt andet fordi medicinsk behandling har for alvorlige bivirkninger, lyder en af begrundelserne. Psykologformand glæder sig over udmeldingen, men efterlyser større fokus på terapeuters kvalifikationer

Af Henning Due

Børn og unge, der lider af angst, skal ikke længere tilbydes medicin. I stedet bør terapi være førstevalg i behandlingen.

Så klar lyder den opsigtsvækkende udmelding fra landets øverste sundhedsmyndighed, Sundhedsstyrelsen, der netop har udsendt en ny officiel anbefaling til behandling af angst med titlen “National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge”.

Konkret anbefaler Sundhedsstyrelsen, at såkaldt kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer bør tilbydes til børn og unge med angstlidelserne “socialfobi”, “separationsangst” og “generaliseret angst”.

Ifølge styrelsen viser forskningen på området, at terapi har bedre dokumenteret effekt end antidepressiv medicin, de såkaldte SSRI/SNRI-præparater.

”Kognitiv adfærdsterapi skal være førstevalg i behandlingen af børn og unge med angst frem for behandling med antidepressiv medicin”, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, som blev udsendt samtidig med den nye kliniske retningslinje.

– Vi har kigget på, hvilken forskning der findes på området og hvilke effekter og bivirkninger, der er af både psykoterapi og antidepressiv medicin, og det har vi lavet en samlet vurdering ud fra, hvor vi kommer frem til, at der er belæg for at anbefale kognitiv adfærdsterapi som førstebehandling, siger Marlene Øhrberg Krag, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen og formand for arbejdsgruppen bag de nye anbefalinger, til Dansk Psykolog Forening.

Angst er en af de mest udbredte psykiatriske lidelser hos børn og unge, og Sundhedsstyrelsen anslår, at mellem fem og 10 ud af hundrede børn og unge på et tidspunkt bliver ramt af lidelsen.

I retningslinjen anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at man bør overveje helt at undlade at kombinere psykoterapi med antidepressiva, ”da det er meget usikkert, om der er yderligere effekt af kombinationsbehandlingen sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi alene”.

Lidt mere uldent formulerer styrelsen sin seneste vejledning fra 2014 til behandling af angst hos voksne. Deri anbefaler Sundhedstyrelsen, at en læge enten kan behandle angst med samtaleterapi, medicin ”eller en kombination af de to” – dog med kognitiv adfærdsterapi som førstevalg, da terapi ”endog har vist sig at have en mere holdbar effekt end behandling med antidepressive lægemidler alene”.

Ifølge Marlene Øhrberg Krag er bivirkningerne ved medicinsk behandling af angst en stor del af forklaringen på, at Sundhedsstyrelsens peger entydigt på psykoterapi som behandlingsmetode.

– Vi har fundet studier, der viser en fordobling i risikoen for selvmordsadfærd og aggressiv adfærd ved brugen af antidepressiv medicin til behandling af angst hos børn og unge, siger hun.

Sundhedsstyrelsen beskriver selv bivirkningerne som ”meget alvorlige” i retningslinjen.

– At antidepressiv medicin kan give selvmordstanker- og adfærd hos børn og unge, mener vi selvfølgelig er en alvorlig bivirkning, som vi skal informere om og tage i betragtning i vores anbefalinger, siger Marlene Øhrberg Krag.

Det har længe været velkendt, at antidepressiv medicin kan medføre bivirkninger som nedsat sexlyst, rejsningsbesvær, svedeture og søvnforstyrrelser, og at psykoterapi ikke medfører bivirkninger, men det er første gang, Sundhedsstyrelsen går ud med så stort et advarselsskilt.

– Det skyldes ganske enkelt, at det er første gang, vi laver en evidensgennemgang på denne måde på det her område, siger Marlene Øhrberg Krag.

Metodevalg kan ikke stå alene

Hos Dansk Psykolog Forening tager formand Eva Secher Mathiasen som udgangspunkt godt imod de nye anbefalinger.

– Det er glædeligt, at vi nu får Sundhedsstyrelsens ord for, at terapi virker bedre end medicin, selvom vi sådan set har vi vidst det længe, siger hun.

Men psykologformanden understreger samtidig, at selve behandlingsmetoden ikke er den eneste faktor, som bør undersøges i en klinisk retningslinje for angstbehandling.

– Det er mindst lige så relevant at undersøge behandlerens kvalifikationer. Det er afgørende at sikre, at det er kompetente folk, der udøver psykoterapi. Evidensbaseret behandling forudsætter, at behandleren er tilstrækkeligt uddannet, ellers kan man ikke være sikker på, at behandlingen har den ønskede effekt, siger Eva Secher Mathiasen.

Også såkaldt non-specifikke faktorer spiller ifølge hende en afgørende faktor for effekten af angstbehandling.

– Alliancedannelsen mellem klienten og behandleren er mindst lige så vigtige faktorer for et succesfuldt resultat af psykoterapi. Her tænker jeg bl.a. på klientens tillid til behandleren, og at der skal være enighed mellem behandler og patient om, hvad patienten fejler, siger Eva Secher Mathiasen.

Hos de praktiserende lægers selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, kvitteres der også for de nye anbefalinger.

– De vil formentlig vække os og gøre os mere opmærksomme på, hvilken behandling der bedst tjener børn og unge med angst. Derfor glæder anbefalingen os, siger formand og praktiserende læge Anders Beich.

Han understreger dog, at det hverken er praktiserende lægers spidskompetence at stille en angstdiagnose hos børn og unge eller at behandle dem med samtaleterapi. Og det ændrer den nye anbefaling ikke på, mener han.

– Feltet for børn og unge med angst er blevet større i de senere år, og derfor har vi brug for tidligere at kunne henvise til en specialist, der kan lave en fagligt kvalificeret vurdering. Og eftersom børnepsykiatere har mere end rigeligt at lave, foreslår vi, at psykologer kommer tidligere på banen her, siger Anders Beich.

Derfor forventer han også, at flere praktiserende læger med den nye anbefaling i hånden vil henvise flere børn og unge til behandling for angst.

Ikke mindst fordi der – efter hans vurdering – i dag udskrives for mange recepter til antidepressiv medicin til børn og unge.

– Vi har en stærk mistanke om, at fordi der er underkapacitet til grundig diagnosticering og terapi på der her område, vil man i nogle tilfælde nok vælge den nemme løsning og anbefale medicinsk behandling. Vi ser en del børn og unge, hvor vi tænker, kunne der være andre løsninger, og det bliver vi jo kun bekræftet i med den nye retningslinje fra Sundhedsstyrelsen, siger Anders Beich.

Fakta – Nationale Kliniske Retningslinjer

– Sundhedsstyrelsens anbefaling til angstbehandling hos børn og unge er det seneste skud på stammen af foreløbigt 50 nationale kliniske retningslinjer, NKR, som Folketinget har afsat 80 millioner kroner til at få udviklet.

– Anbefalingerne skal ifølge Sundhedsstyrelsen medvirke til at sikre ”ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet”.

– Retningslinjerne fungerer som en slags sundhedsfaglig rettesnor og skal kunne bruges af læger, psykologer og andre sundhedsprofessionelle, men også af beslutningstagere i regioner og kommuner.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge