Denne virkelighed har i stigende grad ramt medlemmer af Dansk Psykolog Forening i staten, fx i Social- og Boligstyrelsen, Transportministeriet og senest i Studenterrådgivningen.
Som statsansat psykolog er du typisk omfattet af både funktionærloven og AC-overenskomsten. Hvis din stilling bortfalder som følge af manglende bevilling, er det ikke ensbetydende med, at en opsigelse er saglig i sig selv. Arbejdsgiver skal kunne dokumentere:
Hvis dette ikke er sket, kan opsigelsen være usaglig – også selvom finansieringen er bortfaldet.
Ved større personalemæssige ændringer – herunder nedlæggelse af stillinger – skal arbejdsgiver forhandle med den relevante tillidsrepræsentant, jf. Hovedaftalen for staten. Dansk Psykolog Forening har flere gange erfaret, at den proces ikke følges korrekt – fx at TR ikke orienteres i tide, eller at begrundelser ikke er tilstrækkeligt dokumenterede.
Som medlem har du ret til bistand fra både din TR og foreningens jurister, når der sker ændringer i dit ansættelsesforhold. Det gælder både ved varslet opsigelse og ved tilbud om såkaldt frivillig fratrædelse.
Hvis du bliver varslet opsagt som følge af omstrukturering, kan der eventuelt forhandles vilkår i forbindelse med en opsigelse:
Disse vilkår afhænger både af situationens karakter og af din ansættelsesretlige status – og bør altid vurderes konkret.
Mange af de omstillinger, vi ser i staten, indebærer også, at nye stillinger oprettes, opgaver flyttes eller reorganiseres. Derfor er det afgørende, at du som psykolog bliver vurderet til eventuelle nye opgaver, og ikke automatisk udpeges til afskedigelse alene på baggrund af finansieringstype.
Arbejdsgiver har pligt til at overveje omplacering inden for ansættelsesområdet – også på tværs af enheder – og til at foretage en konkret, individuel vurdering, før der varsles opsigelse.
Jo tidligere du kontakter din TR og Dansk Psykolog Forening, jo bedre mulighed har vi for at sikre dine rettigheder. Vi bistår med:
Kontakt os, hvis du har fået melding om nedskæringer, bortfald af projektbevillinger eller omstruktureringer på din arbejdsplads.