De 3 Principper er en nyere psykologisk forståelse, der så småt er ved at vinde indpas i Danmark. Det er en beskrivelse af, hvordan vores psykologiske oplevelse af livet bliver skabt i nuet af tre principper: Tanke, Bevidsthed og Livskraft.
Formålet med forståelsen er at hjælpe klienter – og mennesker – til at overvinde psykologisk lidelse og håndtere de udfordringer, som livet til tider kaster os ud i.
De Tre Principper er en grundlæggende beskrivelse af, hvordan det menneskelige sind fungerer. Det er således et fundament for psykologisk virke uanset fagligt område. Netværket er derfor ikke begrænset til specifikke faglige områder, men skal i stedet ses som et fælles fagligt fundament, som hver enkelt psykolog kan bringe i spil og integrere på det faglige felt, som vedkommende arbejder indenfor.
Vi er et netværk for psykologer, der arbejder ud fra – eller er nysgerrige på – forståelsen ‘De 3 Principper’.
Gennem netværket ønsker vi at udbrede kendskabet til De 3 Principper, samt styrke den enkelte psykologs faglighed og forståelse heraf. Ønsket er at sikre bedst mulig praksis hos den enkelte psykolog, samt at sikre klienters bedring.
Vi ønsker desuden at skabe et trygt socialt og fagligt fællesskab, hvor der både er plads til dybe refleksioner, alle typer af spørgsmål og debatter, italesættelse af usikkerhed, uvidenhed og blinde vinkler, samt naturligvis hygge og fællesskab.
Aktiviteter
Gennem netværket har du mulighed for at møde andre psykologer med samme interesse, ligesom du kan deltage i vores aktiviteter:
Derudover står det medlemmerne frit for at tage initiativ til diverse aktiviteter med udgangspunkt i forståelsen.
Netværket er for alle medlemmer af DP, der er interesserede i at fordybe sig i De 3 Principper. Studerende er velkomne.
I 2026 er medlemskabet gratis, men fra 2027 vil der være et årligt kontingent på 250 kr.
Vi har en facebookgruppe “3P psykologer” for psykologer. Facebookgruppen er åben for alle, også ikke medlemmer.
Hvis du er medlem af netværket, er det muligt at blive registreret på vores hjemmeside 3ppsykologer.dk. Det kræver, at du har dit udgangspunkt i De 3 Principper.
Er du nysgerrig i forhold til at vide mere om De 3 Principper inden en evt indmeldelse, kan vi anbefale bøgerne ‘Dit selvhelbredende sind’ af Mette Louise Holland og ‘Hvad fuck er der galt med mig?’ af Jette Gelbek.
Du indmelder dig igennem Mit DP unden fanen “Min Profil”. Her er et afsnit, der hedder “Indmeldelse i selskaber og netværk”, hvor du sætter flueben ud for det selskab/netværk, du gerne vil være medlem af.
Dokumenter