Selskab for Krop-Psykoterapi

Velkommen til Selskab for Krop-Psykoterapis side. Her på siden kan du se styrelsen, referater fra møder og aktuelle arrangementer og kurser arrangeret af selskabet.

Formålet med selskabet er at skabe et forum for:

  • vidensindsamling og fordybelse vedr. sammenhængen mellem krop og psyke, og vedr. kropsrelateret psykoterapi
  • udbredelse af kendskabet til kropsrelateret psykoterapi
  • udveksling af erfaringer
  • diskussion af teori og metoder; f.eks. gennem paneldiskussioner over forskellige præsenterede arbejdsformer
  • bidrage til at øge anerkendelse af kropsrelateret psykoterapi
  • afholde inspirerende foredrag, kurser og workshops
  • supervision af kropsrelateret psykoterapi
  • etablere arbejdsgrupper, eksempelvis til diskussion og afklaring af etikregler

Kontakt og indmeldelse
mail til kasserer Susanne Malmqvist, e-mail: krop@dp-decentral.dk

Konto i Lån & Spar Bank: 0400-4012612201 eller giro konto: 73<83126493.

Årligt kontingent
Cand.psych’er: 200,-.
Studerende: ½ pris

Medlemmer i styrelsen

Formand
Dina Charleman

Kasserer
Susanne Malmqvist

Næstformand og webansvarlig
Louise Tønnesen

Bodil Aagerup

Sten Frantzen

Suppleanter
Mads Dahlgaard
Mahdi Majid

Styrelsen kan kontaktes på: krop@dp-decentral.dk

Arrangementer i selskabet

For løbende info: Bliv evt. medlem af selskabets Facebook-gruppe: Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi – her kan du følge med i kommende kurser og workshops

  • Kontakt og opmærksomhed ind i de tidlige kropslige tilknytningslag og tilstande – set i et relationelt og neurobiologisk tilknytningsperspektiv

    Vi er allerede som embryo, i de to første to måneder af vores eksistens, skabt til at sanse og lytte efter muligheden for kontakt med andre. Denne evne fortsætter sin udvikling, mens vi er foster, nyfødt, baby og videre op gennem de første leveårs tilknytning. Som den fineste tråd lytter den efter, om der er noget sansemæssigt at læne sig op ad. Det er afgørende, at der fra begyndelsen, mellem barnet og den anden, er en fælles og forudsigelig rytme i denne proces. Det er vigtigt at være opmærksom på , hvordan vores tidlige erfaringslag og biologiske toner forbereder vores stressresponssystem til det liv, som kommer.

    Så længe vi er små, er vi afhængige af at være omgivet af nogen, som er større, stærkere og klogere end os selv. Er disse personer ude af stand til at være det i deres forsøg på at afstemme sig med os, bliver vi udsatte og sårbare, fordi vores grænser bliver overskredet. Som beskyttelse vrider og drejer vores skelet og kropsvæv sig. Forbindelsen mellem organerne ophæves, kredsløbet på virkes, og kroppen kan begynde at smertedække sig selv med opiater. Der er risiko for sammenbrud, fordi musklerne kan blive så smertefuldt opspændte, at vi foretrækker ensomheden frem for kontakt, både med os selv og med personerne omkring os. Hvis dette tilknytningsmønster forstsætter sin udvikling, og vi ikke i tilstrækkelig grad føler os set, mærket, resoneret og trøstet, vil disse tilstande sætte sig som ordløse og automatiserede mønstre i kropsvævet og i nerve- og hormonsystemet. Under så danne forudsætninger få r skamfølelser nemt ved at opstå. I værste fald bliver det med ødelæggende konsekvenser, fordi skamfølelsen indvirker på vores oplevelse af andre mennesker, af vores relationer og af omverdenen som så dan. I sidste instans kan skamfølelsen blive til en vished om egen værdiløshed, utilstrækkelighed og skyld. Disse tilstande er oftest subtile og ordløse, hvilket kan gøre det vanskeligt at stedfæste og konkretisere dem i det terapeutiske arbejde.

    På de to kursusdage vil vi sammen undersøge, hvad disse kraftfulde og dybtgå ende tilstande kan gøre ved os, også som fagpersoner. Vi vil undersøge, hvordan vi kan på virke disse kontaktformer, så vi bliver bedre til at orientere os og handler mere kvalificeret som behandlere. Opmærksomheden vi være på ,
    hvordan vi i det terapeutiske arbejde oplever os selv og vores kropslige reaktioner. Må let vil være at opfange de tabte sansninger, følelser og tilstande, så vi kan arbejde terapeutisk med de ikke-regulerede tilstande af smerte, angst og skam.

    Vi vil have opmærksomhed på , hvordan vi som behandlere selv mærker det i vores krop, når kropsvævet og nervesystemer tager imod disse ikke regulerede smerte- angst- og skamtilstande, som, selvom de kan være subtile og ordløse, alligevel løber mellem os. Vi vil undersøge, om det er muligt at opfange de tabte sansninger og tilstande, så vi kan finde et fælles sprog for, hvad der foregår. Metoden de to dage vil være kontakt, hvor vi veksler mellem teori og praktiske eksempler på kropslige øvelser, som kan vække de tidligste reflekser. Der vil blive fulgt op i form af udmeldinger og erfaringer fra deltagerne.

    Praktiske oplysninger:
    Underviser: Ulla Rung Weeke, cand.psych og krisepsykolog, tidl. stud.med. Specialist i Psykotraumatologi.
    Forfatter til bøgerne ”Nå r sygdom forløser” og ”At danse med nervesystemet.”

    Sted: APA (Afspændingspædagogernes aftenskole), Borgervænget 7 A, 1. sal, 2100 København Ø.

    Pris for deltagelse:
    Early bird for medlemmer af selskabet: 2.750 kr. (Bemærk: Early bird inden 10. Juni 2022)

    Early bird for ikke-medlemmer af selskabet: 2.950 kr.
    Herefter: 2950 kr. for medlemmer og 3.200 kr. for ikke-medlemmer.
    Halv pris for studerende, arbejdsledige og pensionister, o.l.
    Frist for tilmelding: 1. august 2022

    NB: Pladsen er først din, når vi har modtaget dit kursusgebyr.
    Tid: Kl. 10 – 17 begge dage.

    Undervejs serveres der snacks, kaffe og te. Desuden serveres en let portionsanrettet frokost – vegansk/vegetarisk.

    Tilmelding: Send en mail til: krop@dp-decentral.dk

    Husk at oplyse dit navn, og om du er medlem af Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi, eller om du ønsker at blive medlem. Hvis du er medlem af
    Dansk Psykologforening, så oplys medlemsnummer i DP.

    Medlemskab af selskabet koster 200 kr. pr. år – her får man info om kommende kurser og workshops samt rabat på kurser & workshops i selskabet. Overfør kursusbeløbet til konto: 0400 4012612201 – Bemærk at pladsen på kurset først er din, når beløbet er betalt!

Vedtægter

Efteråret 1999

VEDTÆGTER FOR DANSK PSYKOLOGISK SELSKAB FOR KROPSRELATERET PSYKOTERAPI.

Navn og formål
§ 1. Selskabets navn er Dansk Psykologisk Selskab for Kropsrelateret Psykoterapi.

§ 2. Selskabets formål er:
at udbrede kendskabet til kroprelateretpsykoterapi som en relevant psykoterapeutisk metode,
at forbedre formidling og kommunikation mellem psykologer indbyrdes i forhold til ovennævnte formål, og
at fremme udvikling og forskning i emner, teori og praksis inden for kropsrelateret psykoterapi.

Virksomhed
§ 3. Der afholdes mindst 3 årlige medlemsmøder. Der nedsættes møde- og interessegrupper efter behov.

Medlemmer
§ 4. Der kan optages studenter – og kandidatmedlemmer af Dansk Psykologforening efter skriftlig anmodning til bestyrelsen.
Stk. 2. Kun kandidatmedlemmer har stemmeret.

Generalforsamling
§ 5. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
Stk. 2. Der afholdes 1 årlig generalforsamling i forbindelse med ordinært medlemsmøde. Indkaldelse sker gennem Psykolog Nyt med mindst 8 ugers varsel. Forslag til dagsordenen skal være indsendt mindst 4 uger før generalforsamlingen, således at endelig dagsorden udsendes 2 uger før afholdelsen.
Stk. 3. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende faste punkter
1. Valg af dirigent og referent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
4. Godkendelse af revideret regnskab.
5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Godkendelse af budget og kontingent.
8. Valg af bestyrelse.
9. Valg af 2 revisorer.
10. Valg af personer til mediekartotek.
11. Eventuelt.
På dagsordenen kan der ikke optages nye dagsordenspunkter til besluttende afstemning.
Stk. 4. Beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindelig stemmeflerhed blandt de deltagende medlemmer.
Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det eller mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Indkaldelsen indeholder dagsorden og skal udsendes senest 14 dage efter fremsættelse af anmodning.

Bestyrelsen
§ 6. Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen selskabets højeste myndighed.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der konstituterer sig selv.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Hvert år er henholdsvis 2 (lige år) og 3 (ulige år) på valg. Bestyrelsesmedlemmer kan genopstille til bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen fører en beslutningsprotokol.

Økonomi og regnskab
§ 7. Selskabet kan anmode om økonomisk tilskud fra Dansk Psykolog Forening til udgifter i forbindelse med selskabets virksomhed.
Stk. 2. Der opkræves et kontingent for deltagelse i selskabet.
Stk. 3. Selskabet kan skaffe sig indtægt fra egne aktiviteter og arrangementer.
Stk. 4. Selskabets midler skal bruges i overensstemmelse med formålsparagraffen.

§ 8. Selskabets regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Foreløbigt regnskab (med bilag) skal indsendes til Dansk Psykolog Forening senest den 15.januar for det foregående kalenderår.
Stk. 3. Regnskabet for det foregående år udsendes til medlemmerne sammen med dagsordenen for generalforsamlingen. Desuden sendes regnskabet til Dansk Psykolog Forenings sekretariat.
Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte 2 revisorer.
Stk. 5. Godkendt regnskab skal indsendes til Dansk Psykolog Forening.

Vedtægtsændringer
§ 9. Vedtægtsændringer skal vedtages på en generalforsamling med 2/3 af de tilstedeværende medlemmer.
Stk. 2. Forslag til ændringer skal være udsendt sammen med dagsorden.

Opløsning
§ 9. Selskabet opløses, såfremt 4/5 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor ved en generalforsamling.
Stk. 2. Selskabet kan desuden opløses, hvis der i 2 år ikke har været afholdt selskabsgeneralforsamling. Den sidst valgte kasserer er ansvarlig for, at selskabets sagsmateriale, regnskaber, kassebeholdning m.v. overføres til Dansk Psykolog Forening.