Ny brancheanalyse: Markedet for psykologhjælp vokser over hele linjen

 I

Markedet for psykologhjælp har vokset sig stort og væksten fordeler sig på hele det selvstændige psykologmarked. Det viser ny brancheanalyse. Og der er potentiale til mere.

Af Nana Lykke, webredaktør

Markedet for psykologhjælp er vokset støt de sidste 20 år. Antallet af selvstændige psykologer er mere end fordoblet. Ekspansionen er sket i takt med et stigende behov i befolkningen for hjælp til at tackle blandt andet angst, depression og stress.

Det er alt sammen facts, vi har kendt et godt stykke tid. Nu har Dansk Psykolog Forening fået udarbejdet en brancheanalyse, der dokumenterer markedets omfang, fordeling og potentiale. Og den korte fortælling er, at markedet for psykologhjælp ikke alene har vokset sig stort og at væksten fordeler sig på hele det selvstændige psykologmarked. Der er potentiale til meget mere.

– Der er god grund til at være glad for brancheanalysen, fordi den har givet os mere viden om markedet og potentialerne og anvist hvor psykologerne kan udvide deres markedsandele.

– Det mest overraskende er, at der også har været en stor stigning i privatbetalermarkedet og analysen dermed har vist, at danskerne er parat til at betale selv – og det er de jo, fordi behandling hjælper.

Men væksten i behovet for psykologbistand er bekymrende, mener næstformand i Dansk Psykolog Forening, Merete Strømming:

– Det er rigtig skidt, at vores samfund er skruet sådan sammen, at borgerne vælter på grund af arbejdspres, perfekthedskultur og præstationskrav i en grad, så de får brug for behandling.

– Til gengæld er det godt, at borgerne så bruger psykologerne og får god hjælp, og det uanset om de betaler selv, bruger psykologordningen eller får hjælp via forsikringen. For gør de ikke det, så kan de risikere at udvikle egentlige lidelser eller blive kronisk syge. Så både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk er det godt, at borgerne får hjælp, for så bliver de raske og kommer hurtigere tilbage på arbejde.

Analysen, der er udført af Rådgivningshuset Seismonaut, er funderet på en ”bred forståelse af psykologernes ydelsesfelt, som omfatter alt fra behandling, rådgivning og krisehjælp til generelt velbefindende og mental sundhed”.

Den fokuserer på fire delmarkeder, nemlig Danskernes privatforbrug til psykologbistand og mental helse, Markedet for erhvervspsykologiske ydelser, Private og offentlige sundhedsordninger og Det offentlige marked for psykologbistand. Herudover beskriver den også udviklingen på den offentlige psykologordning.

Omsætning på en milliard kroner om året
Analysen viser, at markedet for psykologiske ydelser, herunder behandling, rådgivning og akut indsats omsætter for i hvert fald 906 mio.kr. årligt. Her er så ikke inkluderet opgaver som fx kursusvirksomhed, forældrekompetenceundersøgelser og arbejds- og organisationspsykologiske opgaver.

– 906 mio. kr. årligt lyder af mange penge, men når man deler det ud på næsten 2000 selvstændige psykologer, der har stigende omkostninger, er det ikke et højt beløb. Vi har tal, der indikerer, at selvstændige psykologer har lav indtjening, siger Merete Strømming.

Omsætningen fordeler sig på danskernes privatforbrug, der beløber sig til 300 mio. kr. årligt, den offentlige tilskudsordning på 400 mio. kr. samt private og offentlige sundhedsordninger med udgifter til psykologhjælp på 206 mio. kr. årligt. Som det fremgår af figur i højrekolonnen, er der vækst på alle de tre nævnte områder.

Når det gælder danskernes privatforbrug, handler det om borgere, der af egen drift går til psykolog og betaler med midler af egen lomme. Antallet af borgere med den praksis er steget med 15 procent svarende til 40 mio. kr. fra 2010 til 2015. Borgere, der går til psykolog via sundhedsordning eller henvisning fra egen læge er altså ikke indregnet i det delmarked.

Besøg hos den privatpraktiserende psykolog via den offentlige tilskudsordning er steget med de samme 15 procent, her svarende til 51,5 mio. kr. fra 2011-2016. Der er ikke kommet flere ydernumre i perioden, stigningen er sket i antallet af behandlinger for først og fremmest angst og dernæst depression. I denne ordning kommer 40 procent fra borgernes egenbetaling, de 60 procent dækkes af offentligt tilskud.

Endelig er der de private og offentlige sundhedsordninger, som har medført store forandringer på markedet for psykologydelser, siden det i 2002 blev muligt for danske arbejdsgivere at tilbyde deres medarbejdere sundhedsforsikringer. Antallet af personer med en sundhedsforsikring er fra 2003 vokset fra 229.000 personer til 1,9 mio. personer i 2016.

Psykologerne omsætter for 206 mio. kr. indenfor sundhedsordningerne, der dels omfatter forsikringsselskabernes udgifter til psykologhjælp i private sundhedsforsikringer købt af henholdsvis private arbejdsgivere og almindelige danskere. Dels de offentlige arbejdspladsers udgifter til psykologhjælp gennem sundhedsordninger til offentligt ansatte medarbejdere. Tallet er renset for den andel, som Dansk Psykolog Forening estimerer netværksfirmaerne tager sig betalt for deres formidling.

Udover markedet på de ca. 900 mio. kr., som er beskrevet ovenfor, omfatter brancheanalysen også andre dele af de selvstændige psykologers marked, herunder de erhvervspsykologiske ydelser, der udføres af arbejds- og organisationspsykologer, som estimeres til minimum at udgøre 177 mio. kr., samt det offentlige marked, der består af de opgaver som selvstændige psykologer løser for fx Statsforvaltningen, domstolene, kommunerne, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Analysen har ikke haft talmæssigt grundlag for at vurdere økonomien i det offentlige marked.

Potentialer for mere vækst
Analysen viser dermed, at der er vækst på alle de privatpraktiserende psykologers delmarkeder og afliver en frygt for, at udviklingen i den offentlige psykologordning samt netværksfirmaer og sundhedsordninger skulle have stoppet væksten på privatbetalermarkedet. Det er ikke tilfældet. Alle tre markeder er vokset og har potentiale til at blive endnu større, siger konsulent Mikkel Hesselbæk Andreasen:

– Efter brancheanalysen tror vi mere på, at den offentlige ordning og sundhedsforsikringerne har været vækstmotor for psykologiske ydelser. Det er ikke et nulsums-spil. Det er en kage, som er vokset, blandt andet fordi et stigende udbud gør, at flere får øje på mulighederne og anvender dem.

– Vi ved ikke, om der ville have været endnu større vækst hos privatbetalerne, hvis ikke der havde været sundhedsforsikringer. Men vi ved, at der har været vækst over hele linjen, og at markedet vokser, siger Mikkel Hesselbæk Andreasen.

Et af de mest lovende potentialer for endnu større vækst findes i den del af markedet, hvor forbrugerne allerede nu betaler 300 mio. kr. af egen lomme til psykologhjælp. En forbrugerundersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik viser, at danskerne udover forbruget til ”praktiserende psykologer” har en anden post på det private husholdningsbudget, nemlig ”Naturlæge, anden alternativ behandling”, som de brugte 900 mio. kr. på i 2015. I denne gruppe tilbyder masser af faggrupper sig, herunder også fx psykoterapeuterne med ydelser, der ”potentielt kan omsættes til psykologbistand og dermed øge psykologernes andel i det marked”. Andre ydelser med potentiale for psykologerne er fx coaching og mindfulness.

– Den kategori hos Danmarks Statistik dækker tilsyneladende over en meget bred vifte af ydelser, også ydelser der ikke umiddelbart vil være relevante for psykologer. Men der ligger også en stor omsætning hos forskellige terapeutgrupper, som psykologerne lige så godt kunne sidde på, siger Mikkel Hesselbæk Andreasen.

– Det er meget positivt, at analysen viser os, at der har været vækst på privatbetalermarkedet. Hvis vi går ind på den del af privatbetalermarkedet, som psykoterapeuterne befinder sig på, så kan vi gøre det med langt større faglig vægt, fordi vores behandling er forskningsbaseret og anerkendt, siger Merete Strømming.

Et andet potentielt vækstområde er sundhedsforsikringerne, som for de private arbejdsgiveres sundhedsordninger opgøres til at udgøre de 61 mio. kr., som i dag tilfalder netværksfirmaerne og kunne gå i psykologernes egne lommer, hvis en større del af trafikken gik uden om mellemhandlerne og direkte fra klient til psykolog.

Når det gælder de offentlige arbejdsgiveres sundhedsordninger, hviler analysen kun på et udsnit af et mindre antal kommuner og en region. Her omsættes der for 33 mio. kr., men en opregning til alle kommuner og regioner giver ifølge analysen potentielt 32 mio. kr. mere.

Sammenlagt er der derfor et potentiale for vækst på sundhedsordningerne på i alt 93 mio. kr. Merete Strømming mener, at det er en god idé, hvis psykologerne byder ind på nye områder:

– 93 % af psykologerne tilbyder den samme ydelse, nemlig psykologbehandling. Så en af konklusionerne på branceanalysen er, at det vil være godt, hvis psykologerne byder ind på andre områder og andre typer af ydelser og fx i højere grad markedsfører sig direkte til virksomhederne. Nu er det DP’s opgave at hjælpe psykologerne til at påtage sig opgaven ved at levere inspiration og redskaber til forretningsudvikling.

Mere konkurrence kalder på nye tiltag
Brancheanalysens gode nyhed er altså, at det samlede marked for psykologbistand er vokset på alle områder, at der er potentiale for mere vækst, også i andre dele af det typiske marked for psykologbistand.

Den dårlige nyhed er, at den fastholder tidligere rapporters indsigt om, at psykologerne konkurrerer med aktører, der er pengestærke, konkurrencemindede og dermed presser psykologerne på klienter, kvalitet og økonomi.

– Det går fremad i den forstand, at der er langt mere omsætning, men for den enkelte psykolog gælder det altså, at indtjeningen er for lav. De er presset på økonomien og fagligheden, det viser adskillige undersøgelser os. Og derfor arbejder DP på den ene side med fx at få forhandlet højere honorarer til psykologerne, der hvor det er muligt, og på den anden side gør en indsats for, at psykologerne får hjælp til forretningsudvikling. For der er vækst, men der er også meget skarp konkurrence, siger Merete Strømming.

Næste artikel i serien på vej: “Psykologernes brændende platform: konkurrence og pres på fagligheden“.

ARTIKELSERIE OM FORRETNINGSUDVIKLING

BRANCHEANALYSE

Markedet for psykologhjælp er i hastig udvikling. Antallet af psykologer vokser med behovet. Men konkurrencen skærpes, og psykologerne presses på kvalitet og økonomi af pengestærke aktører.

Det stiller nye krav til psykologerne om forretningsudvikling, når nye markeder skal erobres. Psykologerne skal kigge indad og markedsføre sig udad.

Følg med i artikelserien om markedet for psykologhjælp: potentialerne, truslerne, forhindringerne og mulighederne.

Artiklerne kan læses af alle psykologer med lyst til forretningsudvikling. Dansk Psykolog Forening leverer den kommende tid analyser, inspirationshistorier og konkrete udviklingsværktøjer.

ARTIKLER I SERIEN:

BRANCHEANALYSE

Brancheanalysen er udarbejdet for Dansk Psykolog Forening af Seismonaut, juni 2018.

Se rapporten her: Markedet for psykologbistand og potentialer for selvstændige psykologer.

MARKEDET FOR PSYKOLOGISKE YDELSER

Noter til figur:
– Markedet for psykologiske ydelser, herunder behandling, rådgivning og akut indsats
– Løbende priser
– Markedet for privatbetalere baseret på tal for Danmarks Statistik. Findes ikke for 2005.
– Markedet for private sundhedsforsikringer baseret på tal fra Forsikring & Pension: Samlede bruttoerstatningsudgifter på markedet for private sundhedsforsikringer (og dermed ikke offentlige arbejdsgiveres sundhedsordninger) ganget med andel udbetalt til psykologer og psykiater. Fratrukket den andel af økonomien, som DP estimerer, tilfalder netværksvirksomhederne.
– Den offentlige psykologordning: Tal fra hhv. 2003, 2011 og 2016. Afspejler summen af offentlig andel og klientens egenandel.

BAGGRUND FOR BRANCHEANALYSEN

Brancheanalysen om det selvstændige psykologmarked er blevet til som et slutresultat af foreningens arbejdsprogram 2016-2018.

Her skulle Dansk Psykolog Forening med udgangspunkt i en analyse af det liberale område arbejde for at styrke interessevaretagelsen for psykologer i liberalt erhverv ved bl.a at se på, hvad der karakteriserer medlemmerne på det liberale marked mht. forretning, kompetencer, beskæftigelsesniveau og ønsker til foreningens ydelser.

Resultaterne fra første periode blev:

  • Startpakker til nye selvstændige
  • 2 årlige start-op kurser
  • Relancering af hjemmeside for selvstændige
  • Understøtte netværk og faglige fællesskaber
  • Rådgivningstekst om arbejdsmiljø

Udviklingen af det liberale område er fortsat prioriteret i generalforsamlingsperioden 2018-2021, hvor DP arbejder for “Bedre forretning og rammer for kvalitet for psykologer i liberalt erhverv” (i uddrag):

  1. Hvad vil vi opnå: DP skal arbejde for, at psykologer i liberalt erhverv får styrket deres forretningsmæssige position på markedet.
  2. Indsatser: Udvikle og udbyde medlemsarrangementer om forretningsudvikling og opstart af egen psykologvirksomhed.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge