Ny liste over fonde og legater på hjemmesiden

 I

Der bliver løbende udbudt finansiel støtte til forskning, innovationsprojekter og andre indsatser, der er relevante for psykologer gennem offentlige institutioner, fonde og legater.

For at gøre det lettere at komme i gang, har vi samlet en liste over fonde og legater på dp.dk , som kan hjælpe interesserede med at komme i gang. Oversigten er ikke udtømmende. Send os derfor gerne et tip til ylp@dp.dk, hvis du har erfaring med andre fonde eller legater, som psykologer med fordel kan søge.

Psykologer, der er interesserede i forskningspuljer- og midler, kan desuden holde sig opdateret om offentligt udbudte puljer og ansøgningsfrister ved at tilmelde sig Uddannelses- og forskningsministeriets nyhedsbrev.

Se listen her.

Søg viden om nyeste danske udgivelser i bogreolen
For psykologer, der ønsker at søge inspiration og viden om nyeste forskning, er der desuden hjælp at hente i bogreolen på hjemmesiden under P-Psykologernes fagmagasin. Siden giver et overblik over hvilke nye bøger, der bliver udgivet på det psykologiske fagområde på en lang række af de danske forlag og opdateres løbende af redaktionen på P.

Se også: Aktuelle forskningspuljer.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge

P