Ny løn, lokal løndannelse

 I

Princippet med at belønne den medarbejder, der dygtiggør sig, engagerer sig eller tager ekstra ansvar, ligger bag Ny Løn. En undersøgelse fra i sommer viser, at de offentligt ansatte psykologer er skeptiske.

Af Lars Michaelsen

Løn er den vigtigste del af ansættelsesforholdet. Løn er af indlysende grunde politisk højt prioriteret.

I 1998 blev det såkaldte Ny Løn indført i den offentlige sektor, det, der nu hedder Lokal Løndannelse. Det nye bestod i, at den ansatte skulle have individuelt aftalt løn baseret på personlige kvalifikationer og arbejdsfunktioner. Tidligere fik man løn efter anciennitet.

Arbejdsgiverne ville have det nye system, da man mente, at dette løninstrument kunne bruges som led i moderniseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor. En tung proces, som regeringerne i 1980’erne initierede. Ny Løn kunne give de ansatte incitament til at opkvalificere sig, påtage sig flere arbejdsopgaver og i det hele taget yde en stadig bedre indsats for borgerne, fordi det kunne bonne ud i mere løn.

Fra Dansk Psykolog Forenings side fremlagde man dengang over for medlemmerne de fordele, Ny Løn havde. På grund af efterspørgslen efter psykologarbejdskraft forventedes det, at psykologerne sagtens kunne få det samme eller mere i livsløn med Ny Løn i forhold til at fortsætte med det gamle, der ikke gav muligheder for løntillæg.

Foreningen argumenterede også med, at Ny Løn var et mere retfærdigt system. Er det ikke mere retfærdigt, at en engageret, virkelysten psykolog, der løbende efter- og videreuddanner sig, får mere i løn end en uengageret, mere magelig psykolog?! På de mange møder, der blev holdt med medlemmer i Dansk Psykolog Forening i sin tid, var omdrejningspunktet for drøftelserne meget ofte lønsolidaritet over for retfærdighed.

Med dette baggrundstæppe er tiden gået. Levede Lokal Løndannelse så op til formålene og de vedhæftede forventninger? Det har Dansk Psykolog Forening tilladt sig at spørge medlemmerne om i sommeren 2014. Medlemmerne blev via et spørgeskema spurgt til deres opfattelse af, hvorvidt formålene med Ny Løn/Lokal Løndannelse er opnået.

Resultater af en undersøgelse

Formålene med Lokal Løndannelse er ikke opfyldt. Det er det overordnede signal fra medlemmerne på en lønundersøgelse, som Psykologforeningen har gennemført.

En stor del af psykologerne har tilkendegivet, at de ikke har tilstrækkelig kendskab til Lokal Løndannelse. Det sidste er naturligvis problematisk, da aflønningen udgør det mest centrale vilkår i ansættelsesforholdet. Det er meget uheldigt, hvis der er etableret et lønsystem, som er vanskeligt at forstå. Det vil vanskeliggøre muligheden for at opfylde formålene med Lokal Løndannelse, da incitamenterne i systemet i så fald ikke kan virke.

Efter 16 år med lønsystemet finder næsten halvdelen af respondenterne, at der ikke er god overensstemmelse mellem løn og kvalifikationer og funktioner.

Hvilke kvalifikationer kan psykologerne få løntillæg for? Kun knap 7 procent svarer ’enig’ eller ’meget enig’ på spørgsmålet om, hvorvidt der er gode muligheder for at få løntillæg for andet end autorisation og specialistgodkendelse. 50 procent svarer uenig eller meget uenig. Det vil sige, at psykologerne oplever det vanskeligt at få honoreret kvalifikationer, medmindre der er tale om autorisation og specialistgodkendelse.

For de offentlige arbejdsgivere var det et vigtigt formål at forbedre grundlaget for rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere via et nyt lønsystem, der kunne give en bedre balance imellem aflønninger i den offentlige og private sektor. Psykologerne finder i dag, at der er gode muligheder for mobilitet mellem de offentlige sektorer, men ikke mellem offentlig og privat sektor. Det skal ses sammen med, at godt 65 procent af psykologerne svarer enig eller meget enig på spørgsmålet om, hvorvidt der er stor lønmæssig forskel i det offentlig og private. Lønsystemet har således ikke levet op til dette formål i følge psykologernes opfattelse.

Det var også et formål, at de ansatte skulle opleve det nye løn­system som retfærdigt og fair. Det er ikke psykologernes oplevelse. Godt 61 procent svarer uenig eller meget uenig i, at lønsystemet er retfærdigt og rimeligt med hensyn til aflønning af den enkelte. Kun 8,5 procent svarer, at det er retfærdigt.

Desværre, ingen penge –

Når vi spørger psykologerne, må vi konstatere, at de ikke finder, at formålene med Lokal Løndannelse er opfyldt. Lønsystemet har ikke skabt overensstemmelse mellem løn og kvalifikationer og funktioner, det findes uretfærdigt og i øvrigt vanskeligt at forstå. Det skal nævnes, at lederne ser formålenes opfyldelse en smule mere positivt end menige psykologer.

I øjeblikket er Lokal Løndannelse under pres. Det skyldes nok især fagorganisationernes oplevelse af, at arbejdsgiversiden ikke gør noget for at få forhandlingssystemet til at fungere hensigtsmæssigt. I stedet for at tage udgangspunkt i den enkeltes kvalifikationer får tillidsrepræsentanterne blot at vide, at der ingen penge er. Forhandlingssystemet opleves ikke som lokalt, men som stærkt centralt styret.

Undersøgelsen af psykologernes opfattelser og oplevelser af Lokal Løndannelse kommer blandt mange andre bidrag til at indgå i Akademikernes (AC) forestående overenskomstforhandlinger, hvor også selve forhandlingssystemet er bragt i spil.

Lars Michaelsen, konsulent

Se pdf-version.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge