Ny regering

 I

”En ny regering skal føre en børne-, unge-, skole- og uddannelsespolitik, der gør Danmark til verdens bedste land at være barn i, som satser på uddannelse, tager livtag med den stigende psykiske sårbarhed og har som erklæret mål at give alle børn lige muligheder i livet.”

Sådan lyder det i det ”forståelsespapir,” som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om i forbindelse med dannelsen af den nye socialdemokratiske regering.

Men det er også et politisk løfte, der forpligter. Derfor er det en sætning – et politisk løfte – jeg har hængt op på min indre opslagstavle, og i Dansk Psykolog Forening ser vi spændt frem til, hvordan de nye fagministre vil folde ambitionerne ud og sætte handling bag ordene. Vi har netop igennem valgkampen med kampagnen #BørnErFremtiden sat fokus på den udviklingspsykologiske betydning af, at børn har gode opvækstrammer, udviklingsmuligheder, nærværende voksne, der hører og ser deres behov, og at normeringer i daginstitutioner har afgørende betydning for børns udvikling af sociale kompetencer, selvregulering og frustrationstolerance.

Der er gode takter i ”forståelses-papiret,” som peger i retning af politiske ambitioner om at ville gøre noget ved et af samfundets allerstørste problemer: børn og unges stigende psykiske mistrivsel. Her tænker jeg især på regeringens ønske om en national handlingsplan for mental sundhed, fokus på at mindske præstationskultur, løfte om minimumsnormeringer og mere kvalificeret pædagogisk personale, bekæmpelse af børnefattigdom, og at børnene på Sjælsmark skal flytte til et nyt udrejsecenter kun for børnefamilier og på et fundament af Røde Kors’ anbefalinger.

Jeg glæder mig også over, at regeringen og de tre partier vil udvide den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp til at omfatte de 6-24-årige. Dermed er der lagt op til en vigtig rettighed i en tid, hvor flere og flere børn får psykiske udfordringer og lidelser, hvor et stigende antal børn ikke går i skole, og hvor vi ved, at psykologer i mange tilfælde kan være med til at forebygge, at børns symptomer udvikler sig, så der ikke opstår behov for mere indgribende og længerevarende indsatser i psykiatrien. Samtidig ved vi fra jer, der arbejder med unge, at der, med de nuværende tilbud om gratis psykologhjælp for de 18-20-årige, kommer unge med psykiske lidelser, som ikke tidligere har fået hjælp, fordi der simpelthen ikke har været råd til at betale den egenbetaling, der fulgte med. Jeg kunne derfor ikke være mere enig, end når partierne skriver ”Ikke et eneste barn, ikke en eneste ung, skal stå alene med sine problemer”.

Regeringen og de tre partier lægger desuden op til et løft i psykiatrien og en ny ti-årsplan for psykiatrien med forpligtende mål om bl.a. færre genindlæggelser, kortere ventetid og længere levetid for psykiatriske patienter. I dag kommer hver tredje dansker i løbet af livet i kontakt med psykiatrien, men alt for mange oplever, at hjælpen er for langt væk, at det rette tilbud mangler, eller at behandlingstilbuddet aldrig bliver færdiggjort. Antallet af patienter er siden 2008 steget med ca. 50 %, og i samme periode er udgifterne per patient faldet med cirka 20 %. Det hænger åbenlyst ikke sammen, og det oplever psykologer på tæt hold hver eneste dag. Med en langsigtet plan har politikerne muligheden for én gang for alle at ligestille mennesker, der lider af psykiske lidelser med mennesker med fysiske lidelser. Det kræver et betydeligt, varigt og systematisk løft af psykiatrien – også økonomisk – så vi kan løfte massivt på forebyggelse, forskning, kvalitet og sammenhæng. Men endnu mere kræver det politisk vilje til at bryde med etablerede selvfølgeligheder og en praksis, der ikke står mål med den viden, vi har.

Men som det gælder i livet – og i særdeleshed i politik – skal man ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. ”Forståelsespapiret” beskriver kun i overfladen, hvilke tanker de fire politiske partier har gjort sig. Men det er et fint første spadestik til et paradigmeskifte, hvor vi bliver mere optagede af, om vi lever gode liv, end af hvor effektive vi kan være. Og det er godt. For det første er vejen til det andet.

Én ting står dog klart: at vi som psykologer er en del af løsningen på nogle af de samfundsopgaver, man fra politisk hold har sat sig for at løse, og vi glæder os til samarbejdet og dialogen om, hvordan vi sikrer sunde børneliv, løfter psykiatrien og skaber et samfund i større trivsel. Og meget mere.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge