NY TOOLBOX OM BØRN OG CORONAKRISE TIL DIG FRA DP’S CORONA-EKSPERTPANEL

 I

Kære medlem

Når vuggestuer, børnehaver og skoler åbner igen efter at have været lukket som følge af coronakrisen, er der tale om en helt ny situation, vi ikke har prøvet før. Børn, forældre og personale kan have mange spørgsmål og bekymringer. Hvordan ruster vi pædagoger og lærere til at tale med børnene om den alvorlige situation? Hvad skal vi huske, når vi rådgiver dem til at håndtere nervøse forældre? Og hvordan kan psykologer bidrage til genåbningen?

Det er blot nogle af de ting, der kan være gode at få opfrisket eller få inspiration til. Derfor har Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel udarbejdet en værktøjskasse med gode råd til dig som psykolog, der arbejder med børn, forældre, lærere og pædagoger. Vi har udvalgt tre centrale temaer, du kan læse om i denne folder. Teksterne er skrevet af eksperter på området.

Du finder også pjecen på hjemmesiden på vores “Spørgsmål og svar om Corona-virus” her. (Siden er kun for medlemmer. Du har tidligere fået password i mail fra foreningen)

God læselyst.

De bedste hilsener

Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel og
bestyrelsen i Dansk Psykolog Forening

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge