Hjælp til børn i mistrivsel og med ufrivilligt skolefravær er et centralt emne i de politiske forhandlinger på Christiansborg i øjeblikket, og nu kaster en ny undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening særligt lys på PPR-psykologers arbejde med netop de udfordringer.
Undersøgelsen bygger på svar fra ca. 500 psykologer i kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) og viser bl.a., at PPR-psykologer alt for ofte bliver inddraget for sent, når børn og unge viser tegn på dårlig trivsel. Faktisk svarer kun 6 % af psykologerne, at de ’sjældent’ eller ’aldrig’ bliver inddraget for sent i sager om skolefravær eller mistrivsel. Hele 57 % oplever ’altid’ eller ’ofte’ for sen inddragelse i sager om skolefravær, og 45 % tilsvarende i sager om mistrivsel.
Det er dybt bekymrende, for PPR-psykologers faglighed er helt afgørende, når man skal løse børns udfordringer, sikre de rette indsatser og skelne mellem psykisk lidelse og andre udfordringer, understreger Dansk Psykolog Forenings forperson, Dea Seidenfaden
”Vi ved, at tidlige indsatser kan gøre en stor forskel, og derfor er det dybt problematisk for børnene, de unge og deres familier, at PPR-psykologer i så høj grad først bliver inddraget, når udfordringerne har vokset sig store og komplekse. Det er helt afgørende, at politikerne bruger de aktuelle politiske forhandlinger til at sikre, at forældre i fremtiden kan få en psykologs blik på deres barns trivsel langt tidligere,” siger hun.
Konkret foreslår Dansk Psykolog Forening, at forældre skal have ret til at få rådgivning af en PPR-psykolog, hvis deres barn viser tegn på mistrivsel.
Behovet for mere forebyggelse og praksisnærhed i PPR har længe været debatteret, og i Dansk Psykolog Forenings nye undersøgelse vurderer PPR-psykologerne da også, at deres praksisnære psykologiske indsatser i høj grad bidrager til at skabe positive forandringer for børn i mistrivsel. Det gælder især rådgivning om børnefællesskaber, supervision af lærere og pædagoger, rådgivning om børn i begyndende mistrivsel samt ikke mindst rådgivning til forældre.
Der er dog flere barrierer for, at de kan arbejde endnu mere forebyggende i skoler og daginstitutioner, viser undersøgelsen. Her udpeger næsten tre ud af fire PPR-psykologer hhv. lærere og pædagogers samt forældres efterspørgsel på individuelle ydelser såsom lovbundne pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV’er) som barrierer. Hertil kommer, at rådgivning af fagprofessionelle om fællesskaber ikke efterspørges nok fra skoler.
Derfor er det også fornuftigt at se på, hvordan man kan sikre bedre rammer for tidlige PPR-indsatser i lovgivningen, mener Dea Seidenfaden.
I de aktuelle forhandlinger diskuterer politikerne pt. et forslag om at fjerne forældres ret til at bede om PPV’er. Det sker efter anbefaling fra den lovforberedende ekspertgruppe, der i sommer så på reglerne for inklusion og specialundervisning i folkeskolen.
”Det giver mening at se på PPV’erne, for når de – som i dag – er den sikreste vej til ressourcer og beslutninger, bliver de også det naturlige omdrejningspunkt for samarbejdet med PPR. Min klare anbefaling er dog, at man ikke fjerner forældres ret til at bede om en PPV uden samtidig at erstatte den med en anden rettighed til at kunne få et uvildigt psykologfagligt perspektiv, hvis ens barn viser tegn på mistrivsel. En ny rettighed kan sikre, at PPR-psykologer i fremtiden kommer langt tidligere i spil, og at PPR’s ressourcer kan gå til de mest relevante indsatser,” siger Dea Seidenfaden.