En ny autorisations- og tilsynsordning for psykologer er nu officielt på dagsordenen på Christiansborg. Torsdag d. 27. marts blev regeringens lovforslag om ændringen fremsat i Folketinget, og over de næste 2-3 måneder skal politikerne behandle den nye lovgivning, som bl.a. vil betyde, at psykologer anerkendes som sundhedspersoner i autorisationslovens forstand, og at alle psykologer bliver autoriseret og underlagt tilsyn umiddelbart efter endt kandidatuddannelse. Loven er sat til at træde i kraft 1. januar 2026.
Det fremsatte lovforslag er en opdatering af det udkast, som Dansk Psykolog Forening i februar gav høringssvar på, og den nye tekst er flere steder blevet ændret i tråd med foreningens input. Det glæder Dansk Psykolog Forenings forperson, Dea Seidenfaden:
”Jeg er virkelig glad for, at Indenrigs- og Sundhedsministeren har lyttet så meget til vores fagindsigt. Den nye lovgivning for psykologers autorisation og tilsyn har i mine øjne et kæmpe potentiale for at styrke borgere såvel som psykologers retssikkerhed, og den kommer i en tid, hvor der i stigende grad er brug for psykologer i samfundet. Men det er helt afgørende, at rammerne for psykologernes arbejde bliver skruet rigtigt sammen,” siger hun.
I overensstemmelse med Dansk Psykolog Forenings ønsker er det fremsatte lovforslag bl.a. blevet justeret fra sit udkast på følgende områder:
Den videreuddannelse, som i den nye ordning kommer til at træde i stedet for den nuværende autorisationsuddannelse, bliver i det fremsatte lovforslag omtalt som ’psykologisk praksisuddannelse’ og den tilhørende beskyttede titel kaldes ’psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)’. Det er præcis det navn og den titel, som Dansk Psykolog Forening har foreslået ministeriet at bruge i stedet for ’psykologfaglig basisuddannelse’ og ’psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)’, som tidligere fremgik af udkastet til lovteksten. Det ændrede navn og titel afspejler uddannelsens niveau og psykologifagets bredde langt bedre, mener Dansk Psykolog Forening.
Generelt er den nye videreuddannelse i det fremsatte lovforslag beskrevet i flere detaljer end i det tidligere udkast. Dansk Psykolog Forening har appelleret til, at uddannelsen gøres attraktiv for alle psykologer for at sikre et løft i kompetenceniveau for psykologstanden til gavn for samfundet. Derfor er det positivt, at lovforslaget nu slår fast, at det er hensigten, at den nye uddannelse skal sikre et kompetenceløft til psykologerne, og uddyber, at uddannelsen skal ruste psykologer ”til at indgå som en endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet, men også være relevant for psykologer, der agter at arbejde på andre områder”. Det understreges desuden, at den nye uddannelse ikke vil betyde, ”at alle psykologer fremover vil skulle arbejde på sundhedsområdet, eller at psykologer ikke fremtidigt vil kunne varetage andre opgaver.”
Dansk Psykolog Forening har efterspurgt, at det familieretlige/børnesagkyndige område bliver tilstrækkeligt omfattet af loven. Bl.a. fordi både borgere og psykologer på dette område er meget afhængige af et velfungerende tilsyns- og klagesystem. Det har ministeriet imødekommet ved konkret at nævne børnesagkyndige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser i det fremsatte lovforslags afsnit om, hvad der anses som sundhedsfaglig virksomhed samt ved at præcisere, at psykologers erklæringer i forbindelse med disse undersøgelser vil være omfattet.
Generelt er det flere steder blevet skrevet tydeligere frem, hvilke opgaver der betragtes som sundhedsfaglig virksomhed og dermed er underlagt tilsyn. Det er en afgrænsning, som Dansk Psykolog Forening har ønsket særlig opmærksomhed på, fordi psykologer bidrager til samfundet inden for mange forskellige arbejdsområder. Af samme grund er det også glædeligt, at det i lovforslaget flere steder er gjort tydeligt, at psykologer ikke kun arbejder med patienter, men også med klienter og borgere.
Dansk Psykolog Forening har anbefalet, at specialpsykologer med den nye lovgivning bliver sikret titelbeskyttelse på samme måde som fx speciallæger. Det har ministeriet lyttet til og indskrevet i det fremsatte lovforslag, som over en bred kam er opdateret fra udgangspunktet med en større opmærksomhed på specialpsykologer.
Med den nye lovgivning indføres en overgangsperiode for personer, som har ret til at kalde sig psykolog på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft. Det bakker Dansk Psykolog Forening op om, men vi har ønsket at overgangsperioden løber over 3 år i stedet for 2 år, som lovudkastet lagde op til. Det er der blevet lyttet til, og det er godt, for det giver psykologer, som ikke allerede er autoriseret, bedre tid til omstillingen.
Lovforslaget for den nye autorisations- og tilsynsmodel vil over de kommende måneder blive 1. 2. og 3. behandlet i Folketinget, før det formentlig vedtages inden sommerferien. Dansk Psykolog Forening vil forsat arbejde på at kvalificere lovgivningen og den kommende videreuddannelse.
Som psykolog og kommende psykolog bliver du omfattet af en ny autorisations- og tilsynsordning, som i øjeblikket bliver behandlet i Folketinget. Få overblik over de forandringer, der forventeligt kommer til at ske for dig. Se også Dansk Psykolog Forenings høringssvar og det lovforslag, der er fremsat.