Nyt psykologisk fagmagasin på gaden

 I

Pressemeddelelse 21. august 2015

Magasinet P vil hver måned levere inspirerende og indsigtsfuld journalistik, der undersøger samfundsudviklingen med psykologiens blik

Inklusion i folkeskolen, stress i arbejdslivet og unge, der skader sig selv.

Psykisk sundhed og psykologi er temaer, der får mere og mere opmærksomhed i den offentlige debat og spiller en stor rolle for mange danskere; det handler om vores eget liv og trivsel, men også om de større sammenhænge, udfordringer og politiske prioriteringer i velfærdssamfundet.

Derfor har Danmark brug for et magasin, der med udgangspunkt i forskning og faglig viden kan sætte debatten og emnerne i et perspektiv, vi bliver klogere af.

Det er ambitionen bag Magasinet P – psykologernes fagmagasin, som Dansk Psykolog Forening nu sender på gaden for første gang.

Magasinet er et journalistisk båret magasin med et unikt stofområde og et globalt udsyn, der vil sætte fokus på, levere viden om og bidrage til en nuanceret debat om psykologiens betydning i alle dele af samfundet og for samfundslivet.

Det første nummer af magasinet undersøger kvaliteten af dansk misbrugsbehandling; ser på tendensen til at diagnosticere og sygeliggøre sorg; og inviterer til en rundtur i den nyeste forskning om bevidsthed – findes den egentlig?

Pressekontakt: Ulrikke Moustgaard, redaktør.
Tel: 2292 2213. Mail: ulm@dp.dk

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge

P