Nyt til selvstændige psykologer: Sundhedsstyrelsen informerer om vaccinationstilbud i målgruppe 4 i lyset af gårsdagens udmeldinger om AstraZeneca vaccinen

 I

Sundhedsstyrelsen besluttede i går, at brugen af AstraZeneca-vaccinen nu pauseres, mens lægemiddelmyndighederne undersøger indberetningerne af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med vaccinen.

Sundhedsstyrelsens oplyser, at der ikke er dokumenteret en kausal sammenhæng mellem vaccinen og tilfældene, men finder det nødvendigt at få undersøgt mistanken nærmere, før der kan fortsættes med vaccination med AstraZeneca.

Pauseringen rammer hele vaccinationsprogrammet, men i særligt høj grad målgruppe 4, fordi AstraZeneca hidtil er blevet tilbudt en stor del af frontpersonalet.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de er meget kede af, at nogle personer i målgruppe 4 nu ikke kan blive vaccineret som hidtil planlagt.

Alle tider til vaccination med AstraZeneca de kommende 14 dage vil automatisk blive aflyst, det gælder både 1. og 2. stik. Hvis man som frontpersonale på 65 år eller derover har tid til vaccination med en mRNA-vaccine, kan man fortsat blive vaccineret som planlagt.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de desværre endnu ikke præcis kan sige, hvornår man som frontpersonale under 65 år kan blive vaccineret – det vil afhænge af revurderingen af AstraZeneca, som ligger i uge 12. Hvis vaccinationen med AstraZeneca genoptages, vil man få mulighed for at bestille en tid senere. Hvis vaccinationen ikke genoptages, er det forventningen, at frontpersonale i stedet vil blive tilbudt vaccination med udgangspunkt alene i deres alder.

Dette betyder også, at den opsamlingsrunde, som Sundhedsstyrelsen tidligere har annonceret, afventer yderligere afklaring.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet informationsmateriale, som du finder her: FAKTAARK og her SPØRGSMÅL OG SVAR.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er også udgivet et notat med nærmere beskrivelse af pauseringen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge

børnene først