OK 18 på det offentlige område er brudt sammen. Nu varsles der konflikt

 I

Onsdag den 28. februar var sidste frist for at nå en aftale om de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger. Det lykkedes hverken i staten, kommuner eller regioner. Derfor varsles der nu konflikt.

Den primære uenighed var som udmeldt i seneste nyhedsbrev spørgsmålet om lønudviklingen i de kommende år. Her står vi desværre overfor offentlige arbejdsgivere, som ønsker at finansiere fremtidens velfærdssamfund med en lavere lønudvikling for de offentligt ansatte end de fagfæller, der arbejder i den private sektor.

Kravet fra alle lønmodtagerorganisationer er, at vi først indgår en aftale, når vi får tilbudt de samme lønstigninger, som de private får. Offentligt ansatte skal selvfølgelig følge med resten af samfundet opad, ligesom vi fulgte med nedad.

Konkret om løn
Konkret står det største stridspunkt om 1,7 procent i lønstigning. Vi forventer en aftale om 8,2 procent, som er det de private lønmodtagere forventes at få udmøntet. Arbejdsgiverne vil give os 6,5 procent, fordi de siger vi fik for meget i 2008.

1,7 procent lyder måske ikke af meget. Men det er det. For det er lønstigninger, som man vil trække fra i reguleringsordningen, så det er 1,7 procent hvert år resten af jeres karriere.

I snit er det 800 kroner om måneden, 9.600 kroner om året eller for en nyuddannet, offentlig ansat psykolog: 432.000 kroner i livsindkomst. Så det er ikke småpenge.

Betalt frokost
Et andet stridspunkt er frokostpausen. Mange oplever, at man alligevel ikke får holdt den og tænker måske derfor, at det er lige meget. Men det er det ikke. Hvis arbejdsgiverne lykkes med at fjerne den, er jeres arbejdstid ikke længere 37 timer, men 39,5 timer. Uden at der betales for det. De kan nemlig forlænge jeres arbejdsdag med en halv time hver dag. De kan samtidig skrue 7,5 procent op for de opgaver, I skal løse. Så frokostpausen er slet ikke lige meget, selvom I ofte arbejder, mens I spiser, hvis I overhovedet når at spise.

At offentligt ansatte skal have del af den fælles velfærdsfremgang og at frokostpausen er en del af det aftalegrundlag, overenskomsterne udgør, er derfor helt afgørende for jeres hverdag.

Derfor var det ikke muligt at lave en aftale, og derfor er der nu varslet konflikt på 10 – 15 procent af arbejdspladserne i den offentlige sektor. Konflikten medfører, at alle strejkeramte vil forlade deres arbejdsplads, når konflikten starter og blive væk, indtil konflikten er forbi. Vi ved i skrivende stund ikke, om arbejdsgiverne vil svare igen med lockout, så konflikten breder sig.

I alt 298 psykologer har fået besked om, at vi har varslet konflikt på deres arbejdsplads. Konflikten kan tidligst starte den 4. april 2018. Vi har skrevet direkte til alle berørte medlemmer, men hvis ikke vi har haft korrekte oplysninger i vores medlemsystem, kan der desværre være fejl. 

Vi har udtaget følgende arbejdspladser:

Staten:

Professionshøjskolerne Metropol og UCC i København, UC- Syd i Syddanmark samt Socialstyrelsen, Vejdirektoratet, Finansministeriet og Studenterrådgivningen.

Regioner:

Psykologerne på de tre universitetshospitaler i Aalborg, Aarhus og Odense

Kommuner:

Psykologer i Kommunerne Høje Taastrup, Herlev, Holbæk, Thisted, Aabenraa og Esbjerg.

Dækning fra konfliktfonden

Når man strejker eller er lockoutet får man ikke løn fra sin arbejdsgiver. I stedet får konfliktramte medlemmer hel eller delvis dækning af løntabet fra foreningens konfliktfond. I Dansk Psykolog Forening har vi en pæn formue klar til en konflikt. Men selv en stor pengetank kan tømmes hurtigt, hvis der kommer en total strejke eller en total lockout. Derfor skal konfliktfonden bygges op igen, hvis der bliver strejke eller lockout. 

Ekstra indbetaling til konfliktfonden

Konfliktfonden skal bygges op igen, når man har brugt pengene på en strejke eller lockout. Det skal alle medlemmer hjælpe til med, jf. foreningens vedtægter. Det betyder også, at man kun kan melde sig ud, imens fonden bygges op igen, hvis man har en gyldig grund, fx. går på pension.

Som billedet er nu, er sandsynligheden for en konflikt stor. Det må derfor forventes, at alle medlemmer allerede ved næste kontingentopkrævning skal betale ekstra penge ind, så vi kan begynde at fylde fonden op igen. Det er ikke muligt lige nu at svare på, hvor mange penge hvert medlem skal indbetale ekstra, fordi vi ikke ved, hvor stor konflikten bliver. Det er bestyrelsen, der beslutter størrelsen på det ekstra kontingentbidrag, og hvor mange kontingentopkrævninger opbygningen kan spredes over.

Hvis ikke der bliver konflikt (strejke eller lockout), skal der ikke ske ekstra indbetaling.

Kommentar fra Eva

Kære medlemmer

I fredags modtog 58 af jer en mail fra os i Dansk Psykolog Forening. Mandag modtog yderligere 240 mailen.

Jer, som har modtaget mailen, har sikkert allerede læst indholdet, og I ved, at I er blevet udtaget til konflikt.

Om konflikten kommer, ved vi ikke endnu, men jeg kan godt forstå, hvis nogle af jer alligevel blev bekymrede, da I læste mailen.

I skal vide, at vi her i Dansk Psykolog Forening vil gøre alt for, at I får den hjælp, I får brug for.

Det skylder vi jer som det mindste.

Helt konkret betyder det, at vi kommer ud på jeres arbejdspladser og mødes med jer der. Inden påske vil I enten have fået tilbud om at mødes med os, eller I vil være blevet ringet op af os.

Hvis der bliver konflikt, får I ikke løn. I stedet vil I blive kompenseret af foreningens konfliktfond.

Til jer, der er udtaget til strejke, vil jeg også gerne understrege, at vi godt ved, at vi beder jer om at gøre et stort offer i en større sags tjeneste.

Når vi beder om det, er det fordi vi sammen med den resterende fagbevægelse ikke kan acceptere, at de offentligt ansatte ikke skal følge med den generelle velstandsfremgang, som resten af Danmark oplever.

Og husk på. Som medlemmer af Dansk Psykolog Forening er I en del af en fælles akademisk konflikt. En konflikt der denne gang rækker ud gennem hele fagbevægelsen, der har besluttet at stå sammen om, at når vi følger med ned under finanskriser, skal vi også følge med, når det går bedre.

Vi står sammen med alle offentligt ansatte i Danmark, og det er en historisk og vigtig kamp at kæmpe.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge