OK21: Løn er sikret for psykologer ansat i regionerne

 I

Psykologer, der er ansat i regionerne, får lønforbedringer i de kommende tre år – også selvom der er økonomisk krise i Danmark.

Det står klart, efter at der lørdag middag blev indgået overenskomstforlig mellem regionerne og Akademikerne, som Dansk Psykolog Forening er en del af.

Forliget sikrer alle regionalt ansatte psykologer generelle lønforbedringer på 5,02 % over de næste tre år. Dermed er en ansvarlig og balanceret lønudvikling sikret i en usikker økonomisk tid.

Aftalen kommer kort tid efter overenskomstforlig på statens område og på det kommunale område.

Flere aftaledetaljer for psykologer kommer

Det nye forlig sætter altså rammen for psykologernes lønudvikling, men der er stadig uafklarede detaljer for psykologernes vilkår, fordi forhandlingerne mellem regionerne og Akademikerne ikke er afsluttet. De fortsætter i næste uge. Her ønsker Akademikerne bl.a. at etablere en Kompetencefond og sikre bedre løn- og andre vilkår.

I næste uge forhandles også aftaledetaljerne for de kommunalt ansatte psykologer. Dansk Psykolog Forening forventer, at alle aftaler i OK21 er forhandlet på p lads inden udgangen af februar.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge