Digitaliseringskonsulent til barselsvikariat i Dansk Psykolog Forening

Er du stærk i data og har erfaring med digitalisering og brugerdreven it-udvikling? Vil du gerne levere digitale løsninger, der understøtter en levende medlemsorganisation?

Dansk Psykolog Forening søger en barselsvikar til stillingen som digitaliseringskonsulent, der vil være med til at sikre udvikling og drift af digitale services og selvbetjeningsløsninger i en organisation med høje ambitioner og stærke værdier.

Din rolle

Som digitaliseringskonsulent hos os bliver du superbruger på vores medlemssystem (Membercare), der anvendes til alt fra medlemsadministration til avancerede selvbetjeningsløsninger. Du bliver en del af vores afdeling, hvor vi arbejder med digitalisering af services og support til foreningens mange frivillige og medlemmer. Derudover arbejder vi med generativ AI og de muligheder, der åbner sig med den digitale udvikling. Sammen med dine kolleger vil du arbejde for at skabe de bedste rammer for vores medlemmer, så de oplever en professionel, nærværende og attraktiv forening.

Dine opgaver

  • Udvikling og vedligehold af medlemssystemet med fokus på medlemsdata, administration og selvbetjeningsløsninger
  • Support og vejledning af foreningens medlemmer og frivillige brugere af vores digitale platforme samt fortløbende udvikling af disse
  • Leverandørhåndtering og opfølgning på supportsager
  • Dataanalyse og rapportering til at understøtte foreningens beslutningsgrundlag
  • Optimering og digitalisering af administrative processer
  • Projektledelse og deltagelse i projekter inden for digitalisering og it-udvikling i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med projekt- eller programledelse i forbindelse med it-udvikling og implementering af it-systemer.

Om dig

Vi leder efter en kollega med gode samarbejdsevner og en solid erfaring inden for digitalisering og it-udvikling med vægt på rollen som projektleder. Du trives med ansvar og har flair for systematik og er visionær i brugen af generativ AI og digitalisering i udviklingen af fremtidens services.

Vi forestiller os, at du har:

  • Relevant akademisk uddannelse
  • Erfaring med medlems- eller CRM-systemer
  • Stærke data- og analysekompetencer
  • Erfaring med leverandørhåndtering og opfølgning på supportsager
  • Gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
  • Erfaring med at skabe systematiske arbejdsgange og løsninger til gavn for hele organisationen
  • Erfaring med projektledelse

Om Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening har en vision om at sikre psykologernes vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Med flere end 12.000 engagerede medlemmer er vi en forening med stor indflydelse i både det private, offentlige og liberale erhvervsliv i Danmark. I sekretariatet er vi 50 dedikerede kolleger, der understøtter foreningens drift og udvikling.

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling i et barselsvikariat i dynamisk organisation med en engageret medlemsskare og gode kollegaer. Stillingen hører til i vores lokaler på Østerbro i afdelingen for Uddannelse, Service og Digitalisering, der er præget af en åben og idérig kultur med et stærkt fagligt fællesskab.

Der er i første omgang tale om et barselsvikariat på 7 måneder med mulighed for forlængelse. Opstart 1. februar 2025

Ansøgning med cv sendes til job@dp.dk senest 10. december 2024. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Uddannelse, Service og Digitalisering, Signe Groth-Brodersen på sgb@dp.dk eller telefon 30487004. Vi glæder os til at høre fra dig!