Er du psykologistuderende og brænder for at skabe de bedste rammer for dine medstuderende? Vil du være med til at styrke psykologistuderendes vilkår og kompetencer? Så er du måske vores nye studenterambassadør!
Som studenterambassadør hos Dansk Psykolog Forening får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, projektledelse og rekruttering – alt sammen i en spændende politisk organisation, der arbejder for gode rammevilkår for psykologer og psykologistuderende og bedre mental trivsel i samfundet.
Dine opgaver:
Vi søger en engageret psykologistuderende, der ønsker at bidrage til fællesskabet og gøre en forskel. Dine primære ansvarsområder vil være:
- Rekruttering: Tiltrække og engagere nye studentermedlemmer i Dansk Psykolog Forening
- Formidling: Holde oplæg og præsentationer for dine medstuderende
- Fællesskab: Styrke netværket blandt psykologistuderende og samarbejde tæt med studenterorganisationer på AAU samt vores studentersektion DP Studerende
- Idéudvikling: Omsætte dine kreative idéer til konkrete initiativer, der engagerer psykologistuderende på dit universitet
- Synlighed: Være ansigtet for Dansk Psykolog Forening på Aalborg Universitet og bidrage til at sikre relevant kommunikation mellem foreningen og de studerende
- Arrangementer: Planlægge og deltage i psykologfaglige events og netværksaktiviteter for studerende
Vi forestiller os, at du:
- er psykologistuderende på AAU og har et godt netværk blandt dine medstuderende
- kan skabe stærke faglige relationer og samle folk om en idé eller et projekt
- har interesse for foreningsarbejde og kan føre idéer ud i livet
- er struktureret, ansvarsbevidst og god til at holde overblik
- er selvkørende, løsningsorienteret og ikke bange for at spørge, hvis der er noget du er i tvivl om
- trives i et dynamisk miljø med samarbejde og engagement
Vi tilbyder:
Vi giver dig et fagligt udfordrende og alsidigt studiejob i en dynamisk organisation, hvor du bliver en del af et stærkt netværk af studerende og fagfolk.
- Attraktive arbejdsforhold og gode muligheder for faglig udvikling
- Grundig oplæring og introduktion til foreningen og arbejdet
- Løbende træning i præsentation og formidling samt indsigt i psykologers professionelle virke
- Sparring og støtte fra et dedikeret team i et uformelt arbejdsmiljø
- Fleksibel arbejdstid, så du kan balancere job og studier
Du bliver en del af afdeling for ledelse, medlemmer og økonomi i Dansk Psykolog Forening, hvor du vil arbejde sammen med engagerede kolleger. Du vil være en del af et lille team af to studenterambassadører på AAU med meget tæt sparring til både sekretariatet og de andre studenterambassadører i landet.
Praktiske oplysninger:
- Arbejdssted: Primært Aalborg Universitet, Dansk Psykolog Forening har dog kontorer både i København og i Aarhus
- Arbejdstid: 7-10 timer om ugen, tilrettelagt efter dit studie
- Løn: 169,52 kr./time (svarende til løntrin 18 på statens område)
- Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest muligt herefter
- Ansøgningsfrist: 5. januar 2026
- Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 12. januar