Uddannelseskonsulent med flair for administration og forretningsforståelse

Vil du være med til at styrke psykologers faglige kompetenceudvikling og udvikle attraktive og fagligt inspirerende tilbud til en bred skare af medlemmer? Vi søger en kollega til vores afdeling, der har ansvar for kursusudvikling, uddannelsesadministration, digitalisering af services og support af frivillige.

Vi søger en kollega, der skal være med til:

  • At udvikle kurser og fyraftensmøder, herunder at kontakte undervisere, udarbejde kursusbeskrivelser, følge op på evalueringer, mv.
  • Udvikle kursusområdet som forretningsområde
  • At administrere foreningens specialistuddannelser ved at godkende kurser og uddannelsesaktiviteter
  • Udvalgsbetjening
  • At udvikle administrative arbejdsgange og digitalisering af services

Som vores nye uddannelseskonsulent bliver du en del af afdelingen for Uddannelse, Service og Digitalisering, hvis opgaver er udvikling af efteruddannelse, uddannelsesadministration, kursus- og forretningsudvikling, service og digitalisering af arbejdsgange, it-udvikling, kantine og bygningsdrift samt support af foreningens frivillige.

Foreningens vision er at sikre psykologernes vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Den vision arbejder vi hårdt på at realisere, og vores tilbud til medlemmers kompetenceudvikling er en væsentlig del af dette arbejde. Som faglig organisation arbejder vi for at udvikle psykologers faglige identitet, faglige kompetencer og faglige indflydelse på ledelse, politik og samfund.

Vores kultur er båret af samarbejde, åbenhed, idégenerering, et stærkt fællesskab og høje ambitioner, der realiseres i konkrete resultater.

Vi leder efter en kollega med:

  • Erfaring med didaktik og udvikling af kurser med vægt på de administrative opgaver
  • Systematik og erfaring med at administrere uddannelser efter uddannelsesordninger, fx i form af administrations- og registreringsopgaver
  • Kendskab til udvalgsbetjening
  • Stærke it-kompetencer
  • Stærke proces- og relationelle kompetencer, der bruges til at skabe løsninger gennem tæt samarbejde med undervisere, medlemmer og eksterne samarbejdspartnere
  • Erfaring med forretningsudvikling, fx inden for kursus- og efteruddannelsesområdet
  • Projektledelseserfaring
  • Relevant akademisk uddannelse
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde i en politisk organisation og/eller kendskab til det psykologfaglige felt.

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling i en ambitiøs og levende politisk organisation med en meget engageret medlemsskare og gode kollegaer.

Du forhandler løn og ansættelsesvilkår på baggrund af en attraktiv intern husaftale. Vi arbejder i charmerende lokaler på Østerbro i København.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Send din ansøgning mærket ”Uddannelseskonsulent” sammen med cv og relevante bilag til job@dp.dk  senest 2. august 2024.

Vi holder første samtalerunde 14. og 15. august og anden samtalerunde 28. august. Vi anvender test i forbindelse med anden samtalerunde. Tiltrædelse er den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.

Kontakt uddannelseschef Signe Groth-Brodersen, mobil 30 48 70 04, mail sgb@dp.dk for at høre mere om jobbet.