Som underviser på et at Dansk Psykolog Forenings kurser har du mulighed for at sætte dit faglige præg på form og indhold ud fra kursets retningslinjer.
Vi søger underviser(e), der kan undervise på kurset ’Psykologisk udredning’. Kurset er en del af Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelser på børneområdet, 5.3, godkendt til 36 timer.
Formålet med kurset er, at deltagerne får en bred og evidensbaseret viden om udredningsmetoder og undersøgelsesredskaber, og knytter denne viden til praktiske, konkrete og dagligdagsproblemstillinger i udførelsen af psykologiske udredninger. Derudover skal kurset øge deltagernes evne til refleksion over de etiske, juridiske og praktiske aspekter ved udførelsen af psykologiske udredninger.
Du kan læse mere om krav til indholdet af kurset i Retningslinjer for Specialistuddannelser 2020.
Du er psykolog med specialistuddannelse og/eller ph.d. inden for klinisk børnepsykologi og gerne længere forsknings- og/eller praksiserfaring på området.
Vi ønsker at udbyde kurset i foråret 2026 enten i Århus eller København.
Underviserhonoraret er på 1962 kr. pr. undervisningstime, inklusiv forberedelse. Kurset er godkendt til 36 timers undervisning og et antal timers pauser alt afhængig af, hvordan du tilrettelægger kurset. Både undervisnings- og pausetimerne honoreres med ovenstående underviserhonorar. Dertil gives et antal ekstra timer ved udvikling af nye kurser. Dansk Psykolog Forening dækker transport og eventuel hotelovernatning.
Dansk Psykolog Forening sparrer med dig i forhold til indhold og form på kurset. Vi står også for alt det praktiske, markedsføring, kontakt til deltagere og øvrig administrative i forbindelse med afholdelse af kurset.