Case til der illustrerer brug af den etiske refleksionsproces
Formål
Målet er at give anledning til samtaler og diskussion af, hvordan de etiske principper for nordiske psykologer kan udfolde sig i praksis og hvordan refleksionsprocessen kan anvendes til en etisk praksis. Casen er fiktiv og er udviklet af Komité for Etik til formålet. I vedtægterne knyttet til de etiske principper for nordiske psykologer betones psykologers faglige forpligtelse til at inddrage etisk refleksion som led i kvalitetssikring:
”Psykologer har pligt til at reflektere over og følge almindelige etiske principper i deres praksis. Nordiske psykologer har udviklet egne fagetiske principper, der i hele Norden benyttes til at vejlede og understøtte etisk refleksion i komplekse situationer, hvor den almene etik ikke giver tilstrækkelig vejledning.”
CASE: Kulturel indkapsling
Hope er en kvinde med afrikansk baggrund, og stærke familiære bånd. Hun er for nogle år siden flygtet til Danmark sammen med sin nu 19-årige datter, Gloria. Begge har været udsat for voldsomme traumatiske oplevelser, krig, mm. Ingen andre familiemedlemmer har overlevet, og begge kvinder vil gerne integreres og blive i Danmark og støtter hinanden.
Psykologen har arbejdet i ½ år med bearbejdning af Hopes traumer og har godt kendskab til, hvad der skete og hvor voldsomme hændelser, som de har været udsat for. Hope har fået opblussen af sine PTSD-symptomer pga. stærkt akut stress forårsaget af, at deres sagsbehandler ikke mener, at det er godt for en ung pige, som ellers skal være selvstændig, at hun bor sammen med mor, og at det vil hjælpe Glorias integrationsproces at lære at stå på egne ben. Derfor skal hun flyttes til egen lejlighed i en anden kommune, som ligger langt væk.
Hope fortæller, at hun får at vide, at hun ikke burde stå i vejen for Glorias udvikling, og at der ikke er noget at frygte i et land som Danmark, så derfor burde de se fremad i stedet for at hænge fast i fortiden, og udøve social kontrol efter de gamle traditioner. Hope plejer at være ret nuanceret i hendes tilgang til andre mennesker og autoriteter, men i denne situation klager hun over, at sagsbehandleren er fordomsfuld. Desuden fortæller tolken, at denne sagsbehandler har skabt problemer for andre borgere.
Psykologen kender Hope og ved, at hun gerne vil være en stærk kvinde, som ønsker at hendes datter bliver så selvstændig som muligt, men har også hørt om Glorias udfordringer. Desuden kom Gloria aldrig til udredning i Danmark, fordi hun er en stille pige, som ikke laver nogen ballade, hun er fåmælt og genert, og der var ikke nogen grund til at hendes begavelse skulle testes. Hun kan fremstå naiv, og går med til alt, pleaser, siger ja til alle autoriteter og har svært ved at sætte grænser.
Men sagsbehandleren mener ifølge Hope, at datteren er moden og voksen nok til at bo for sig selv, og flyttes til en anden del af landet. Sagsbehandleren er bekymret for, at datteren med moderen boende tæt på, ikke får lov til at bo selv og leve sit eget liv, men moren vil gerne støtte datteren, bevare tæt kontakt og udnytte deres gensidige behov for at kunne modtage og give hjælp og støtte.
Udfordringen er derfor, hvordan psykologen kan forblive professionel og respektfuld overfor såvel patient som sagsbehandler og samtidig håndtere de kulturelle forskelle, som der eksisterer imellem et kollektivistisk afrikansk og individualistisk dansk system – og vurdere, hvad der er bedst i den givne situation?
Den etiske beslutningsproces – i 7 trin
1 – Identificering af etisk relevante temaer og problemstillinger
Psykologen gør sig mange overvejelser i forlængelse af samtalen med Hope: Hvordan kan psykologen tilegne sig mere specifik viden omkring både Glorias situation og sagsbehandlerens viden og bevæggrunde, samt evt. lovgrundlag som beslutninger hviler på?
Principper i spil:
Respekt for både Hope, Gloria og sagsbehandler. Ansvar i forhold til at agere i en situation med kulturel konflikt. Integritet i forhold til klarhed om psykologens rolle og forvaltning af denne.
2 – Udvikling – af alternative fremgangsmåder
Psykologen vurderer, at der er brug for en større belysning af sagen for at få de forskellige perspektiver på plads (fusion of horizons), før hun tager stilling.
Derfor vælger psykologen i næste samtale med Hope, at folde sagen lidt mere ud, og åbne op for, at hun vil kontakte sagsbehandleren for at høre mere om, hvad der foregår. At det kun handler om at indhente viden, og ikke for at forsøge at ændre eller kæmpe for noget, og samtidig spørges om et møde med Gloria – med eller uden Hopes tilstedeværelse
3 – Vurdering – af kortsigtede og langsigtede fordele og ulemper ved hver af fremgangsmåderne i forhold til alle, som er involverede eller kan blive berørte
Psykologen oplever, at tiden er meget knap i forhold til at vurdere, hvorvidt og hvordan hun skal handle aktivt:
4 – Valg – af fremgangsmåde efter grundig vurdering ud fra værdier, principper og retningslinjer
Psykologen beslutter sig for, at drøfte situationen med den kommunale sagsbehandler, der har ansvar for sagen i forhold til, hvor de to kvinder skal bo. Hun vil derfor afvente yderligere snak med Hope.
Principperne Ansvar og Integritet vejer særlig tungt her.
5 – Handling – med forpligtelse til at tage ansvar for konsekvenserne af handlingen
Da psykologen tager kontakt til sagsbehandleren mener denne, at det vil være godt for Gloria at blive en helt almindelig dansk pige, men oplever også, at Gloria måske ”er lidt stille”. Derfor indvilliger hun i, at psykologen kan gå videre med at undersøge, hvad der ligger til grund for Hopes bekymringer.
Psykologens dilemma består nu i, om hun går for langt ud over hendes kerneopgave, som er at behandle Hopes PTSD, eller at psykologen med den biopsykosociale model i tankerne samt viden om akkulturation er fagligt og etisk forpligtet til at udvide sin opgave?
Vil det være hensigtsmæssigt for psykologen at tage en samtale med Gloria? Med eller uden Hopes tilstedeværelse? Er dette overhovedet muligt indenfor psykologens rammer?
Principperne Respekt, Kompetence, Ansvar og Integritet kan alle være i spil her.
6 – Evaluering – af resultatet af fremgangsmåden
Psykologen står tilbage med en del spørgsmål. Disse kan fx være afhængige af udfaldet af en evt. samtale med Gloria. Psykologen skal på sådan en baggrund vurdere, hvilken retning hun skal tage ift. anbefalinger videre i sagen – f.eks. opfordre til udredning, henvise til egen læge, netværksmøde, etc.
Såfremt psykologen opnår afklaring skal dette afstemmes med såvel sagsbehandler som med Hope, for at den oprindelige behandling af Hopes PTSD kan fortsætte.
7- At du/I retter eventuelle negative konsekvenser eller genoptager beslutningsprocessen, hvis det viser sig, at det etiske problem ikke er løst
Psykologen erkender, at en mulig løsning kan være, at hun søger yderligere kompetenceudvikling på feltet for bedre at kunne forvalte de faglige udfordringer og de etiske dilemmaer, der let opstår i transkulturelle sager som her i sagen med Hope og Gloria.