Dygtig og kreativ uddannet vegetarkok/gastronom til kantine

Har du lyst til at arbejde i en lille kantine, der hver dag serverer lækker frokost hvor økologi, sundhed og madspild er i fokus?

I Dansk Psykolog Forenings kantine er vi stolte af vores sølvmærke i økologi og gør alt hvad, vi kan for at mindske madspild. Det er derfor vigtigt, at du tænker kreativt og kan lave mad tilpasset den aktuelle årstid. I kantinen arbejder vi for, at maden er velsmagende, varieret, enkel, sund, frisk, økologisk og for at den har en ensartet høj kvalitet. Maden vi serverer er primært vegetarisk og tager udgangspunkt i de officielle kostråd.

Arbejdsområder

Du kommer til at arbejde tæt sammen med en kantineleder og en gastronom.

Sammen tilbereder vi mandag – fredag frokost til mellem 50 – 130 spisende medlemmer, der er på kursus og kollegaer i sekretariatet i Dansk Psykolog Forening.

 

Dine hovedarbejdsopgaver

  • Tilberede varm og kold mad
  • Bage brød og kager
  • Ordne frugt
  • Klargøre og køre kantinevarer til møder (Vi har mange kaffe/kage møder både dag og aften)
  • Registrere egenkontrol
  • Udarbejde menuplaner med udgangspunkt i Dansk Psykolog Forenings kostpolitik
  • Bestille varer
  • Deltage i oprydning, rengøring og opvask

 

Jobbet forudsætter, at du:

  • Er uddannet kok/gastronom
  • Har erfaring med at tilberede mad fra bunden og har en passion for det
  • Har erfaring med vegetariske/veganske retter, da vi primært laver plantebaseret mad
  • Vil følge de officielle kostråd og tilberede mad tilpasset den aktuelle årstid
  • Har erfaring med økologi/madspild, da vi har sølvmærket i økologi
  • Er med på at arbejde med alle arbejdsopgaver i et lille køkken, da 80% er vores tid bruges på drift
  • Servicerer alle kunder i kantinen med et smil
  • Har let ved at samarbejde med kollegaerne i sekretariatet
  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag
  • Har forståelse for at arbejde i en medlemsorganisation
  • Som person er du energifyldt og bevidst om dit ansvar

 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en kantine – det er dog ikke et krav. Så længe du forstår, at en stor del af tiden bruges på drift. Til gengæld får du en masse gode kollegaer og omgang med hele huset, som sætter stor pris på kantinens arbejde.

 

Der kan påregnes aften og weekend arbejde nogle gange om året.

Arbejdstiden er 35 timer pr. uge, placeret i tidsrummet 7.00 – 14.00 med flekstidsaftale.

Det forventes, at du er opsøgende i forhold til at holde dig fagligt opdateret og der vil være mulighed for at du løbende deltager i relevant kompetenceudvikling.

Lønnen fastsættes efter individuel forhandling i forhold til dine kvalifikationer og din erfaring.

Tiltrædelse den 16. august 2021

Ansøgning
Send din ansøgning mærket ”kok” samt CV til job@dp.dk så vi har den senest tirsdag den 25. maj 2021 kl. 12.00.

  1. samtaler forventes at blive afholdt den 9. juni 2021 og 2. samtaler den 24. juni 2021.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte kantineleder Anja Fordsmann på 35259730 eller anf@dp.dk

Dansk Psykolog Forening er fagforening og faglig forening for psykologer. Medlemstallet er knap 10.000. I sekretariatet er ansat knap 60 medarbejdere. Læs mere på www.dp.dk

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge