AI flytter ind i terapirummet – kan en virtuel patient gøre dig til en bedre psykolog?

– Hej, jeg hedder Nicolai og er psykolog her på afdelingen. Vil du ikke starte med at fortælle lidt om, hvordan du havde det op til, at du kom her?

– Jo… har haft det rigtigt svært. Har nok været presset, tror jeg. Arbejdspres, du ved. Jeg har ikke kunnet sove og er konstant træt.

Dette kunne være scenen fra et psykiatrisk sengeafsnit, men den udspiller sig i et mødelokale på sjette sal med udsigt over Aarhus Universitetshospitals tage langt fra det psykiatriske sygehus’ lyserøde gange.

Til stede er blot specialpsykolog Nicolai Lund Ladegaard. Stemmen, der svarer ham, kommer fra hans computer.

Nicolai Lund Ladegaard, som dels er ansat som specialpsykolog i psykiatri på et sengeafsnit og dels i en forskerstilling på Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, har udviklet en digital trænings- og læringsplatform, Psyk VSP. Her er en virtuel simuleret patient (VSP) omdrejningspunktet, og den er i færd med at simulere en patient med depressive symptomer.

– Da kunstig intelligens begyndte at buldre frem, blev jeg naturligt nysgerrig og overvejede, hvordan man kunne bruge det i psykiatrien. Det har siden ført til udviklingen af en digital patientmodel, som det er muligt at interagere dynamisk og samtalebaseret med, forklarer Nicolai Lund Ladegaard.

Oprindeligt var patientmodellen kun tænkt som et træningsværktøj i forhold til udredning og den diagnostiske proces, men i dag understøtter den også træning af den professionelle samtale.

– Diagnostik er noget af det vanskeligste, vi har med at gøre. I dag går man på de gode dage med en seniorkollega ind til en samtale og lytter, eller også fører man selv ordet, og så har man supervision på bagkant af det. Det er en rigtig fin, lidt mesterlæreagtig måde at lære på, men det kræver mange ressourcer. Oftest er man derfor alene om den komplekse opgave, hvilket kan føles overvældende – særligt hvis man ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt. Så måske kan man til alles gevinst gøre et bedre job, hvis man får mere træning inden en samtale, siger Nicolai Lund Ladegaard.

Som at skrive en roman

Psyk VSP og dens patientmodel er opbygget i ChatGPT og fungerer grundlæggende som enhver anden interaktion med ChatGPT eller en lignende sprogmodel. Man stiller et spørgsmål og får et svar på baggrund af den tekst, sprogmodellen er trænet i.

Det særlige ved patientmodellen er, at Nicolai Lund Ladegaard har opstillet rammer, som teknologien skal operere inden for, så modellen bliver så virkelighedstro som mulig og kan give fornemmelsen af en samtale med en patient af kød og blod.

– Jeg har instrueret modellen i, at den skal simulere en depressiv patient, og det gør den overraskende godt med de rette prompter. Det er næsten som at opbygge en karakter i en roman, hvor jeg har arbejdet med at beskrive patientens personlige historie, uddannelse, interesser, styrker og udfordringer, siger han og tilføjer:

– Jeg har også bestræbt mig på at genskabe, hvordan en deprimeret person typisk udtrykker sig med særligt fokus på prosodi, tonefald og pauser i en samtale. Og så har jeg indarbejdet karakteristika ved en depressiv tilstand som ruminative tanker og en generel negativ fortolkningsbias. Det er spændende at arbejde på den måde, da jeg trækker på min viden og erfaring både som kliniker og forsker, fortæller han.

Udviklingsarbejdet har dog ikke været uden udfordringer. ChatGPT er grundlæggende designet til at være opmuntrende og nysgerrig over for brugeren, og det førte i begyndelsen til uhensigtsmæssige dialoger.

– Patientmodellen kunne spontant svare med sætninger som ”Tak, og hvordan har du det?” i situationer, hvor det ikke var passende i en klinisk kontekst. Det krævede finjustering og træning af modellen for at sikre, at den reagerede konsistent ud fra den pågældende patients symptombillede og ikke blot udviste generel imødekommenhed. Jeg så også, at modellen nogle gange var for hurtig til at give direkte svar på komplekse diagnostiske spørgsmål, hvor en ægte patient måske ville tøve eller udvise emotionelle nuancer. Derfor har jeg justeret svarmønstrene, begrænset informationsniveauet og skabt mere autentiske følelsesmæssige reaktioner.

Fraværet af en fysisk krop er en udfordring

Udviklingen af Psyk VSP stopper dog ikke ved patientmodellen. Senest har Nicolai Lund Ladegaard også udviklet et supervisormodul, som giver den enkelte psykolog eller psykiater nem adgang til sparring.

– Når man sidder over for et virkeligt menneske, kan det være svært at sige, at nu tager jeg lige en pause, fordi jeg skal tænke mig om, men det kan man her uden skade for kontakten. Når man siger ”pause”, træder patientmodellen i baggrunden og supervisormodulet frem, og så kan man have en udveksling om det, man er i tvivl om, hvordan man kommer videre i samtalen, eller hvordan man skal forstå det, patienten siger. Når man siger ”start igen”, hopper systemet tilbage til patientmodellen, siger han.

Foreløbig har kun en mindre gruppe psykologer og psykiatere testet Psyk VSP, men de er ifølge Nicolai Lund Ladegaard begejstrede for, hvor virkelighedstro patientmodellen er. Til gengæld peger de på fraværet af en fysisk krop som en udfordring.

– Kroppen formidler meget gennem bevægelser, mimik og kropsholdning, som vi normalt aflæser. Når den dimension mangler, bliver stemmen afgørende, fordi den bærer nuancer af følelser, spænding og træthed. For at imødekomme det har jeg arbejdet med at gøre simulationens tale mere nuanceret – justeret tempo, indarbejdet naturlige pauser og skabt større variation i tonefald. På den måde kan stemmen i nogen grad erstatte de signaler, vi normalt aflæser fra kroppen. Målet er at skabe en så realistisk patientmodel som muligt, velvidende at den aldrig helt kan erstatte en virkelig patients fysiske tilstedeværelse.

Flere patientmodeller på vej

Næste skridt bliver at udvikle en patientmodel, der simulerer en patient med en psykoselidelse, men her stopper planerne ikke. Nicolai Lund Ladegaards mål er at skabe et katalog af modeller, der rummer alle psykiske lidelser.

– Med et helt katalog af patientmodeller kan man blive eksponeret for forskellige sygdomsbilleder – måske også nogen, man ikke møder så ofte i sin praksis eller mere sjældne problemstillinger. Drømmen er også, at alle med denne model får deres egen personlige vejleder ved hånden, som følger den enkeltes interesser, behov og udvikling og kan sige: Nu har du afdækket meget inden for det affektive, måske skal du fokusere lidt på psykoseudredning, diagnostik og samtale.

Det er desuden tanken, at Psyk VSP ikke kun skal være tilgængelig for psykologer og psykiatere, men for alle sundhedsfaglige i psykiatrien i Skejby.

– Jeg forestiller mig, at modellen kan udvikles til også at omfatte områder som sygdomslære, hvilket kan styrke forståelsen på tværs af faggrupper. Ved at tale med den virtuelle patient får brugeren mulighed for at udforske patientens livsverden og trænge ind i det fænomenologiske perspektiv – hvordan tanker, følelser og erfaringer opleves indefra. Dette perspektiv er ofte svært at formidle alene gennem teori eller case-baserede beskrivelser, forklarer Nicolai Lund Ladegaard.

Psyk VSP har længe været et enmandsprojekt, og det har sat sine naturlige begrænsninger for, hvor hurtigt udviklingen er gået, men Psykiatrien i Region Midtjylland har nu valgt at støtte projektet. Det betyder, at Nicolai Lund Ladegaard sammen med eksterne konsulenter inden for kunstig intelligens har taget hul på udviklingen af en avatar, som vil betyde, at patientmodellen i fremtiden ikke kun har en stemme, men også et ansigt.

– Det, synes jeg, er virkelig spændende. En avatar kan udtrykke gestik og mimik, som kan bære yderligere vidne om, hvilken tilstand den virtuelle patient simulerer at befinde sig i. Det kan enten foregå på en flad skærm, eller vi kan flytte det ind i et virtual reality- eller augmented reality-miljø. Det åbner for en mere indlevende og nærværende oplevelse, der bringer os tættere på en følelse af en autentisk interaktion.

En integreret del af læringsmiljøet

Ambitionerne for Psyk VSP-projektet er høje, men med den seneste teknologi følger også udfordringer. Som alle sprogmodeller er ChatGPT trænet i indhold fra hele internettet, og der kan derfor opstå fejlinformation eller uønsket bias.

– Min oplevelse er, at den har været overraskende god til at ramme det ønskede output, men jeg har også sat nogle hegnspæle op, og så er den kreativ inden for dem og fylder hullerne ud. Jeg glæder mig dog til at give modellen i hænderne på endnu flere kollegaer og få deres oplevelser og feedback og ad den vej forbedre den, lyder det fra Nicolai Lund Ladegaard.

Det varer derfor også op til to år, inden Psyk VSP bliver rullet ud i hele psykiatrien i Skejby. Men når det sker, er det ikke udviklerens opfattelse, at teknologien vil erstatte den nuværende sidemandsoplæring eller eksisterende læringsværktøjer.

– Platformen er tænkt som et supplement til de eksisterende læringsmodeller, vi har, og min ambition er, at Psyk VSP kan blive en integreret del af det uddannelses- og læringsmiljø, vi har på hospitalet i forvejen. Jeg synes, at den fylder et hul ud i de læringsstier, vi har i dag, og samtidig kan den give folk, som begynder i psykiatrien og ikke har mange erfaringer fra andet end litteraturen, en platform at øve sig på.

Men her stopper fremtidsvisionen ikke. Nicolai Lund Ladegaard ser også et potentiale i at bruge en trænings- og læringsplatform som Psyk VSP uden for psykiatriens rammer.

– Det kunne fx være i uddannelsessektoren. Her sidder studievejledere og har ofte svære samtaler. Det ville de kunne træne med en platform som denne.