Danske unges forståelse af seksuelt samtykke i forbindelse med alkoholberuselse

I mit ph.d.- projekt undersøgte jeg unges forståelse af seksuelt samtykke i situationer, hvor de drikker alkohol. Samtykke var et emne, der blev diskuteret meget i de danske medier, dengang jeg begyndte min ph.d. i forbindelse med den nye samtykkelovgivnings indførelse, ifølge hvilken der er tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex. I den tidligere voldtægtslovgivning var der tale om voldtægt, enten hvis der var vold, trusler om vold, hvis ofret havde sagt fra/gjort modstand eller ikke var i stand til at sige fra (Samtykkebaseret Voldtægtsbestemmelse, 2020).

Forskning viser, at op til 50 % af seksuelle overgreb foregår i forbindelse med alkoholberuselse (Lorenz & Ullman, 2016). Særligt kvinder og LGBTQ+-personer er overrepræsenteret i statistikker for seksuelle overgreb (Lorenz & Ullman, 2016; Thomsen, 2022). En grund til, at så stor en andel af seksuelle overgreb sker i forbindelse med alkoholberuselse, kan være, fordi det at samtykke til sex kan blive særligt kompliceret i alkoholberusede seksuelle situationer, da alkoholberuselse kan gøre det sværere både at mærke egne grænser, men også aflæse andres grænser (Muehlenhard et al., 2016).

På trods af at alkoholberuselse komplicerer samtykke og dermed udgør en risikofaktor i forhold til at opleve seksuelt overgreb, var der dengang, jeg påbegyndte min ph.d., næsten ingen forskning, der undersøgte samtykke i forbindelse med alkoholberuselse. Dette inspirerede mig til at undersøge danske unges forståelse af seksuelt samtykke i situationer, hvor de drikker alkohol.

Mit ph.d.-projekt baserer sig på 30 kvalitative interviews med unge mellem 19-25 år af forskellige køn og seksualiteter. Jeg spurgte de unge om deres seksuelle oplevelser i forbindelse med alkoholberuselse, samt om deres tanker og forståelse af samtykke både generelt, men også mere specifikt i forbindelse med alkoholberuselse. Mit teoretiske framework, som udgjorde den ”linse”, jeg fortolkede resultaterne igennem, er inspireret af kritisk diskurspsykologi (fx Potter & Wetherell, 1987). Jeg havde særligt fokus på, hvordan unge snakker om samtykke og deres alkoholberusede seksuelle oplevelser, hvilke diskurser omkring køn, seksualitet og alkoholberuselse de trækker på, og hvordan disse diskurser samtidig har indflydelse på, hvordan de tænker om samtykke og deres seksuelle oplevelser.

Når de unge fortalte om deres forståelse af samtykke mere generelt (og altså ikke specifikt i forhold til alkoholberusede situationer) udviste de en forståelse af samtykke, som var meget i overensstemmelse med samtykkelovgivningen og definerede samtykke som en ”fælles enighed” eller ”fælles forståelse” mellem de personer, der skal til at have sex. De trak ofte på det, som tidligere forskere har kaldt for en neoliberal diskurs (fx Adam, 2005), ifølge hvilken begge parter, der har sex, er ansvarlige for at sikre sig samtykke. De snakkede også om, at samtykke bør være baseret på en ”reel” (seksuel) lyst, skal være givet frit og kontinuerligt gennem hele den seksuelle akt.

Når samtykke blev sat i forbindelse med alkoholberuselse, udviste de unge en anden forståelse af samtykke. På den ene side kunne alkoholberuselse undskylde en person, hvis de ikke havde sikret sig samtykke ud fra den antagelse, at alkoholberuselse kan påvirke ens dømmekraft, og man derfor godt kan komme til at overskride den anden persons grænser. På den anden side virkede det til, at de tilskrev en person større ansvar, hvis de fik deres grænser overskredet, mens de var fulde. Nogle unge mente også, at dét at tage hjem med nogen efter at have været i byen eller tage imod en (gratis) drink i byen kunne tolkes som samtykke til sex.

De unge trak også på mere traditionelle kønnede diskurser, når de diskuterede samtykke. Disse traditionelle kønnede diskurser positionerede mænd og kvinder forskelligt i forhold til samtykke. Kvinder blev anset som ”gatekeepers” i forhold til at samtykke til sex og altså være dem, der skulle respondere på mænds seksuelle initiativer. Der var også en forventning om, at kvinder skulle balancere mellem på den ene side at være seksuelt eksperimenterende, samtidig med at de heller ikke skulle være for seksuelt udfarende, da de risikerede at blive anset som ”nemme” eller ”ludere”. Det at kvinder risikerede at blive anset som ”nemme” eller ”ludere” gjorde også, at et ”nej” til sex kunne tolkes som faktisk at betyde ”ja”, og at kvinder sagde ”nej” for ikke at virke for ”nemme”. Mænd, på den anden side, blev positioneret som initiativtagerne i forhold til sex, og som nogle der altid bør have lyst til sex. For begge køn kunne disse diskurser resultere i, at de unge samtykkede til sex, ikke ud af egen lyst, men for at leve op til disse kønnede forventninger.

De unge udviste en anden forståelse af seksuelt samtykke, når de snakkede om deres alkoholberusede seksuelle oplevelser. I mange tilfælde trak de på den gamle forståelse af voldtægt, hvor fokus var på, om de gjorde modstand/sagde nej, eller om de blev tvunget, når de skulle vurdere, om de havde været udsat for voldtægt.

Faktorer som køn havde betydning for, hvordan de unge fortolkede deres alkoholberusede seksuelle oplevelser, og det påvirkede også deres muligheder for at samtykke. De unge kvinder positionerede sig ofte som ansvarlige for at have oplevet seksuelt overgreb, hvilket kan have noget at gøre med, at de havde internaliseret victim blaming-diskurser, som ofte giver (især fulde) kvinder skylden for at opleve seksuelt overgreb (Wegner m.fl., 2015). Når nogle af de kvinder skulle argumentere for, hvorfor de ikke havde gjort modstand eller sagt nej, sagde de, at de ikke ville ”ødelægge den gode stemning”. Her trak de derfor på mere traditionelle kønnede diskurser, der positionerer kvinder som ”pleasers” og ansvarlige for ikke at ødelægge den ”gode stemning” (Bailey m.fl., 2015). Alle mænd, udover én, fortalte om deres seksuelle oplevelser på en måde, hvor de positionerede sig med en højere grad af agens og kontrol i forhold til kvinderne og var mindre villige til at italesætte deres seksuelle oplevelser som et seksuelt overgreb. Dette kan være, fordi de trak på traditionelle kønnede diskurser omkring mænds seksualitet, som anser mænd som nogle, der altid gerne vil have sex og dermed ikke kan opleve overgreb (Gavey, 2018).

Udover køn havde seksuel orientering også indflydelse på, hvordan de unge navigerede deres alkoholberusede seksuelle situationer og de muligheder, de havde for at samtykke til sex. LGBTQ+-personerne både reproducerede og udfordrede traditionelle kønnede diskurser, når de skulle forstå deres seksuelle oplevelser. Fx positionerede nogle af de lesbiske kvinder sig som initiativtagere i forhold til sex og udfordrede derfor antagelsen om, at det er manden, der skal tage initiativ til sex (Gavey, 2018). I andre tilfælde reproducerede LGBTQ+-personer traditionelle kønnede diskurser. Fx snakkede de homoseksuelle mænd om, at de nogle gange glemte at ”tune” ind med hinanden i forhold til, hvad de havde lyst til seksuelt, da der var en forventning om, at mænd altid havde lyst til sex. Nogle LGBTQ+-personer havde svært ved at navigere samtykke i deres seksuelle oplevelser på grund af mangel på alternative, ikke-heteronormative diskurser. Fx fortalte nogle af de unge, der identificerede sig som biseksuelle, at de havde nemmere ved at vide, hvordan de skulle agere seksuelt og navigere samtykke, når de havde sex med en person af det modsatte køn, frem for når de havde sex med en person af samme køn.

Overordnet viste resultaterne af min ph.d., at unges forståelse af samtykke i situationer, hvor de drikker alkohol, er situationel og kontekstuel. Deres forståelse af samtykke kan afhænge af, om de snakker om samtykke på et mere overordnet, holdningsbaseret niveau, eller om de snakker om deres alkoholberusede seksuelle situationer. Samtidig har faktorer som køn og seksuel orientering indflydelse på, hvordan de tænker om samtykke og de muligheder, de har for at samtykke i alkoholberusede seksuelle situationer. Det er derfor vigtigt at have denne situationelle og kontekstuelle forståelse for øje, når man som fagperson gerne vil forstå den måde, unge mennesker navigerer alkoholberusede, seksuelle situationer på, eller hvis man vil skabe effektive tiltag, der mindsker antallet af seksuelle overgreb, som sker i forbindelse med alkoholberuselse.