Det summede af liv i foyeren foran Rigshospitalets auditorium 2 på Forskningens Dag i psykoterapi i marts. Seks forskere skulle holde oplæg om samspillet mellem psykoterapi og somatik, og hvordan de to områder kan mødes til gavn for patienterne. KAG Psykoterapi i Region Hovedstadens Psykiatri stod bag konferencen, og emnet var valgt i anledning af fusionsreformen, der ved årsskiftet lagde somatik og psykoterapi ind under samme organisation i sygehusvæsnet som led i sundhedsreformen.
De 180 deltagere, der havde sikret sig plads til det udsolgte arrangement, tankede op med kaffe og morgenbrød inden dagens program gik i gang. Nogle var rejst tværs gennem landet, andre havde taget cyklen. Med jævne mellemrum lød et begejstret udbrud over endelig at få sat ansigt på en kollega fra en mailkorrespondance. Det er 10. gang, KAG Psykoterapi afholder Forskningens Dag, og den uformelle snak i foyeren er en vigtig del af arrangementet, forklarer Bettina Jæger, der er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Amager og leder af KAG Psykoterapi.
– Det primære formål er at præsentere den nyeste danske og internationale forskning i årets tema, så vi bibringer klinikerne ny viden. Men det er min oplevelse, at dage som denne styrker det faglige fællesskab på flere måder. Der sker lige så meget i pauserne som under oplæggene, så vi sørger altid for, at der er god tid til de uformelle møder, siger hun.
Man kan høre på samtalerne, at fusionsreformen betyder noget. Flere deltagere giver udtryk for håb om at kunne aflaste psykiatrien gennem tidligere opsporing og behandling ude på de somatiske afdelinger, og ikke mindst om at kunne øge patienternes livskvalitet og forebygge tidlig død.
Står for Klinisk Akademisk Gruppe for Psykoterapi.
Et tværfagligt samarbejde i Region Hovedstadens Psykiatri, der integrerer forskning med klinisk praksis.
Indtil for nylig levede psykiatrien og somatikken hvert sit organisatoriske og ledelsesmæssige liv i sundhedsvæsnet. I 2024 indgik regeringen og regionerne en aftale om en fusionsreform, som skal ligestille psykiatrien med specialerne inden for de fysiske sygdomme. Dermed er psykiatrien rykket længere frem i klassen, forklarer vicedirektør ved Herlev og Gentofte Hospital, René Priess, under sin åbningstale til konferencen.
– Det er velkendt, at psykiatrien ikke altid har stået forrest, når der skulle prioriteres – heller ikke økonomisk. Med de nye nationale målsætninger er psykiatrien på alle måder sidestillet med somatikken i forhold til sundhedsfaglig prioritering, og det er godt.
Han er sikker på, at sammenlægningen vil styrke arbejdet med at få psykiatri og somatik til at gå hånd i hånd. Målet er at skabe øget livskvalitet og forebygge tidlig død hos patienterne, og de foreløbige erfaringer gør ham optimistisk.
– Hvis nogen er bange for, at den store somatik kommer og dominerer, så er det slet ikke det, der er sket. Det hele summer af lyst til at ville noget mere sammen. Vi er blevet mødt af stor interesse og nysgerrighed på, hvad det psykiatriske felt kan bidrage med, og hvordan vi kan læne os ind mod hinanden.
Dagens program går i gang, og en efter en går de seks forskere i gang med deres oplæg. Det står hurtigt klart, at overlappet mellem patienter med psykiske lidelser og somatiske sygdomme er stort. Mange patienter i psykiatrien har somatiske sygdomme, som de ikke har overskud til at behandle. Og mange patienter i somatikken har øget risiko for at udvikle psykiske lidelser, når de får stillet en alvorlig eller kronisk somatisk diagnose. Begge dele kalder på et gnidningsfrit samarbejde mellem afdelingerne, lyder det. Fusionsreformen lander på et tørt sted.
Professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Lene Vase er den første på scenen. Hun er førende inden for smerteforskning og fortæller om et smertehierarki i sundhedsvæsnet. Biologisk smerte ligger højt, mens en sygdom som fibromyalgi ligger i bund. Her risikerer patienterne at blive fastholdt i årelange udredninger, og nogle bliver mistænkeliggjort, hvis man ikke kan finde den udløsende årsag til, at det gør ondt. Undervejs bliver de fanget i en negativ cirkel af frygt og tilbagetrækning, fordi de håndterer den kroniske smerte på samme måde, som vi er indrettet til at reagere på akut smerte: ved at smide alt, hvad man har i hænderne og få smerten til at gå væk. Hendes forskning viser, at det i stedet er gavnligt for patienterne at bryde cirklen tidligt og lære at koble smertesignalerne fra frygt. Hvis man satte hurtigere ind der og oprettede flere smerteskoler, ville der være færre kroniske smertepatienter, vurderer hun. Hun vil gerne inspirere til større anerkendelse af uforklarlig smerte i sundhedsvæsnet og tidligere arbejde med de psykologiske aspekter.
I 2024 indgik regeringen og regionerne en aftale om at fusionere psykiatrien med somatikken i det danske sundhedsvæsen.
Det er en del af en større sundhedsreform, og selve fusionen trådte i kraft 1. januar 2026.
Formålet er at ligestille psykiatrien med de øvrige lægefaglige specialer og dermed skabe større sammenhæng for patienter, der både lider af fysiske og psykiske sygdomme og lidelser.
For eksempel psykiatriske patienter med sklerose eller hjertepatienter, der udvikler depression.
Et af formålene med sammenlægningen af psykiatri og somatik er at afstigmatisere psykiske sygdomme, hedder det i Sundhedsministeriets papirer. En anden effekt kan vise sig at være, at det bliver nemmere at nå en gruppe, der ellers ikke ville opsøge en psykolog.
Robert Ahm er behandlingsansvarlig psykolog i forskningsprojektet MY-CHOICE, som er en digital psykologisk behandling for patienter med iskæmisk hjertesygdom og komorbid angst og/eller depression. Han er desuden ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Fra scenen præsenterer han et forskningsstudie i online guidet behandling til hjertepatienter med angst og/eller depression, MY-CHOICE. Studiet viser, at hjertepatienter har øget risiko for at udvikle angst og/eller depression i tiden efter, at de har fået stillet diagnosen.
– Men vi risikerer at tabe mange af dem, fordi de ikke har tradition for at opsøge hjælp. Nogle af dem har ikke begreb om, hvad en psykolog kan hjælpe med, eller hvad angst er, siger han.
Flere deltagere i studiet har givet udtryk for, at de ikke ville have søgt psykologbehandling, hvis de ikke var blevet præsenteret for muligheden af en hjertesygeplejerske i somatikken. Robert Ahm understreger samtidig vigtigheden af, at der sidder en sundhedspsykolog med særlig viden om patientgruppen i den anden ende, som patienten kan få kontakt til, og som kender til de unikke problematikker for patientgruppen. Herunder de overlap i symptombilleder, der kan være mellem hjertesygdom og fx angst og depression, og som skræddersyer behandlingen til den enkelte patients behov.
Dagens første oplæg bliver ivrigt debatteret i frokostpausen. Nogle diskuterer, hvordan den nye viden kan bruges i andre hjørner af sundhedspsykologien. Andre deler erfaringer med samarbejdet på tværs af faggrupper. Der lader til at være enighed om, at patienterne har brug for alle de muskler, sundhedsvæsenet kan trække på – uanset om man bliver behandlet i psykiatrien eller somatikken. Målet er bedre og længere liv, og med gensidig åbenhed kan fusionsreformen være et skridt i den rigtige retning. Det er præcis den slags samtaler, som Bettina Jæger sørger for at afsætte god tid til, når hun planlægger Forskningens Dag.
– Vi inviterer folk fra ind- og udland for at vise, hvad der rører sig forskningsmæssigt på psykoterapifeltet. Formålet er faglig inspiration og diskussioner på tværs af ansættelsesforhold. Somme tider fører det til en justering af, hvordan man arbejder klinisk. Sidste år var en af gæsterne en hollandsk forsker, der arbejder med PTSD på måder, som mange oplever som kontroversielle. Præsentationen førte til en meget ophedet debat, hvor mange deltagere var virkelig provokerede, men det har efterfølgende inspireret klinikere til at afprøve dele af metoden, siger hun.
Dagens næstsidste oplægsholder er professor i psykologi ved King’s College London Rona Moss-Moris. Hun har været med til at udvikle et digitalt tværdiagnostisk værktøj, COMPASS, der skal hjælpe patienter med langvarige somatiske sygdomme med at håndtere deres nye livssituation. Risikoen for at udvikle en psykisk lidelse er forhøjet blandt disse patienter, og somme tider kan det somatiske og psykiske være viklet så tæt ind i hinanden, at det er svært at se, hvor man skal sætte ind først. Her er samarbejdet mellem somatik og psykoterapi vigtigt, og forskningsprojektet viste, at COMPASS-værktøjet havde god effekt. Mens forskningen var i gang, havde patienterne en psykolog til rådighed, og forløbet blev skræddersyet til den enkelte undervejs. Nogle forsøgte for eksempel at fortsætte livet, som om de ikke havde en sygdom, og kollapsede i sofaen; andre trak sig fuldstændig tilbage og blev ængstelige. Deres behandlingsbehov afhang altså i høj grad af deres vaner og personlighed.
Det var også en hovedpointe hos dagens sidste oplægsholder. Lidelse skal ses i en større kontekst, og mødet med patienten skal være i højsædet, forklarede psykiater og professor i psykiatri ved McGill University i Montreal Laurence J. Kirmayer. Med afsæt i den biopsykosociale model kan man åbne for flere perspektiver på en tilstand og give patienten en større selvforståelse. Det er altså ikke nok at lave flueben ved nogle symptomer uden at være nysgerrig på patientens samlede livsbillede. Han forklarer, at behandlingen ikke altid virker optimalt, hvis man ikke har blik for alt det, der ikke kan måles. Samtidig er det ikke nødvendigvis oplagt for patienten at fortælle om sin personlighed, kulturelle forståelse eller sine sociale forhold. Men det kan være nogle af de brikker, der mangler, når behandlingen – også af somatiske sygdomme – ikke umiddelbart virker, selvom den burde på papiret.
Forskningens Dag er slut for i år. Bettina Jæger er tilfreds. De seks oplægsholdere har sat gang i en samtale, der kan fortsætte længe endnu og bringe ny inspiration ind på de mange afdelinger, der er i fuld gang med at implementere sammenlægningen af psykoterapi og somatik.
