Et frirum til at træne det svære: ”Man kan bare slukke for VR-brillerne, hvis maden brænder på”

Du står i et køkken og skal tilberede lasagne og dessert. Retterne og ingredienserne skal times, og imens tikker flere beskeder ind på mobilen. Vinen skal være kold, maden varm, og pludselig er der gæster ved døren.

Sådan lyder et eksempel på VR-træning, der træner udfordringer med hukommelse og planlægning og giver nye strategier til at huske, planlægge og holde koncentrationen på trods af distraktioner.

Udfordringer med at huske og planlægge er usynlige, men mange mennesker med psykiske lidelser har kognitive udfordringer, tyder forskning på.

Nu har neuropsykologer undersøgt, om VR-træning kombineret med terapi gavner:

– Vi finder, at et fire ugers forløb med VR-baseret kognitiv træning forbedrede kognition og funktion i forhold til en VR-kontrolbehandling, siger Kamilla Miskowiak, der er klinisk psykolog og professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet.

– Vi fandt også, at terapi med VR var veltolereret, og at der ikke var udfordringer med fx kvalme eller ubehag, fortæller hun.

Resultaterne af den nye undersøgelse er i maj 2026 publiceret i det engelske tidsskrift Lancet Digital Health.

Ligesom at køre på lukket bane

VR-køkkenet er en del af undersøgelserne af VR-understøttet kognitiv træning til mennesker med bipolar lidelse eller psykosespektrum lidelse, som oplever hukommelses- og planlægningsbesvær i dagligdagen.

I køkkenscenariet varer madlavningsopgaven ca. 15 minutter og indeholder fem delopgaver, som træner fem forskellige kognitive funktioner: indlæring, planlægningsevne, mentalt tempo, rumlig hukommelse og opmærksomhed.

– Håbet er, at VR-træning sammen med terapi kan give mennesker med psykiske lidelser en bedre hverdag, forklarer Kamilla Miskowiak.

Forskerne fik en række positive tilbagemeldinger fra deltagerne:

– Deltagerne har sammenlignet det med, når man kører på en lukket bane i køreskolen. Man kan fx bare slukke for VR-brillerne, hvis maden brænder på, og det har vi hørt fra deltagere kan give tryghed, fortæller Kamilla Miskowiak.

Deltagerne kunne løse opgaver i en række forskellige virtuelle scenarier.

Foruden madlavning i et køkken kunne deltagerne træne indkøb i et supermarked, forberedelser til et møde på et kontor og hukommelse af navne og udsagn fra kollegaer under et restaurantbesøg.

I undersøgelsen var der – foruden VR-understøttet kognitiv træning – opgaver, der løses hjemme, og her fuldførte deltagerne i undersøgelsen gennemsnitligt ca. 75 procent.

– Hjemmearbejdet bestod af forskellige øvelser, hvor deltagerne bl.a. gik på indkøb og lavede mad i eget køkken. Træning i VR-scenarier sammen med en terapeut kan på den måde bygge bro til dagligdagens gøremål, forklarer Kamilla Miskowiak.

Forbedringer i test og i det virkelige køkken

Både ved VR-terapiens start og ophør blev deltagerne testet med neuropsykologiske test og af en ergoterapeut i et virkeligt køkken.

Det virkelige køkken lignede ikke VR-køkkenet, hvilket skulle være med til at sikre, at det ikke var kendskabet til det konkrete køkken, der gjorde det nemmere at løse opgaverne efter de fire ugers træning.

De neuropsykologiske test i forbindelse med undersøgelsen af behandling – af fx indlæring og hukommelse hos deltagerne – viste tydelige forbedringer.

– Det viser, at man gennem relativt kortvarig træning og brug af strategier kan forbedre sine kognitive funktioner markant, siger Kamilla Miskowiak.

– I neuropsykologiske test flyttede deltagerne i den aktive behandlingsgruppe sig gennemsnitligt fra at have svære vanskeligheder til at blive bedre end raske kontrolpersoner til opgaver med hukommelse og planlægning. Det samme så vi, da vi testede igen efter tre måneder, forklarer hun.

Målingen af deltagernes livskvalitet var også forbedret – men kun lige efter undersøgelsens afslutning.

Desuden testede en ergoterapeut deltagerne i en virkelig lejlighed, hvor de bl.a. lavede mad i et køkken, der ikke lignede VR-køkkenet. Testen kunne også indeholde oprydning, struktur og rengøring (testen blev tilpasset deltagernes niveau).

Ved at sammenligne ergoterapeutiske tests før og lige efter de fire ugers behandling undersøgte forskerne, om VR-understøttet kognitiv træning gav forbedring i forhold til at huske og planlægge i praksis.

– Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe gik gennemsnitligt fra at være i en risikozone for at have brug for hjælp til at fungere i dagligdagen til at komme ud af denne risikozone. De kom dog ikke til at fungere helt på linje med raske kontrolpersoner, siger Kamilla Miskowiak.

– I modsætning til dette så vi ingen ændringer i funktionsevnen hos gruppen, der kun fik VR-kontrolbehandlingen, siger hun.

De strategier, deltagerne bliver præsenteret for i VR-scenarierne, er ikke præcist beskrevet i studiet, da der også fremover vil være undersøgelser af behandlingen, hvor deltagerne ikke undervejs skal vide, om de er i kontrolgruppen, eller om de er i gruppen, der modtager det virksomme tilbud.

Deltagerne i kontrolgruppen fik også tilbudt det virksomme forløb efter undersøgelsens afslutning.

Får VR en plads i terapeutens fremtidige værktøjskasse?

Men hvorfor træne i VR først og ikke bare direkte derhjemme i køkkenet, i supermarkedet eller på en virkelig restaurant?

Scenarierne i virtual reality er nemme at tilgå sammen med en terapeut, og der er mulighed for at udvælge bestemte scenarier sammen med den enkelte patient og tilpasse sværhedsgraden løbende, lyder det.

– Kombineret med terapi kunne VR-træning give mulighed for at målrette scenarier, der passer til den enkelte patients udfordringer, siger Kamilla Miskowiak.

Hun forklarer også, at virtual reality ikke kan stå alene:

– VR er et redskab, som patienten og terapeuten kan anvende sammen. VR er et redskab, der understøtter terapien. Det er vigtigt, at en uddannet terapeut, der kender metoderne og strategierne og kan lære patienterne disse, støtter patienten i behandlingen. Ved hjælp af VR kan patienten træne direkte i hverdagssituationer og sammen med terapeuten lære strategier, som de siden kan bruge i praksis, fx i forbindelse med madlavning og indkøb, siger Kamilla Miskowiak.

De fremtidige undersøgelser skal se på, om VR-understøttet kognitiv træning har en effekt på evnen til at planlægge og huske i praksis på længere sigt.

Det var af økonomiske årsager ikke muligt i undersøgelsen at gennemføre ergoterapeutiske test igen tre måneder efter endt behandling og dermed blive klogere på, i hvilket omfang den effekt holder i det lange løb. Det vil blive en del af de kommende undersøgelser, ligesom forskerne vil undersøge, om indsatsens udgifter står mål med patienternes udbytte af behandlingen.

Opgaverne i VR er udviklet af professor, dr.med., klinisk psykolog Kamilla Miskowiak og postdoc og psykolog Andreas Elleby Jespersen med input fra mennesker med levet erfaring med psykiske lidelser og kognitive vanskeligheder.

Læs mere om den nye undersøgelse her: Virtual reality-based cognitive remediation versus virtual reality control in people with mood or psychosis spectrum disorders in Denmark: a single-centre, double-blind, randomised controlled trial