Evidens redder ingen, hvis vi ikke formår at implementere den

Fagkronikken er udtryk for skribenternes egne erfaringer og holdninger.

Evidensbaserede forældreprogrammer er en af de bedst dokumenterede indsatser, vi har til at styrke børn i psykiske vanskeligheder og samtidig aflaste deres forældre.

Vi ved fra forskning, at traditionelle evidensbaserede programmer kan reducere konfliktniveauet i hjemmet, mindske adfærdsproblemer hos barnet, styrke barnets trivsel og sociale kompetencer samt sænke forældres stressniveau.

Og alligevel: Efter at have haft den viden i mere end 40 år, når disse programmer stadig kun ud til en brøkdel af de børn og familier, der har brug for dem. Tallene taler deres helt tydelige sprog – i gennemsnit når vi kun ud til omkring 1 % (Neuhoff et al., 2017).

Det er et paradoks. Vi har indsatser, som vi ved virker, men vi lykkes ikke med at få dem skaleret og implementeret. Spørgsmålet er: hvorfor?

Implementeringens blinde vinkel

Efter mange års forskning er den primære udfordring ikke længere, om evidensbaserede forældreprogrammer har effekt, men om vi kan implementere dem i praksis. De klassiske barrierer er velkendte:

• Høj kompleksitet og omkostninger. Programmerne kræver ofte omfattende træning og supervision, som mange kommuner ikke kan løfte.
• Rigide komplekse manualer. Når fagpersoner skal følge komplekse manualer slavisk, efterlades der lidt plads til faglig dømmekraft eller tilpasning til den enkelte families behov.
• Manglende kulturel tilpasning. Materiale og eksempler er ikke altid relevante for danske familier – særligt ikke for familier med minoritetsetnisk baggrund.
• Manglende opdatering. Mange programmer bygger på solid teori og forskning, men ikke nødvendigvis på den nyeste viden om eksempelvis neurodiversitet.

Resultatet er, at selv veldokumenterede programmer risikerer at forblive på hylden fremfor at gøre en reel forskel i børns og familiers hverdag.

invest in play – et bud på et nyt svar

Med dette afsæt er programmet invest in play (iiP) udviklet. Målet er at videreudvikle de erfaringer, vi allerede har fra eksisterende evidensprogrammer – og med det udgangspunkt at udvikle et program, der i højere grad kan implementeres og skaleres.

Programmet hviler på 60 års psykologisk teori og forskning, herunder social læringsteori, tilknytningsteori og kognitiv adfærdsterapi. Strategierne er kendte, men blyanten er nu spidset: Kun de elementer, som forskningen entydigt viser virker, fastholdes. De virksomme strategier på iiP-forældreprogrammet tager udgangspunkt i iiP Six Bricks-modellen, hvor forældrene lærer om:

• Leg og positiv opmærksomhed: Forældre lærer at bruge leg som et redskab til at opbygge tillid og skabe en stærk relation, hvor barnet oplever sig set og værdsat.
• Støtte til udvikling: Strategierne giver forældre konkrete måder at understøtte barnets læringsmæssige, følelsesmæssige og sociale færdigheder på, så barnets udvikling styrkes bredt.
• Omsorgsfulde, tydelige grænser: Fokus ligger på at sætte tydelige og forudsigelige rammer, der skaber tryghed, samtidig med at barnet mødes med omsorg og respekt.
• Regulering af følelser: Forældre trænes i at håndtere både egne og barnets stærke følelser, så konflikter forebygges, løses mere konstruktivt, og relationen bevares intakt.

iiP-forældreprogrammet er opbygget med netop implementering for øje:

• Fleksible formater. Forløbene kan gennemføres individuelt eller i grupper, fysisk eller online.
• Kulturel tilpasning. Materialer og eksempler samskabes med det enkelte land, også i Danmark, så forældre kan spejle sig i dem.
• Lokal kapacitetsopbygning. Lokale iiP- trænere og supervisorer klædes på til at uddanne nye iiP-vejledere, så programmet bliver bæredygtigt og ikke forsvinder, når eksterne konsulenter ikke længere står for uddannelse og implementering.
• Omkostningseffektivt: Gennem bæredygtig og effektiv implementering holdes omkostningerne nede.

Kort sagt: iiP’s forældreprogrammer er designet til at kunne leve i virkeligheden – ikke kun i forskningsartikler.

Her spiller Center for ADHD+ en særlig rolle som national iiP-samarbejdspartner, der yder værdifuld implementeringsstøtte til kommuner og organisationer, som anvender invest in play. Det styrker både kvalitet, skalering og bæredygtighed i indsatsen.

Data fra Danmark

Spørgsmålet er naturligvis, om iiP-forældreprogrammet virker? De foreløbige danske data peger i en lovende retning.

Data fra danske kommuner og Center for ADHD+ for 387 familier, som har gennemført iiP-forløb, viser, at over halvdelen af børnene ved opstart lå over den kliniske cut-off for adfærdsproblemer på Eyberg Child Behaviour Inventory. Efter endt iiP-forløb var andelen reduceret til lidt over 20 %. Tre måneder senere var tallet nede på ca. 10 %. Forældrene rapporterede samtidig om lavere stressniveau og bedre relationer til deres børn.

Det er stadig tidligt i forskningsprocessen. Men med et igangværende RCT-studie i Norge og internationale forskergrupper, der undersøger programmet uafhængigt, er der gode chancer for, at iiP inden for overskuelig fremtid også kan opbygge et solidt evidensgrundlag.

En invitation til faglig handling

Pointen med denne fagkronik er ikke blot at fremhæve ét bestemt program som ”løsningen”. Snarere er det et opråb til os som fagligt felt:

Hvis vi vil gøre en reel forskel for de mange børn og familier, der i dag ikke får hjælp, må vi gentænke implementeringen. Vi må turde diskutere, hvordan vi balancerer mellem krav til evidens og fidelitet på den ene side og behovet for hurtig skalering og fleksibilitet på den anden. Vi må altså insistere på, at indsatserne både er effektive og tilgængelige.

Det kræver, at vi i fællesskab tager ansvar – forskere, praktikere, kommuner og beslutningstagere. For kun i samarbejde kan vi sikre, at evidensen ikke forbliver i bøgerne og forskningsartiklerne, men bliver til reel værdifuld støtte i de hjem og for de børn ude i virkeligheden, hvor behovet er størst.