Fødselsrejsens betydning: En opfordring til at fokusere på den præ- og perinatale psykologi

Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.

Hvordan kan en livsfase, vi ikke bevidst husker, præge os for livet? Fra undfangelse til fødsel gennemgår vi alle den såkaldte fødselsrejse – en proces, der udgør fundamentet for vores fysiske, psykologiske, relationelle og spirituelle udvikling. På trods af livsfasens grundlæggende betydning er den ofte overset, både i den brede offentlighed og i psykologisk praksis.

Jeg ønsker at belyse, hvorfor denne del af livet fortjener en mere fremtrædende plads i psykologien. Ved at forstå den præ- og perinatale psykologis muligheder kan vi ikke alene styrke vores terapeutiske praksis, men også åbne op for nye forebyggende tilgange, der kan have en livslang og positiv effekt for klienten.

Et paradigmeskifte: Fra “blank tavle” til sansende væsen

Traditionelt har vi set på menneskets fødsel som starten på det psykologiske liv. Ideen om, at vi træder ind i verden som en “blank tavle” eller et ”ubeskrevet blad”, har præget vores forståelse af udvikling i årtier. Men forskning inden for den præ- og perinatale psykologi udfordrer denne forståelse.

Jeg skal ikke gennemgå denne viden, men blot antyde den med et par overskrifter.

• Det ufødte og nyfødte barn er et bevidst, påvirkeligt og sansende væsen med evne til at føle, huske, lære, ”bonde” og måske endda kommunikere.
• Det kan traumatiseres og påvirkes negativt af voldsom og kontinuerlig stress.
• Tiden i livmoderen ifølge den præ- og perinatale psykologi er formentlig den mest betydningsfulde periode i et menneskes liv.
• Det er som nævnt perioden, hvor vigtige fundamenter etableres: Ikke blot fysisk, men også følelsesmæssigt, mentalt, spirituelt og relationelt.

Den danske læge May Olofsson beskrev allerede i 1998 begrebet ”prænatalt omsorgssvigt” og pegede på, hvordan manglende opmærksomhed på fosterets behov og oplevelser kan sætte varige spor. May Olofsson skrev:

”Der er ikke tradition for at tænke, at børns vilkår og velfærd starter før barnets fødsel på trods af, at den vigtigste og mest risikofyldte udviklingsperiode for barnet er graviditet og fødsel.”

Disse ord understreger, hvor afgørende tidlige prægninger kan være – ikke kun for barndommen, men for hele livet.

Fødselsrejsens anvendelsesmuligheder

 Der kan arbejdes med fødselsrejsen med voksne med fokus på deres fosterperiode og fødsel:

• I form af et individuelt terapiforløb.
• I form af et parterapeutisk forløb fx med kommende forældre.
• Som fødselsforberedelse i en gruppe af potentielle forældre.
• Som en workshop over flere dage med fagpersoner.

Og med:

• Børn i form af fx spædbarnsterapi eller med
• Ufødte børn i form af fx Prænatal Bonding Analyse, en særlig metode til styrkelse af tilknytningen mellem mor og ufødt barn.

Rekapitulation: Gentagelsesmønstre fra livets begyndelse

En væsentlig pointe i arbejdet med fødselsrejsen er fænomenet rekapitulation. Det dækker over ubevidste mønstre, hvor begivenheder fra fosterperioden eller fødslen, fx helt tidlige traumer, gentages gennem livet. Eksempelvis kan fødslens sidste fase – “ankomsten”, hvor barnet træder ind i verden udenfor livmoderen – have stor betydning.

Hvis denne overgang er præget af stress, chok eller mangel på omsorg, kan det manifestere sig senere i livet som en følelse af ikke at være velkommen eller en frygt for at tage hul på nye begyndelser:

• Er jeg velkommen?
• Er jeg en person eller et objekt?
• Er jeg accepteret?
• Er jeg værdig til kærlighed?
• Fortjener jeg at blive behandlet godt?
• Er verden et sikkert og godt sted, eller er verden et usikkert og farligt sted?

Andre mønstre kan omhandle en tendens til at blive overvældet af pres eller at føle sig “fastlåst”.

Obstetriske interventioner som kejsersnit, vestimulering eller brug af fødselstang kan også spille en rolle. Disse indgreb kan påvirke barnet på en måde, der resulterer i tilknytningsproblemer, chokreaktioner eller en følelse af at blive invaderet. Fx kan brugen af en fødselstang skabe en form for taktil defensivitet, hvor barnet udvikler en ubevidst modstand mod berøring eller nærhed. Og voksne kan gå i chok, når de udsættes for virkelige eller oplevede situationer med autoriteter, manipulation eller kontrol, der trigger deres gamle fødselstraume.

Pendulering mellem det personlige materiale og viden om fostrets og fødslens psykologi

Når vi arbejder med voksnes fødselsrejse og de prægninger, den har sat sidenhen i livet, bevæger vi os mellem to niveauer. Det sker ved en pendulering mellem:

• Formidling af generel viden om fostrets og fødslens psykologi og
• Indlevelse i og inddragelse af det personlige materiale og koblingen af den viden og erfaring med den generelle viden om den præ- og perinatale psykologi.

Det personlige materiale består af den viden, klienten har kunnet indhente om egen fosterperiode og fødsel gennem samtaler med familie og andet netværk, der har kendt til vedkommendes præ- og perinatale periode, rekvirering af egen fødselsjournal og ved at ”spole filmen tilbage”.

Klienten kan samle viden om egne mønstre fra sin fosterperiode og fødsel ved at bevæge sig fra nutiden og tilbage i tiden og være opmærksom på, hvilke mønstre, adfærd, reaktionsmåder, følelser, måder at tænke på etc, der mere eller mindre altid har karakteriseret dem og været en del af deres liv.

Klienten opfordres til specielt at lægge mærke til situationer, hvor hun reagerer voldsommere, end situationen umiddelbart lægger op til, og til at lægge mærke til adfærd, der gentager sig gennem livet.

En personlig rejse for terapeuten

Som psykologer kan vi med fordel tage fat i vores egen fødselsrejse. Det kan give os en dybere forståelse for, hvordan disse tidlige prægninger påvirker os – både fagligt og personligt.

Ved selv at arbejde med vores præ- og perinatale oplevelser kan vi:

• Identificere og bearbejde vores egne blinde pletter.
• Styrke vores evne til at identificere og møde klientens udfordringer fra deres præ- og perinatale periode.

Barrieren for udbredelse

På trods af feltets lange historie – Otto Rank introducerede allerede i 1924 begrebet ”fødselstraume” – er den præ- og perinatale psykologi stadig et relativt ukendt område i Danmark. Først i 2022 blev denne del af psykologien inddraget i en dansk bog om udviklingspsykologi.

Noget tyder på, at vi har en kulturel blindhed for denne del af livet, og at vi delvist ignorerer de dele af livet, vi ikke har en bevidst tilgang til. Det kræver mod at udforske de skjulte lag i vores eksistens, men netop her ligger muligheden for en dyb transformation.

Afsluttende bemærkninger

Fødselsrejsen er mere end blot en metafor. Den repræsenterer en konkret ramme for at forstå menneskets tidligste prægninger og deres indvirkning på livet. Ved at anerkende betydningen af den præ- og perinatale periode kan vi som psykologer bidrage til en dybere forståelse af menneskets tidligste psykologi og skabe forandring på tværs af generationer.

Jeg opfordrer derfor til, at vi som psykologer inddrager denne viden i vores forståelse af os mennesker. Lad os bringe den præ- og perinatale psykologi ind i vores praksis – for vores egen skyld, for vores klienter og for kommende generationer.