Fremtidens PPR: Forebyggende indsats er i fokus før ny lov

Snart kan de cirka 1.700 psykologer, som i dag arbejder i kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR), få nye regler at forholde sig til.

I 2024 nedsatte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye en lovforberedende ekspertgruppe, som i foråret præsenterer forslag til en ny lovgivning på inklusions- og specialundervisningsområdet. Initiativet udspringer af sidste års folkeskoleaftale og det stigende antal elever, der henvises til specialundervisningstilbud eller har brug for ekstra støtte i den almene folkeskole. I de seneste år har  PPR-psykologer oplevet en øget efterspørgsel på pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV).

Spørgsmålet er, om det fokus i fremtiden bliver ændret?

– Først og fremmest oplever jeg, at PPR-psykologerne allerede har et stort fokus på at arbejde forebyggende med børn, forældre, lærere og pædagoger. Det har en kæmpe værdi for både det enkelte barn og børnefællesskaberne. Men det sker under nogle svære vilkår, som mange steder også er reelle barrierer for, at det kan lykkes. Fx er en af de store udfordringer, at PPR i dag kaldes ud for sent, hvor man møder voksne omkring barnet, som er ramt af alt det svære omkring situationen, og som nogle gange allerede har en mere eller mindre fastlåst ide om, hvad problemet er. Det gør det nogle gange rigtig svært for PPR-psykologerne at udfordre ønsket om en PPV.  Jeg håber, at en ny lovgivning vil understøtte, at skoler og daginstitutioner i langt højere grad kalder på PPR – i stedet for en PPV, siger Dea Seidenfaden, der sidder i en følgegruppe i Børne- og Undervisningsministeriet, der bistår ekspertgruppen.

Hun påpeger, at målet bl.a. er at frigive ressourcer i PPR og styrke PPR’s forebyggende rolle.

– Det er ikke, fordi der i fremtiden ikke skal laves PPV’er, for det er et vigtigt redskab. Men vi skal finde en anden balance, så PPR-psykologerne får bedre muligheder for at hjælpe flere børn og forældre tidligere.

Børn gør det bedste, de kan

Et af de steder, der gennem flere år har arbejdet målrettet med at nå denne balance, er Slagelse Kommune. Her fik man sidste år en ekstrabevilling på 54 mio. kr. til PPR-området over en fireårig periode, og det har sat turbo på de forebyggende indsatser, der skal sikre, at færre elever i fremtiden henvises til specialundervisning.

Udgangspunktet er, at PPR inddrages tidligt, hvis der opstår problemer i en klasse eller med et enkelt barn – og ikke først når der skal udarbejdes en PPV.

– I Slagelse Kommune har vi en børne- og ungepolitik, der siger, at børnene gør det bedste, de kan, og det er vores grundsyn. Det kan godt være, at det bedste ikke altid er særligt hensigtsmæssigt, men i stedet for kun at fokusere på børnene, ser vi på den kontekst, de indgår i. Er der fx fysisk rod i lokalet og gardiner, der ikke rigtigt hænger fast, så man bliver forstyrret af at være der? Vi er nødt til først at få konteksten til at spille, inden vi ser på individet. Hvis vi går ud fra, at det er noget iboende i barnet, får vi skabt en masse skyld og skam, og det skal vi undgå, forklarer Heidi Panton, som har været PPR-psykolog i Slagelse Kommune i tre år.

Her er hun i dag fast tilknyttet en skole og en integreret daginstitution, men varetager også krisepsykologfunktionen i Slagelse PPR og arbejder med kommunens lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

De voksne spiller en rolle for børnenes trivsel

De forebyggende PPR-indsatser i Slagelse Kommune betyder, at PPR-medarbejderne i højere grad er fysisk til stede på skoler og daginstitutioner. De faste kontorpladser er derfor erstattet af fleksible pladser på flere lokationer, men oftest sidder medarbejderne på de institutioner, de er tilknyttet. Her observerer de gruppedynamikker, underviser i diamantforløb, deltager i netværksmøder, rådgiver fagpersonalet eller bistår dem i klasselokalet.

– Men jeg bliver også stadig kaldt på til at lave en kognitiv test eller bliver kontaktet af forældre, som er sikre på, at deres barn har en diagnose. Vi leder i dag efter forklaringsmodeller, og en diagnose er en god forklaringsmodel, men vi risikerer at putte børnene i kasser, og det er jeg ikke meget for. Jeg arbejder derfor ud fra, at den indsats, vi laver, skal give mening. Lærerne har som regel et godt billede af et barns kognitive niveau, så hvad skal det ændre, at vi sætter et tal på? På samme måde kan vi sagtens arbejde ud fra en hypotese om, at et barn har autisme og iværksætte pædagogiske tiltag. Vi kan alligevel ikke medicinere ved en autismediagnose, så hvorfor ikke starte der og se, om det ændrer noget, inden vi henviser til psykiatrisk udredning, siger Heidi Panton.

Ud over arbejdet med børnene har PPR’s forebyggende indsatser også fokus på, hvad de voksne kan gøre for at sikre børnenes trivsel. Heidi Panton og de øvrige PPR-psykologer i Slagelse Kommune tilbyder derfor sparring og supervision til fagpersonalet og skoleledelserne.

– Jeg har opdaget, at det er noget af det, der rykker allermest. Lige nu arbejder jeg på at få supervision lagt i et fast rul på min skole og daginstitution, så jeg rammer en hel børnehave i løbet af seks uger. Det koster mig og lederen en time om ugen, og det koster stuepersonalet en time hver 6. uge. På den måde er det realistisk for alle parter, og jeg får mulighed for at arbejde med alle voksne og løfte dem og spejle dem, når noget bliver svært.

Slagelse PPR tæller i dag fire forskellige faggrupper, som er organiseret i tværfaglige teams og tilknyttet faste skoler og daginstitutioner.

– Vi er dybt afhængige af hinanden, fordi vi kan noget forskelligt. Jeg synes, at det er fantastisk at gå ud sammen med en konsulent, hvis en klasse bøvler, fordi vi kommer med hvert vores perspektiv. Det betyder, at vores samarbejdspartner får et helhedsbillede af situationen. I Slagelse kan alle PPR-medarbejdere også skrive en PPV, understreger Heidi Panton og peger på, at kommunens medarbejdere også samarbejder på tværs af forvaltningerne.

– Børn går i skole, i SFO, til fritidsaktiviteter og har en familie derhjemme, så vi kan ikke se isoleret på én kontekst. Vi arbejder derfor med at få forældrenes samtykke til at kontakte andre forvaltninger, så vi kan yde en mere helhedsorienteret indsats, og det giver rigtig god mening.

Balancen kan være svær

Også i Aarhus har PPR taget skridt mod tidlige forebyggende indsatser. Det sker ud fra tre overordnede pejlemærker, der handler om den kontekst, børnene indgår i, at indsatserne skal give mening for samarbejdspartnere, og at de skal skabe en forbedring for det enkelte barn eller børnegrupper.

– I PPR er vi barnets advokat, så vi prøver altid at have fokus på, hvordan vi skaber udvikling hos barnet, hos den professionelle og i den organisation, barnet er indlejret i. Det betyder, at vi er optaget af økologien omkring barnet og samspillet med de voksne, fortæller Anna Crawford Kromann, som er psykolog og har arbejdet i PPR Aarhus siden 2003.

I dag er hun faglig tovholder og beskæftiger sig bl.a. med udviklingsprojekter, politisk betjening og design af kompetenceforløb.

Hos Aarhus PPR fylder samarbejdet med fagpersonalet og ledelsen på skoler og institutioner derfor også en central rolle.

– Det er vigtigt, at vi får arbejdet med de professionelles kompetencer, for på den måde kan vi både forebygge og mindske eksisterende vanskeligheder. Den indsats, vi laver, skal derfor give mening for fagpersonalet. Det nytter ikke, at vi siger, I skal arbejde med struktur, og så er vi ude af døren igen. Indsatsen skal have en kvalitet, så den kan anvendes af vores samarbejdspartnere. Og så holder vi os altid for øje i vores samarbejdsdesign, at indsatsen faktisk rykker noget for et barn, siger Anna Crawford Kromann.

I Aarhus tager det forebyggende arbejde udgangspunkt i forskning og erfaring med udvikling af inkluderende børnefællesskaber, bl.a. arbejdet med professionelle læringsfællesskaber og Nest-inspireret praksisudvikling. Men sideløbende med dette arbejde bliver PPR-medarbejderne også mødt af andre krav.

– Vi har mange børn, der har det rigtig dårligt, og det er vores kerneopgave at understøtte i forhold til børn med specialpædagogiske behov. Det er ikke en opgave, vi hverken kan eller vil løbe fra. Så det handler om at finde en balance, hvor man øver sig på at arbejde ind i det forebyggende felt, samtidig med at vi hjælper konkrete børn. Men det betyder også, at mine kollegaer løber stærkt, siger Anna Crawford Kromann.

Succes giver vinger

Fører ekspertgruppens anbefalinger til lovændringer, kan det blive en ny hverdag, der venter mange steder. Den vil uden tvivl kalde på kulturændringer og nye samarbejdsformer på skole- og daginstitutionsområdet.

– Vi har gang i noget spændende i Aarhus. Børne- og ungecheferne har på tværs af forvaltninger sagt, at kvaliteten af lærere, pædagoger og lederes arbejde skal løftes, så det hele ikke er PPR’s opgave, forklarer Anna Crawford Kromann og understreger, at det også kræver nytænkning af skoleledelserne at inddrage PPR-medarbejdere tidligt i et forløb og sætte tid af til udvikling af personalegruppen i samarbejde med en PPR-psykolog.

– Men når man først er kommet i gang og har haft nogle forløb sammen, hvor man bare står skulder ved skulder, så kan man nærmest flyve. Det er sindssygt fedt, siger hun.

Et stort arbejdspres og en kulturforandring, der endnu ikke er i mål, ændrer heller ikke ved de to psykologers begejstring for at arbejde i PPR – også i fremtiden.

– Jeg troede, at PPR skulle være en trædesten, da jeg blev ansat som nyuddannet, og at jeg skulle arbejde med voksne og terapi. Men da jeg prøvede det, kedede jeg mig hurtigt og vendte tilbage til PPR. Her kan man arbejde på alle niveauer, og man møder hele tiden noget, man ikke har stået i før, siger Heidi Panton.

Tilbage i Dansk Psykolog Forening er Dea Seidenfaden meget opmærksom på, hvordan ekspertgruppens anbefalinger lander:

– Vi holder skarpt øje med, hvordan man politisk vil forandre området, og med at disse forandringer både er realistiske og meningsfulde for børn, forældre og de psykologer, der arbejder på området. I en tid, hvor mange børn har brug for hjælp, og hvor der også er store politiske ambitioner om at inkludere flere, er det helt afgørende, at PPR har de rette rammer og ressourcer. Psykologerne i PPR er fagligt stærke og kan navigere i den høje kompleksitet, der er på området, ligesom de kan skelne mellem, hvornår forebyggende indsatser er det rette, og hvornår der skal noget andet til. Derfor er PPR-psykologerne uomtvisteligt en del af løsningen.