Hvordan bevares intimiteten i et parforhold, når man bor hver for sig i forskellige lande?

Publiceret 15.01.2025 Af Rashmi Singla, specialist i psykoterapi, lektor i Psykologi og Sundhedsstudier ved Institut for Mennesker og Teknologi, Global Humanties Programme, Roskilde Universitet Læsetid: 8 minutter

Forskningsartikel: At bo sammen betragtes ofte som en naturlig del af det at være et par. Ifølge Goldsmith & Byers (2020) bor imidlertid mellem 7-10 % af alle par i den vestlige verden hver for sig, nogle endda i forskellige lande. Hvordan formår disse par at opretholde både følelsesmæssig og fysisk intimitet trods geografisk adskillelse? Artiklen besvarer dette spørgsmål gennem en empirisk undersøgelse med det nye begreb Living Apart Together Transnationally (LATT).
Hvordan bevares intimiteten i et parforhold, når man bor hver for sig i forskellige lande?
Rashmi Singla er specialist i psykoterapi of lektor i psykologi og sundhedsstudier ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Indledning

Fysisk nærhed og det at bo sammen er ofte en integreret del af forståelsen af intime parforhold. Dog bor et stigende antal par hver for sig (Holmes, 2014), hvoraf nogle bor i forskellige lande. Hvordan opretholder disse par følelsesmæssig og fysisk intimitet trods denne adskillelse? Spørgsmålet besvares ved begrebet Living Apart Together Transnationally (LATT), som jeg har videreudviklet fra Living Apart Together (LAT), der har eksisteret siden 1970’erne (Levin & Trost,1999).

Disse utraditionelle parforhold møder ofte skepsis og manglende forståelse fra det omkringliggende samfund. Særligt i personernes sociale netværk, da de ikke følger det dominerende samlivsmønster, men i stedet lever adskilt (Holmes, 2014; Belus et al., 2019, Stafford, 2005), uanset om adskillelsen skyldes personlige valg, professionel nødvendighed eller immigration-relaterede restriktioner.

Forskningsgruppen, der består af Rashmi Singla, lektor ved Roskilde Universitet, Ambika Varma, MA in Gender & Development og Christina Naike Runciman, MA in Psychology & Educational Studies, har undersøgt disse par, primært i Danmark men med en global rækkevidde (Singla, 2024).

Fænomenet med par, der lever adskilt, også i forskellige lande, er i global vækst (Carter et al. 2016; Gangopadhyay, 2023). Forskningsgruppen var først og fremmest nysgerrige på fænomenets omfang og dynamikker, særligt hvordan disse par håndterer udfordringer. Desuden blev fokus rettet mod, hvordan vi som samfund og psykologiske fagpersoner kan fremme mental sundhed og intimitet for de LATT-par, som oplever psykosociale udfordringer og samtidig er overset i den akademiske forskning.

Der fokuseres på et par centrale temaer baseret på den empiriske undersøgelse, og på hvordan disse temaer har implikationer for det psykologiske arbejde med parrene.

Teoretisk ramme og metodologi

Undersøgelsen anvender en tværfaglig teoretisk ramme, der primært trækker på socialpsykologi med en dekoloniserende tilgang, dvs. kritisk evaluere og omforme viden domineret af mainstream vestlige perspektiver. Den samfundsmæssige kontekst, herunder indvandringspolitikker og kønsrelaterede normer, udgør baggrunden.

Desuden blev opretholdelsen af intimitet gennem afstand udforsket gennem juridiske spørgsmål, kønsrelaterede positioner, følelsesmæssige aspekter, begreber relateret til digital teknologi, fysisk intimitet og spiritualitet/åndelighed samt også forældreskab, selvom kun ca. 20 % af LATT-par har børn under 18 år.

Undersøgelsen bygger på de seneste fire årtiers skelsættende studier i feltet intimitet og afstand, samt interviews med 20 par, der var bosiddende i Danmark og ni andre lande, med 18 forskellige oprindelseslande.

Dybdegående interviews blev udført fysisk / online med 17 heteroseksuelle samt tre par af samme køn, hvoraf 50 % var etnisk blandede par. De indledende interviews blev gennemført i 2017-2018, og en opfølgningsundersøgelse i 2020 med fokus på erfaringer med covid-19-pandemien.  Analysis tilgang var fortolkende tematisk.

Emotionel refleksivitet og online seksuelle aktiviteter

Digital teknologi spiller en væsentlig rolle i opretholdelsen af intime relationer på tværs af kontinenter. Der ses dog variation i frekvensen af virtuel kommunikation mellem LATT-par, fra 6-8 gange dagligt til én gang om ugen, hvilket antyder, at indholdet og kvaliteten af kommunikationen er det afgørende frem for antallet af udvekslinger.

Både trivielle hverdagsrutiner og særlige begivenheder deles af parrene og er med til at styrke deres forhold. Denne deling har stor betydning for en accept af adskillelsen og bidrager til skabelsen og opretholdelsen af ”a shared third”, ”et fælles tredje” (Benjamin, 2004), en nærheds-intersubjektivitet.

Parrene udviser ofte høj grad af emotionel refleksivitet, defineret som evnen til at forstå og handle ud fra egne og partnerens følelser (Holmes, 2014). Der er dog visse par, der oplever begrænset tilfredshed med den digitale kommunikation og savner spontaniteten i fysisk kontakt og berøring. Dette kan føre til en følelse af “hudsult”, som refererer til en form for følelsesmæssig og fysisk længsel efter kontakt med et andet menneske og kan komme til udtryk som en oplevelse af psykisk tomhed, uro og ensomhed.

Et nyt og centralt fund i undersøgelsen var, at nogle LATT-par oplevede deres partner som ”fremmed” efter perioder med adskillelse og understregede behovet for at genetablere følelsesmæssig forbindelse før seksuel intimitet.

Nogle LATT-par søgte at opretholde deres seksuelle forhold på forskellige måder, samtidig med at de var opmærksomme på farerne ved virtuel seksuel aktivitet. Disse måder inkluderede: at værne om seksuelle minder fra da de var fysisk sammen gennem billeder og/eller sexting, online seksuelle aktiviteter, telefonsex eller for enkelte par accept af ”consensual non-monogamy” (CNM) eller åbne seksuelle forhold, hvor kun seksuel kontakt med andre personer var acceptabel, dog uden emotionel forbindelse for at modvirke jalousi mellem parterne. Hansen, 2024, beskriver også denne seksuelle frigjorthed og de følelsesmæssige problemer.

Parrene kan tolkes som repræsentanter for en stærk form for forpligtelse, da de ikke er bundet af juridiske kontrakter, fælles bolig eller ansvar. Det, der holder dem sammen, er udelukkende deres fælles ønske om at være sammen – deres gensidige engagement.

Meningsskabelse i LATT-forhold

Undersøgelsens resultater nuancerer forståelsen af dynamikker i LATT-parforhold og udfordrer ideen om, at fysisk nærhed er en forudsætning for intimitet.

Samtidig fremhæver resultaterne, hvordan LATT-forholdet skaber mening gennem spiritualitet, forstået som en følelse af at være forbundet med noget større end en selv, uanset om de befinder sig i en kontekst i det globale nord eller det globale syd, en opdeling af verden baseret på socioøkonomiske og politiske forhold. Det globale nord omfatter de velstående og industrialiserede lande i Europa og Nordamerika, som historisk har været kolonimagter, mens det globale syd består af langt størstedelen af verdens befolkning i de mindre velstående lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

Forskergruppen undres over, at spiritualitet stort set er udeladt i de sidste fire årtiers banebrydende studier af intimitet relationer og afstand, men kommer til udtryk i vores undersøgelse. Et eksempel er akademikerparret Thomas fra Sverige og Sofie fra Finland, der har været i et LATT-forhold i 15 år. Han fortalte: “Som kristen tror jeg, at Gud er en aktiv Gud, der griber ind i verden. Så selvfølgelig er der i den henseende en højere mening, hvis man vil sige det.”

Et andet eksempel er Janet fra Malaysia og Conner fra Holland, som begge er ansat i den globale udviklingssektor og i et parforhold i 30 år, heraf de seneste seks år som LATT-par. Janet fortalte: ”Jeg tror på skæbnen. Hvordan kunne en fra Malaysia ellers møde en hollænder midt i Afrika?”

Disse begreber ”Guds indgriben”, ”højere betydning” og ”skæbne”, som optræder i interviews med LATT-par, illustrerer denne spiritualitet i undersøgelsen. Sameksistensen af disse overbevisninger viser paradokser og uforsonlige erkendelser i den metafysiske forståelse af nogle LATT-par.

Inddragelse af begreber som spiritualitet i den teoretiske ramme med en dekoloniserende tilgang skabte en mulighed for LATT-parrene for at dele dybe indsigter. Dermed afvises de dominerende stereotyper, der adskiller det globale nord som sekulært og det globale syd som spirituelt, og det konkluderes, at mønstre af spiritualitet og abstrakte menneskelige værdier er måder at skabe mening på, uanset kontekst, når par lever adskilt på tværs af nationer, og dette har implikationer for det psykologiske arbejde med disse par. 

Implikationer for psykosocial intervention

Resultaterne viser, hvordan parrene har formået at opretholde stærke og kærlige forhold gennem årene ved at være nærværende, når de var sammen, og være accepterende såvel som realistiske, når der var afstand.

Desuden viser de, at intimitet, afstand og nærhed kan eksistere side om side. Resultaterne tilbyder dermed ”good practices”, praktiske løsninger, til at opretholde intimitet over afstand på tværs af landegrænser og kan inspirere andre par.

Et eksempel er at kortlægge parrets overordnede livssituation for at planlægge en passende intervention både på et samfundsmæssigt og personligt plan (Singla, 2024, 2015). Desuden at være opmærksom på parrets skabelse af a shared third” gennem accept af adskillelsen, indbyrdes forbindelse og følelsesmæssig refleksivitet. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på spiritualitetsbetydningen i denne utraditionelle situation.

Endelig er implikationen, at der er behov for måder at fremme mental sundhed og intimitet for parrene samt psykosociale interventioner for de par, der oplever problemer. Desuden er der brug for, at samfundet viser positiv anerkendelse og støttende lovgivning over for de par, som ikke følger den dominerende samlivsdiskurs, så de kan føre et parforhold uden mistænkeliggørelse og stigmatisering.

Tak til Ida Glad, MA in Social Psychology and Learning, for nyttig sparring i forbindelse med artiklen.

Referencer

Belus et al. (2019) Stay Connected: An Examination of Relationship Maintenance Behaviors in Long-distance Relationships. Marriage & Family Review, 55: 1, 78-98

Carter et al. (2016) Sex, Love and Security: Accounts of Distance and Commitment in Living Apart Together Relationships. Sociology. 50, 3, 576-593.

Benjamin, J. (2004). Beyond Doer and Done To: An Intersubjective View of Thirdness. Psychoanalytic Quarterly, LXXIII

Goldsmith, K. & Byers, S. (2020) Maintaining long-distance relationships: comparison to geographically close relationships.  Sexual and Relationship Therapy, 35:3, 338-361.

Gangopadhyay, J. (2023) Living Apart Together (LAT): A New Family goldsmith & Byers, 2020Form in Urban India. Sociological Bulletin, 1-17.

Hansen, N.G. (2024) Moderne kærlighed- Følelsernes forvandling i kultur og litteratur. Gads Forlag.

Holmes, M. (2014). Distance Relationships: Intimacy and Emotions amongst Academics and Their Partners in Dual- Locations. Palgrave MacMillan.

Levin, I. & Trost, J. (1999). Living apart together. Community, Work & Family, 2:3, (pp. 279-294)

Singla, R. (2024) Living Apart Together Transnationally (LATT) Couples: Promoting Mental Health and Intimacy. Springer.

Singla, R. (2015) Intermarriage and Mixed Parenting: Promoting Mental health & Wellbeing Palgrave Macmillan.

Stafford, L. (2005). Maintaining long-distance and cross-residential relationships. Lawrence Erlbaum Associates.

Nyhedsbrevet fra P

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra P og få de seneste nyheder, forskning og psykologfaglige artikler. Du modtager nyhedsbrevet én gang om måneden.