Denne artikel analyserer og diskuterer 111 repræsentativt udvalgte pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’er) fra danske PPR-kontorer. Analysen viser, at alle rapporter indeholder identiske anbefalinger, hvor især behovet for øget struktur i elevernes hverdag anbefales.
Artiklen undersøger og diskuterer baggrunde for de enslydende og standardiserede anbefalinger, og hvorfor PPR-psykologer konsekvent skriver dem på denne måde. Behovet for struktur, faste rammer og forudsigelighed er velkendte pædagogiske anbefalinger. Og på den led er det meget meningsfuldt, at PPR-psykologerne i de fleste tilfælde anbefaler, at disse forhold er til stede omkring børn. At PPR-psykologer således rutinemæssigt peger på behovet for at fokusere på strukturen omkring elever i deres anbefalinger er på den måde i tråd med aktuelle specialpædagogiske praksisser. Herudover siger de enslydende anbefalinger om behovet for struktur selvsagt også noget om de elever, der skrives PPV’er om.
Men artiklen analyserer bl.a. også, hvordan PPR-psykologernes anbefalinger kan forstås i lyset af de seneste årtiers skoleudvikling med intensiveret fokus på elevers læringsudbytte, som formentlig også har bidraget til et mere indsnævret normalitetsideal, hvor rammerne for forventet elevfremtoning er strammet til. Og på den måde kan PPR-psykologernes strukturanbefalinger ligeledes tænkes at afspejle en mere skabeloniseret opfattelse af, at elevers adfærd helst skal passe ind i bestemte strukturer.
Szulevicz, T., & Arnfred, J. B. (2023). A structured learning environment: the generic nature of recommendations in psychoeducational reports. International Journal of Inclusive Education, 1–18. https://doi.org/10.1080/13603116.2023.2258371
Artiklen fremskriver en ny position inden for kreativitetsforskningen, hvor resultatet af kreative processer ikke forstås som produktion af nye ideer, men som en kapacitet til økologisk og social responsivitet. Baseret på et review af 25 studier inden for sociomateriel kreativitetsforskning skaber forfatterne et overblik og diskuterer status på både empiriske og teoretiske studier inden for feltet.
Artiklens status viser, at der foregår stadig flere empiriske sociomaterielle kreativitetsstudier, der forsøger at nærme sig nye og efterspurgte beskrivelser af kreativitet som noget både materielt og situeret. Et af studierne undersøger fx, hvordan et manuskript til en film udfolder sig over tid, og her er manuskriptet og ikke forfatterens tanker således forskernes genstand, ligesom livet i et hus over tid kan ses som en skabende proces, der ikke kan studeres i et skabende nu, hvor arkitekten tænker store tanker. Vi er så at sige blevet lidt klogere på, hvordan kreativitet ”sker” i lokale praksisser af både hverdagsliv og organisatorisk liv.
Samtidig efterlyser forfatterne flere radikale opgør med en hidtil dominerende individualiseret og isoleret forståelse af fænomenet kreativitet. Vi risikerer at blive blinde på den verden, kreativiteten foregår i – en verden, der også er global og ressourcekrævende. Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at invitere fremtidige kreativitetsstudier ind i bredere diskussioner af opretholdelse af liv.
Her fremskriver forfatterne en ny position, hvor kreativitet er økologisk og social responsivitet, der omhandler det at drage omsorg for både det materielle og det menneskelige som mere end ressourcer, vi lever af, men som en verden vi lever i og med. Kreativitet må fremtidigt udforskes som forbindelser af liv og livsbetingelser, der ifølge forfatterne kan undersøges med en øget etnografisk sensibilitet og nysgerrighed.
Mayoni Nørgaard, J., & Tanggaard, L. (2023). A new position: Creativity as ecological responsiveness. The sociomateriality of creativity – reviewed. Culture & Psychology, 0(0). https://doi.org/10.1177/1354067X231219453
Den amerikanske psykologforening har for nylig stillet dette spørgsmål på sin hjemmeside. De undersøger gennem referencer til en række studier, hvorfor amerikanerne ikke får flere børn, end tilfældet er. De understreger også, at psykologer kan bidrage til både at belyse situationen og hjælpe dem, der måtte have brug for dette. Denne artikel bygger på data indsamlet mellem den 12. og 22. april 2022 fra voksne i Michigan som led i State of the State Survey (SOSS). Dette er en offentlig meningsmåling udført af forskere fra Michigan State University.
Artiklen skelner mellem voksne, der ikke ønsker børn overhovedet og voksne, der endnu ikke har fået børn. Det vil sige dem, der enten planlægger at få børn, dem, der overvejer det, eller dem, der ikke er lykkedes med det endnu. Artiklens forfatterne koncentrerer sig dog om de voksne, der ikke vil have børn. Det viser sig, at det er en beslutning, der tages meget tidligt i livet, og at dette livsvalg ofte fører til, at mennesker omkring dem fortæller, at det er et valg, som de vil komme til at fortryde og være bitre over. Det viser sig dog, at mennesker, der har valgt ikke at få børn, ikke synes at udvise større ærgrelser over livsvalg, når de bliver 70 år end andre 70-årige med børn. Det kan dog være belastende at blive konfronteret med advarsler om fortrydelse hele livet.
Artiklen konkluderer, at der er brug for mere forskning i dette emne, ikke mindst i takt med at der kommer flere, der af forskellige grunde ikke ønsker børn.
Neal, J. W. & Neal, P., Z. (2023). Prevalence, age of decision, and interpersonal warmth judgements of childfree adults: Replication and extensions. PLOS ONE. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0283301
Denne artikel baserer sig på en beskrivelse af en felt-socialpsykologisk tilgang, der indebærer en orientering mod studerendes hverdagslige erfaringer med psykologiske fænomener og en invitation til at bringe disse i spil i psykologiundervisningen på psykologistudier på universiteterne. For at gøre undervisningen både mere relevant og økologisk valid anbefaler forfatterne, der selv er undervisere og forskere på psykologistudiet, at der trækkes på en bredspektret metodologi i den forskning, som de studerende præsenteres for eller selv engageres i.
I en lang periode har psykologifaget og dets metodologi været fanget i en forestilling om, at den eneste valide og gyldige tilgang til studiet af psykologiske fænomener er at bringe disse under streng kontrol i et videnskabeligt laboratorium for derefter at kunne beskrive fænomenet eller studiets genstand rent og klart. Artiklens forfattere udfordrer denne position ved at fremhæve kritikken af psykologiens hidtidige forskningsresultater, men også ved at beskrive, at der er brug for metodologi og metoder, der kan fange kompleksiteten i psykosociale fænomener i den virkelige verden.
Forfatterne undersøger derfor, hvordan forskellige metoder som naturalistisk observation, deltagerobservationer, semi-strukturerede interview og aktionsforskning kan spille en rolle i en undervisning, der har som formål at engagere studerende i den verden, de lever i. I en tid, hvor universiteternes rolle er udfordret af reformer og tvivl om værdien af institutionen, er det ifølge forfatterne relevant at diskutere, hvordan vi uddanner fremtidens psykologer. Ifølge forfatterne bør det ske med uddannelse, der kan gøre psykologer demokratisk engagerede i verden med deres fags indsigter og kundskaber.
Psykologiens mangfoldige fremgangsmåder og metoder bør med andre ord være i relation til en global verden med massive udfordringer, der også bør kalde på en mangfoldighed af psykologiske indsigter.
Velez, G., & Power, S. A. (2024). Teaching field social psychology: An action orientation to pedagogy of methods and methodologies. Qualitative Psychology, 11(2), 197–212. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.1037/qup0000268
