IQ-test møder kultur – psykologens etiske udfordring

Fagkronikken er udtryk for skribenternes egne erfaringer og holdninger.

Case

Ahmet er en 28-årig mand, født og opvokset i Danmark, efterkommer af forældre med kurdisk baggrund fra Tyrkiet. Familien har talt kurdisk derhjemme, og det er Ahmets modersmål. Ahmet har gået i almindelig folkeskole og efterfølgende på HF, dog havde han generelt en ustabil skolegang. Ahmet har en enkeltmandsvirksomhed og arbejder ofte mere end fuldtid. Ahmet bor med sin ægtefælle og to sønner på henholdsvis tre og fem år.

Ahmet kommer ud for et trafikuheld og pådrager sig en let til moderat hjerneskade. Ahmet har symptomer i form af hjernetræthed, kognitive vanskeligheder, samt lettere motoriske udfordringer. Sidstnævnte bedres hastigt. Han modtager genoptræning i to måneder.

Seks måneder senere er det ikke lykkedes Ahmet at genoptage sit arbejde. Som en del af sygedagpengeforløbet bliver han udredt med bl.a. WAIS-IV (Wechsler Adult Intelligence Scale, version 4). Præstationen ligger lidt under normalområdet (HIQ score 70-84), hvilket psykologen konkluderer ligger i området ”inferioritas”.

Diskussion

Psykologer skal ofte foretage vurderinger af generelle intellektuelle færdigheder i flere sammenhænge.   At vurdere en persons intellektuelle færdigheder er en kompleks opgave, som kræver stort kendskab til de anvendte redskaber og deres begrænsninger. En IQ-score skulle gerne afspejle, hvordan klientens præstation ligger i forhold til befolkningen som helhed, men da man ikke kan teste hele befolkningen, testes en mindre repræsentativ gruppe, som danner grundlag for normerne.

Opgaven kompliceres, når klienten ikke deler samme kulturelle kontekst som testens normative stikprøve (cf. Nelson & Potin, 2007), hvilket bl.a. er tilfældet for danskfødte personer med etnisk minoritetsbaggrund (herefter omtalt som ”etniske minoriteter”) og personer, der er immigreret til Danmark.

Formålet med denne fagkronik er at belyse de væsentligste etiske problemstillinger, en psykolog kan møde, når der foretages IQ-testning af etniske minoriteter eller indvandrere. Disse problemstillinger vil blive konkretiseret og belyst med udgangspunkt i den præsenterede case, hvorefter der reflekteres over, hvorledes problemstillingerne evt. vil kunne håndteres med relevant psykologfaglig viden (Low, in press).

Faglige overvejelser

Forskning understøtter, at kulturelle faktorer påvirker testning af kognitive færdigheder såvel som klienters forståelse af testsituationen som helhed (Ardila et al., 2007; Fujii, 2018). Kultur har desuden en påvirkning på testpræstationer på WAIS (det mest udbredte mål for intelligens i vesten for voksne). Dette gælder særligt, men på ingen måde udelukkende, de sproglige test (fx Fujii et al., 2024; Ardila et al., 2018; Nielsen & Staios, 2023), da et omfattende antal studier har vist, at der også er kulturelle påvirkninger på visuo-spatiale prøver. Således kan ikke-sproglige opgaver, fx Matricer i WAIS og IQ-testen Ravens matricer, ikke betragtes som ”kulturfri” (Gonthier, 2022).

Når der foretages IQ-testning af personer fra én etnisk eller sproglig gruppe med tests udviklet til en anden gruppe, bør der tages flere forbehold. Tilstrækkelig viden om kulturens indvirkning på tests er afgørende for at undgå fejltolkning. Hvis psykologen i vores case fx antager, at der ikke er væsentlige forskelle mellem Ahmet og normgruppen, fordi Ahmet er født og opvokset i Danmark, kan psykologen overse relevante faktorer i den samlede vurdering af IQ, fx klientens modersmål, læringsstil, uddannelsesniveau m.m. (Ardila et al., 2007). Når anvendelse af tolk til testning er nødvendigt, medfører det en række øvrige udfordringer.  Fx er hverken tolke eller psykologer typisk uddannede eller trænede i tolkemedieret testning (Nielsen et al., 2024).

Etiske overvejelser

Ved enhver opgave er psykologen forpligtet til at tilstræbe bevidsthed om sine faglige kvalifikationer og ud fra denne bevidsthed vurdere, hvor stor kompetence psykologen har til at påtage sig opgaver (jf. det etiske princip om kompetence). Med tilstrækkelig faglig viden kan psykologen således både vurdere relevansen af en IQ-test for en klient med etnisk minoritetsbaggrund med dansk testmateriale og normer, samt egen kompetence til udførelse af den.

Disse overvejelser er også i overensstemmelse med det etiske princip respekt, bl.a. ved at være opmærksom på hvordan kulturelle forskelle kan påvirke det professionelle virke. Desuden vil relevant faglig viden tillade identifikation af problemstillingen, hvilket er første skridt i den etiske refleksionsproces.

Viden om kulturelle faktorers påvirkning på kognition generelt, og IQ-testning specifikt, er i langt højere grad tilgængelig i 2025 end for blot nogle år siden, dog er det stadig et underbelyst område. Resultater på IQ-tests bliver hyppigt brugt som grundlag for beslutninger, der har betydelige konsekvenser for klienten, fx i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser eller i retspsykiatrien. I yderste konsekvens kan der således argumenteres for, at psykologisk testning af borgere med etnisk minoritets-/indvandrerbaggrund uden tilstrækkelig viden om betydning af kultur og sprog er i strid med det etiske princip om ansvar, hvor psykologen bestræber sig på undgåelse af skade.

Et sidste relevant spørgsmål er: Bør psykologer, som vurderer, at de ikke har indgående kendskab til kulturelle påvirkninger på IQ-tests, samt specifik viden om den pågældende klients kultur, takke nej til opgaven? Hvis en psykolog vurderer, at en IQ-test ikke er et egnet værktøj i forhold til at belyse henvisningsspørgsmålet, burde psykologen give adækvate oplysninger om dette, både til klienten og henviseren (jf. princippet om professionel integritet, nærmere bestemt redelighed og tydelighed fra psykologen).

Her drejer spørgsmålet sig ikke om kompetence hos psykologen, men snarere om, hvorvidt det overhovedet er meningsfuldt at foretage testen. Hvis psykologen derimod vurderer, at IQ-testning er relevant, men at vedkommende mangler de fornødne kompetencer til at udføre undersøgelsen, står psykologen i et dilemma i forhold til princippet om kompetence. Dette i henhold til Psykologloven §12 og Sundhedsloven §17 (Faglig forsvarlighed), hvor det foreskrives, at hvis psykologen ikke kan udføre behandlinger (herunder psykologisk testning) med omhu og samvittighedsfuldhed, skal behandlingerne ikke foretages. Samtidig har alle, der er bosat i Danmark (jf. Sundhedsloven Kapitel 2 § 7), ret til behandling og lige adgang til sundhed. Dette udgør et vanskeligt dilemma for psykologen.

Princippet om kompetence foreskriver, at psykologen skal bestræbe sig på at opretholde et højt fagligt kvalifikationsniveau i sit arbejde. Hvis psykologen vurderer, at de har de fornødne kompetencer til at varetage en konkret opgave, kan psykologen overveje (jf. princippet om professionel integritet) at informere om egne kvalifikationer og undersøgelsens begrænsninger til henviseren og klienten.

Dette vil kunne bidrage til, at klienten har bedre forudsætninger for at give informeret samtykke. Yderligere må psykologen, jf. princippet om professionel integritet, tilstræbe sig saglighed og nøjagtighed ved at integrere relevant empirisk viden i tolkningen af undersøgelsen, triangulere kvantitative testdata med øvrige relevante oplysninger, samt være omhyggelig i forhold til at beskrive usikkerhederne i resultaterne. Således udviser psykologen ansvar ved at undgå potentiel skade ved misvisende vurderinger.

Opsamling og videre perspektiver

Vi har med vores case om Ahmet belyst nogle af de etiske og juridiske problemstillinger, som kan være relevante, når der foretages intelligenstestning af personer, der ikke deler samme kulturelle kontekst som testens normative stikprøve. Vi har taget udgangspunkt i en case fra voksenområdet, men lignende etiske overvejelser gør sig også gældende for intelligenstest af børn.

Da vi bor i et multikulturelt samfund, er det ikke en holdbar løsning, at psykologen undlader at påtage sig opgaven på grund af oplevet manglende kompetence. Tværtimod bør kompetencer relateret til individuel og kulturel diversitet betragtes som en kernekompetence for psykologer.  Dette synspunkt er i tråd med retningslinjer fra både EFPA (European Federation of Psychologists’ Associations, 2023) og APA (American Psychological Association, 2011).

I forlængelse heraf opfordrer vi Dansk Psykolog Forening som faglig organisation til at understøtte denne proces, fx ved at øge fokus på emnet og tage initiativ til at udvikle faglige retningslinjer og konsensusbaserede anbefalinger på området.