Metakognitiv terapi til behandling af børn og unge med angst og depression

Angst og depression er blandt de mest udbredte psykiske lidelser hos børn og unge og udgør den største sygdomsbyrde blandt unge mennesker. Den anbefalede og mest veldokumenterede behandlingsform er kognitiv adfærdsterapi. Desværre oplever kun omkring halvdelen af børn med angst at blive fri af deres lidelse efter endt behandling. Der er derfor et stort behov for fortsat udvikling af evidensbaserede behandlinger til børn og unge.

En nyere terapiform kaldet metakognitiv terapi har i de seneste årtier fået tiltagende opmærksomhed i voksenlitteraturen og har vist sig at være effektiv til behandling af angst og depression. Dette rejser et centralt spørgsmål: Kan metakognitiv teori og terapi også anvendes til at forstå og behandle angst og depression hos børn og unge?

Netop dette spørgsmål har været drivkraften bag mit ph.d.-projekt med titlen Investigating the S-REF model within children and adolescents: The role of metacognitive beliefs and attention control in anxiety and depression. “S-REF” refererer her til the Self-Regulatory Excecutive Function model, som er den bagvedliggende metakognitive teori om psykisk lidelse.

Helt kort foreslår den metakognitive teori, at de overbevisninger, vi har om vores egen tænkning, kaldet metakognitive overbevisninger (eksempel: ”bekymring gør mig forberedt”), er centrale i både udviklingen og vedligeholdelsen af angst og depression. Ifølge modellen fører disse overbevisninger nemlig til et særligt tanke- og reaktionsmønster, kaldet det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS), som består af overtænkning, trusselsfiksering og andre copingstrategier, der giver bagslag.

En central præmis i modellen er, at sindets selvregulering er indbygget og automatisk, og at det først er, når vi engagerer os i overdreven og uhensigtsmæssig håndtering af tanker og følelser (CAS), at vi oplever vedvarende psykisk mistrivsel.

Hovedformålet med mit ph.d.-projekt var 1) at evaluere sammenhængen mellem metakognitive overbevisninger og henholdsvis angst og depression hos børn og unge, 2) at undersøge behandlingseffekter og potentielle virkningsmekanismer i metakognitiv terapi, samt 3) at udforske betydningen af forældrefaktorer. Min afhandling bestod af i alt tre artikler og byggede på en meta-analyse og et interventionsstudie.

Min forskning blev finansieret af et ph.d.-stipendiat fra Aarhus BSS Graduate School og er foregået i samarbejde med min hovedvejleder, professor Mia Skytte O’Toole fra Aarhus Universitet, og ekstern vejleder, professor Adrian Wells fra University of Manchester, der er ophavsmanden til metakognitiv terapi.

En stærk sammenhæng mellem metakognitive overbevisninger og angst og depression

Baseret på en meta-analyse af i alt 32 uafhængige studier fandt vi en signifikant sammenhæng mellem metakognitive overbevisninger og både angst og depression hos børn og unge i alderen 7-18 år. Dette var tilfældet, både når vi undersøgte korrelationen mellem metakognitive overbevisninger og symptomniveau, og når vi sammenlignede metakognitive overbevisninger hos børn og unge med og uden angst og depression.

I overensstemmelse med den metakognitive teori fandt vi den stærkeste sammenhæng for overbevisninger om, at bekymring er ukontrollerbart og farligt. Selvom vi ikke kan udlede noget om årsagssammenhængene, indikerer resultaterne, at metakognitive overbevisninger potentielt spiller en væsentlig rolle i angst og depression.

Metakognitiv terapi er en lovende behandling til børn og unge

I et behandlingsstudie inkluderede vi i alt 97 børn og unge mellem 10 og 17 år med angst og/eller depression, som modtog metakognitiv gruppeterapi. Behandlingen bestod af otte sessioner à to timers varighed. Den sidste halve time hver gang var afsat til forældrene. I alt gennemførte 88 børn og unge behandlingen, hvoraf 73,5 % blev fri af deres primære lidelse, og 67,8 % blev fri af alle angst- og depressive lidelser.

Resultaterne viste desuden store og signifikante forbedringer i børnenes selvrapporterede symptomer på angst og depression, hvilket var vedligeholdt seks måneder efter endt behandling. I forlængelse af dette fandt vi, at CAS, metakognitive overbevisninger og tiltro til egen opmærksomhedskontrol medierede forbedringer i børnenes symptomer på angst og depression (målt på ugebasis).

Disse fund indikerer, at metakognitiv terapi er en lovende behandling for børn og unge, og at ændringer i CAS, metakognitive overbevisninger og oplevet opmærksomhedskontrol potentielt er vigtige mekanismer i reduktionen af angst og depression.

Forældrefaktorer spillede ingen rolle

Som led i behandlingsstudiet undersøgte vi betydningen af forældrefaktorer i forbindelse med metakognitiv gruppeterapi. Resultaterne viste, at forældrenes symptomer, metakognitive overbevisninger og tiltro til egen opmærksomhedskontrol ikke havde indflydelse på børnenes behandlingsudbytte – hverken ved behandlingens afslutning eller ved opfølgning seks måneder senere.

Resultaterne skal dog ses i lyset af, at forældrenes symptomer på angst og depression i gennemsnit faldt inden for normalområdet, og at størstedelen havde en mellemlang til lang videregående uddannelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at resultaterne havde set anderledes ud for forældre med anden uddannelsesbaggrund eller øget psykopatologi. Det kan dog også tænkes, at forældrefaktorer ikke har den store betydning for børn og unges udbytte af metakognitiv gruppeterapi.

Hvis dét er tilfældet, er det gode nyheder for børn af forældre med en psykisk lidelse, da forældres psykopatologi ellers systematisk har vist sig at forudsige et lavere udbytte af kognitiv adfærdsterapi hos børn med angst.

Vi skal have øje for børn og unges tankeprocesser

Samlet set støtter min ph.d.-afhandling centrale antagelser i den metakognitive model. Mere specifikt indikerer min afhandling, at vi med fordel kan hjælpe børn og unge med at udvikle et mere afslappet og fleksibelt forhold til deres tanker og følelser.

Dette indebærer blandt andet, at de lærer, at tanker og følelser er normale og ganske ufarlige, og at de selv kan vælge, hvordan og hvor længe de forholder sig til dem. Ikke mindst skal de blive bekendte med den centrale præmis i den metakognitive model, nemlig at tanker og følelser kommer og går helt af sig selv, og at det ikke hjælper at bekymre sig om fremtiden eller at gruble over sine problemer i overdreven grad.

Denne viden er ikke kun relevant for psykologer, men også for andre fagpersoner, forældre og pårørende, der har kontakt med børn og unge.

Et forskningsområde med stort potentiale

Forskningsområdet er aktuelt i vækst, og der tegner sig et særdeles lovende billede. Også inden for kognitiv adfærdsterapi viser foreløbige studier en signifikant sammenhæng mellem ændringer i metakognitive overbevisninger og behandlingsudbytte hos børn med angst. Metakognitiv teori og terapi rummer dermed et stort potentiale.

Et vigtigt næste skridt bliver at evaluere effekten og specificiteten af metakognitiv terapi til børn og unge sammenlignet med både passive og aktive kontrolgrupper.

Behandlingen blev varetaget af undertegnede og fandt sted hos psykologhuset heypeople i København og på Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU) ved Aarhus Universitet. Jeg vil gerne takke familierne, der deltog i projektet, samt heypeople og CEBU for at stille lokaler til rådighed. Der skal også lyde en stor tak til min hovedvejleder Mia Skytte O’Toole, ekstern vejleder Adrian Wells og øvrige medforfattere for værdifulde bidrag, samt til Sisse Find og Carsten Juul for hjælp til rekruttering og supervision undervejs i projektet. I dag er jeg tilbage i privat praksis, men en del af mig kalder fortsat på at afklare flere vigtige forskningsspørgsmål, der kan bidrage til børn og unges mentale trivsel.