Skarnbassens blåsorte overflade er skinnende blank i striberne af sol, som trænger ned mellem træerne – ned på skovbunden.
Psykolog Natalie Johannsen tager billen op i hånden.
– Skarnbassen lægger jo sine æg i lort og vokser op i lort, men den bliver til noget meget smukt. Skarnbassen er et symbol, som nogle af de unge kan koble til deres egen historie, siger hun.
De unge, hun taler om, får hjælp af TUBA, en privat organisation, som har fokus på unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
Stedet er Svanninge Bjerge på Sydfyn, et kuperet og skovklædt landskab, som flere TUBA-afdelinger har mulighed for at benytte til at inddrage naturen i terapien. Det sker gennem ophold med overnatning
Natalie Johannsen fører an på en vandretur i området, som ejes og drives af Bikubenfonden. Formålet er at beskrive naturterapien dér, hvor den foregår.
Med på vandreturen er Lukas og Joanni. Begge er 32 år, og begge er i lighed med Natalie Johannsen knyttet til en TUBA-afdeling i Odense. Lukas afsluttede et terapiforløb i foråret 2023, mens Joanni har et lille stykke igen af sit forløb, og det andet af hendes to todagesophold i Svanninge Bjerge-området ligger forude.
– Jeg kan fint relatere til skarnbassen. Man skal ikke lade sig styre af omstændighederne, siger Joanni, hvis far er mangeårig alkohol- og stofmisbruger og skilt fra Joannis mor, der ikke er misbruger.
Joanni har kæmpet med tilbagevendende depressioner og angst, og en dag gjorde en psykolog hende opmærksom på TUBA.
– Det er noget af det samme med egetræerne, som nogle år kun sætter få agern, men som tilpasser sig de vanskelige vilkår og klarer sig udmærket, siger Joanni.
– Der er generelt det ved naturen, at man ser tingene på en ny måde, konstaterer Lukas.
Begge hans forældre ”drak sig selv i stykker”, faderen i 2011, moderen i 2021. Hans mor havde også andre udfordringer. Selv havde Lukas det ”ad helvede til”, men han ønskede at hive sig selv op. Hans læge nævnte to veje – TUBA eller psykiatrien.
Et TUBA-terapiforløb består typisk af 15-20 sessioner og varer et år. Natalie Johannsen gennemfører standardgruppeterapi hver anden uge, og det er i tre timer hver gang, hvortil kommer opholdene i Svanninge Bjerge plus en dagtur til området.
– Naturen giver mulighed for at arbejde på andre niveauer og ad andre kanaler. Det er et rum til at aktivere sanserne, skærpe opmærksomheden og få nye former for oplevelse. I den indendørs gruppeterapi kører det hele på sproget, siger Natalie Johannsen, som er kommet med unge i Svanninge Bjerge siden 2017.
Naturterapien består af øvelser og redskaber, som Natalie Johannsen har udarbejdet sammen med partnere i Bikubenfondens projekt Natur til et godt liv – Laboratoriet. Det er en blanding af symbolarbejde – tænk på skarnbassen – og sanse- og oplevelsesøvelser, og øvelserne er tilpasset den aktuelle gruppe. Der er også plads til leg, for ”alvoren er kommet for tidligt ind i livet for mange af de unge i TUBA”.
TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi på landsplan til unge mellem 14 og 24 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. I nogle kommuner er den øvre alder op til 35 år.
Det anslås, at mindst hvert 10. barn i Danmark lever i hjem med alkoholmisbrug.
Blandt konsekvenserne er manglende opmærksomhed om børnene og deres behov, manglende rutiner i familien og hyppige skift i tilstande, risiko for psykisk og fysisk vold og en tidlig overtagelse af ansvar i familien.
Alt dette betyde, at mange har brug for hjælp – især til at klare overgangen til at få deres eget liv som voksen.
Et studie fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet viser, at unge, der har forældre med alkoholproblemer, har flere psykiske problemer end andre unge. Det er bl.a. ensomhed, lavt selvværd, nervøsitet og depression.
TUBA har afdelinger landet over, der gennemfører individuel terapi og gruppeterapi.
Terapien forestås af psykologer og psykoterapeuter. Hertil kommer mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold plus en årlig sommerhøjskole.
TUBA har desuden onlinerådgivning samt kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.
TUBA er en selvstændig organisation, som er ejet af Blå Kors Danmark. Organisationens arbejde er finansieret af statslige puljer, kommunale midler, fonde og donationer.
TUBA anvender naturterapi som led i partnerskabet Natur til et godt liv – Laboratoriet.
Partnerskabet ledes af Bikubenfonden og består ud over fonden af fire kommuner, TUBA samt Askovhus, som hjælper mennesker med spiseforstyrrelser.
Naturterapien tager udgangspunkt i et naturområde på 600 hektar i Svanninge Bjerge på Sydfyn, der ejes og drives af Bikubenfonden.
Hensigten er at inddrage naturoplevelser i hjælpen til unge, som kæmper med mistrivsel.
Fem af TUBAs afdelinger har mulighed for at tage unge på ophold i Svanninge Bjerge i et tidligere skovløberhus, som også anvendes til kurser. Det er to afdelinger i TUBA Odense, TUBA Aarhus, TUBA Aalborg og TUBA Hillerød.
Natur til et godt liv – Laboratoriet har siden 2014 arbejdet med at undersøge og forbedre redskaber til at inddrage naturoplevelser i socialt arbejde.
TUBA-terapeuter har således deltaget i udarbejdelsen af et stort antal metodekort, der beskriver metodiske overvejelser og konkrete fremgangsmåder ved naturintegration. Metodekortene skal gerne understøtte, at der sker fremskridt (progression), og at naturinddragelse kan overføres til de unges deltageres hverdag (transfer). Kortene er inddelt i sværhedsgrader socialt, fysisk og kognitivt. Der bliver arbejdet med krop og puls, sanser, naturfærdigheder, ro og kreativitet.
Der er andre TUBA-afdelinger, som ligeledes benytter naturterapi som en del af den samlede indsats. I så fald er udgangspunktet et lokalt naturområde.
På TUBAs årlige sommerhøjskole for unge er der flere workshops, og en af dem handler om natur og fællesskab.
TUBA har undersøgt effekten af gruppeterapi med naturinddragelse sammenholdt med gruppeterapi uden naturinddragelse. Det er sket ved brug af validerede skalaer på området.
Det overordnede billede er, at effekten er størst, når der indgår naturterapi i terapiforløbet. Det oplyser Pernille Rodbjerg, regionsleder i TUBA.
På den såkaldte W&SAS-skala om evnen til at mestre eget liv (job, uddannelse, fritidsinteresser og andet) og relationer til netværk er effekten høj for gruppen med naturinddragelse, nemlig 0,83. Effekten er middel for gruppen uden naturinddragelse, nemlig 0,53.
På den såkaldte MDI-skala om symptomer på depression er effekten for gruppen med naturinddragelse 0,83 og for gruppen uden 0,74.
På en skala for symptomer på PTSD er effekten for gruppen med naturinddragelse 1,14 og for gruppen uden 0,54.
Det hører med, at gruppen af unge med naturinddragelse i gruppeterapien generelt er en anelse mere belastet end gruppen uden naturinddragelse. Desuden stammer de anvendte data om de to grupper ikke fra de helt samme perioder inden for de seneste år.
Kilder: TUBA og Natur til et godt liv – Laboratoriet
For at aktivere sanserne opfordrer Natalie Johannsen de unge – i dette tilfælde Lukas og Joanni – til bl.a. at smage på skovsyre, lugte til nåle af douglasgran og mærke teksturen på et lindeblad.
Den øgede opmærksomhed om omgivelserne og det sænkede tempo har en gavnlig effekt, oplyser de.
– Man mærker mere sig selv, siger Lukas.
Unge i TUBA har på grund af deres opvækst ofte haft mere fokus på andres behov end på egne behov, forklarer Natalie Johannsen. Familiedynamikken i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug har fået dem til at rette antennerne mod forældrene.
– Så fornemmelsen af, hvordan de selv har det, og hvad de selv har brug for – det har de kun beskeden træning i, siger psykologen.
Hun tilføjer, at arbejdet med sanserne også skyldes, at naturen hjælper med at regulere det ofte ganske høje alarmberedskab hos unge i TUBA. Det sker ved at gå ind og aktivere det parasympatiske nervesystem.
Svanninge Bjerge var oprindelig produktionsskov, men Bikubenfonden tilstræber, at skoven kan udvikle sig naturligt og blive mere mangfoldig.
Der er lys løvskov, der er mørk nåleskov, og der er åbne områder med græs og anden lav bevoksning. Der er søer og vandhuller. Undervejs fører stien op på Lerbjerg 126 meter over havet, hvorfra der er panoramaudsigt over Det Sydfynske Øhav. Vinden har fat på denne tidlige efterårsdag.
Natalie Johannsen beder de unge om at registrere, hvordan det føles at være i forskellige naturomgivelser. Joannis favoritsted er en lysning nær vand, mens Lukas foretrækker en lomme i en tæt nåleskov.
– Disse præferencer kan vi så tale om. Et hovedformål er at give de unge en fornemmelse af, hvor de kan søge hen, når de har brug for at føle sig trygge og beskyttede, siger Natalie Johannsen.
Det er et fast punkt under et ophold, at de unge skal lave en ”livets sti” ved hjælp af grene, rødder, blade og andre genstande i naturen. Derved kan de udforme deres egen fortælling om tilværelsen, hvilket kan danne grundlag for en samtale med andre deltagere og med psykologen.
– Vi fik alle sammen hinandens historie på en fed måde. Det var som at gå ind i andre menneskers skab, siger Lukas.
Natalie Johannsen siger, at det er muligt i naturen at invitere til, at dybere, ubevidste lag arbejder med og ikke bliver stoppet af hjernen. Læg hertil, at de unge opdager noget, fordi andre ser det.
Joanni nikker:
– Når man sidder i terapilokalet, bliver det hurtigt meget intimt, og man kan rigtig mærke de andres bekymringer og holder igen. Når man er her i naturen, kan man bedre give slip på følelser og bearbejde dem. Der er også mere tid, siger hun.
De unge kan have haft negative oplevelser ved at være sammen med andre, og nogle af deres relationer kan ligefrem have været destruktive. Natalie Johannsen noterer, at de unge under opholdet i Svanninge Bjerge får redskaber til at navigere i relationer, og de rykker tættere sammen over de to dage. Kombinationen af terapi og natur gør noget ekstra for gruppen.
– Ud over at de unge kommer fra lignende opvækstvilkår, så opstår der et fællesskab om naturoplevelser. Der kommer turbo på trygheden, og tryghed er forudsætningen for at arbejde med det, der er svært, siger Natalie Johannsen.
Desuden medfører terapien i naturomgivelser, at de unge ser Natalie Johannsen og andre psykologer som mennesker på lige fod med andre og ikke bare som autoriteter. Hun kommer til at blotte egne svagheder, fx når alle skal balancere på en træstamme over et vandløb. Det er allianceopbyggende – også i forhold til gruppeterapien generelt.
Dagens vandretur slutter med en såkaldt stillevandring, som under normale forhold varer mellem en halv og en hel time.
Natalie Johannsen beder deltagerne om at registrere sanserne, mærke undergrunden og ellers observere. De skal være alene med deres tanker, kropslige fornemmelser og følelser.
– Mange af de unge er vant til at overdøve tankerne med musik eller lignende. Stillevandringen er en måde at opnå tilstedeværelse i det, man er i, uden at flygte, siger psykologen.
– Men nogle finder det ubehageligt, fordi det er et kontroltab. Derfor får de unge at vide, at de frit kan droppe ud af det undervejs, hvis de kan mærke, at det ikke er godt for dem, siger hun.
Natalie Johannsen forklarer, at samtidig med at de unge bliver tilskyndet til at flytte grænser under opholdet, bliver det understreget gentagne gange over for dem, at alt er frivilligt, og de skal trække sig tilbage, hvis de har brug for pauser – eller for at være alene i nogen tid. Motivation er en forudsætning. Det er et terapeutisk grundprincip.
Transfer er helt afgørende for naturinddragelsen. Altså at de unge understøttes i at overføre erfaringer fra ophold i Svanninge Bjerge-området til tilværelsen derhjemme.
Natalie Johannsen beder de unge om at tage en naturgenstand med hjem – måske noget de selv har lavet – eller et billede.
Joanni snittede en vandrestav, som står i en krog hjemme i soveværelset og giver ”glade minder” om opholdet.
Natalie Johannsen fortæller, at de unge under evalueringen bliver spurgt om, hvad øvelserne har betydet for dem? Hvad opholdet har gjort? Hvordan de kunne tænke sig at bruge naturen videre frem?
Hun tilføjer, at de unge bliver anbefalet at skrive svarene ned, for på den måde bliver udsagnene mere tydelige for dem selv også.
De unge bliver også opfordret til at finde et rart naturområde nær deres hjem, der repræsenterer tiden i Svanninge Bjerge. Naturen kan være en makker i deres videre proces.
Både Lukas og Joanni bor i Odense-området. Lukas bor med sin kæreste, mens Joanni er fraskilt og har to mindre børn på en deleordning med deres far. Begge søger hyppigt hen til et grønt bælte ved en å nær hjemmet. Lukas siger, at det hjælper ham til at ”falde ned”, fordi det beroliger nervesystemet. Joanni siger, at det er en måde at give sig selv en pause, og det er hun blevet god til.
At bruge den lokale natur er nyt for dem.
Begge de to unge melder, at TUBA-forløbet med naturterapi har hjulpet dem videre i livet.
– Før vidste jeg bare, at jeg var sur eller ked af det, men jeg var ikke klar over, hvad det betød, og hvad jeg skulle gøre ved det, siger Lukas.
– Jeg er meget bedre rustet nu. Jeg kan tale om de følelser, jeg har, og det er en stor ting for mig. Jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg ved, hvad jeg gerne vil, siger Lukas, der har flere uafsluttede uddannelsesforløb og flere job bag sig.
Nu er han ved at uddanne sig til møbelsnedker, og ”det er virkelig noget, jeg brænder for”, som han siger.
– Jeg føler, at jeg har udviklet mig enormt meget, siger Joanni, som har været dyrepasserassistent og gartnerimedarbejder og nu er ved at overveje uddannelse og jobmæssig fremtid efter en længere periode som sygemeldt.
– Jeg har fået redskaber til at forstå min historie. Jeg er blevet bedre til at se, at jeg ikke behøver at tage ansvar for andres liv. Jeg kan sætte grænser. Jeg står et meget stærkere sted, siger Joanni.
Begge fremhæver desuden betydningen af at møde andre unge i samme situation, som de selv befinder sig i. At de ikke er alene med det, de bakser med.
Men der må også være udfordringer med at inddrage naturen i terapien?
Natalie Johannsen forklarer, at TUBA som led i forberedelserne undersøger, om individuel terapi eller gruppeterapi, herunder med naturinddragelse, er det rette for den enkelte unge. Hun siger, at alle valg er frivillige for de unge, og derfor er unge i naturgruppen typisk meget motiverede til at afprøve et alternativ til klassisk samtaleterapi.
– Jeg har dog haft unge, der opbyggede en vis skepsis, da vi så bevægede os ud i naturen. De fandt det at skulle ænse lidt for ”alternativt” og ”underligt”. Men de har fået plads til at måtte synes det, og de blev samtidig kærligt opfordret til at prøve alligevel. Generelt har jeg gjort det ret tydeligt, at ingen skal føle sig presset, og at i naturen er der plads til alle. Vi har indført et slags buddy-system, hvor de unge to-og-to tjekker ind med hinanden på sådan et ophold, så hvis én trækker sig for eksempel på grund af et angstanfald, kan den anden give besked til os terapeuter. På den måde undgår vi på den ene side, at alle bliver involveret, og på den anden side, at nogen bliver glemt.
Natalie Johannsen siger, at hun ikke har været ude for unge, som efter gruppeforløbet med naturophold svarede i deres vurdering, at TUBA-forløbet var uden god effekt.
– Min erfaring er, at når der er gået tid og set i bakspejlet, har de fleste oplevet, at naturopholdene har haft en stor betydning for dem, siger hun.
Natalie Johannsen fortæller, at de unge efter terapiforløbet er velkommen til at opretholde kontakten til TUBA og til andre unge fra deres TUBA-gruppe. De kan også frit henvende sig til hende eller andre TUBA-psykologer, hvis de får behov for det.
– Hvis ikke jeg har midler til mere terapi, kan jeg hjælpe dem videre. Det er et sikkerhedsnet på en måde, siger Natalie Johannsen.
Her er et pluk af nye forskningsstudier, som alle påviser, at naturinddragelse i terapi kan have en mentalt lindrende virkning:
Naturmiljøer og naturelementer kan hjælpe personer til at blive mere modstandsdygtige over for en vifte af stressfaktorer. Det fremfører Mathew P. White sammen med en gruppe af internationale forskere i det videnskabelige tidsskrift Environment International. White er socialpsykolog og seniorforsker på Wien Universitet. Forskerne lancerer en såkaldt naturbaseret biopsykosocial resiliensteori, som indebærer, at naturkontakt kan mindske risikoen for en række stressfaktorer, understøtte tilpasningen til stressende omgivelser og hjælpe til en hurtigere og mere fuldstændig bedring fra stress.
Naturbaseret terapi kan reducere senfølgerne af hjernerystelse. Det viser et studie, som er gennemført af en forskergruppe under ledelse af Sus Sola Corazon fra Københavns Universitet. Deltagerne gennemgik et forløb på 10 sessioner, der foregik i en vild skovhave og bl.a. omfattede øvelser, sensorisk træning og psykoedukation. Den primære målemetode viste et betydeligt fald ”med middel effekt” i senfølgerne som følge af interventionen. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Behavioral Sciences.
Unge drager fordel af interventioner, der har til formål at knytte dem til natur i bymæssige områder. Det viser et studie med 44 vilkårligt udvalgte unge fra spejdergrupper, som var på langsomme naturvandringer med skærpet opmærksomhed om omgivelserne. Forskningen er gennemført af et forskerhold med psykolog Kirsten McEwan fra Derby Universitet i spidsen. Spørgeskemaer og interviews før og efter tyder på betydelige forbedringer med hensyn til angst, tankemylder, skepsis, naturforbundethed og social forbundethed.
