Vores kollega og min kære veninde Hanne Pedersen sov stille ind efter kortere tids sygdom tirsdag den 12. maj 2026, blot 68 år gammel.
Med Hanne har vi mistet en psykolog, som gennem hele sit arbejdsliv engagerede sig dybt i kampen for kvinders rettigheder, værdighed og psykiske trivsel.
Hanne blev cand.psych. fra Københavns Universitet i 1988 og arbejdede gennem hele sit liv som privatpraktiserende psykolog og sexolog i København. Men hendes betydning rækker langt ud over hendes mange år i klinisk praksis.
Hanne tilhørte den generation af kvinder, som var med til at ændre Danmark i 1970’erne og 1980’erne. Kvindebevægelsen og rødstrømpebevægelsen inspirerede hendes faglige og politiske engagement, og hun arbejdede i en tid, hvor man endnu sjældent talte åbent om incest, seksuelle overgreb og psykisk vold. Hun var blandt dem, der turde lytte, tro på kvinderne og insistere på, at samfundet måtte ændre sig.
Sammen med andre stærke og selvbevidste kvinder medvirkede Hanne til at påvirke arbejdet med lovgivning og blandt andet måden, kvinder afhøres på ved anmeldelse af seksuelle overgreb. Det arbejde var med til at bane vej for den større forståelse af kvinders retssikkerhed, som yngre generationer i dag møder som langt mere selvfølgelig, fx Samtykkeloven, som er et produkt af bl.a. Hannes vedholdende arbejde.
Hanne skrev speciale om incest — formentlig som en af de første psykologistuderende på universitetet. Hanne skrev specialet sammen med Karin Rue, og det havde titlen “At elske sin mor. Om sønners seksuelle oplevelser med deres mor”, hvilket var et banebrydende, tabubrydende tema at fordybe sig i dengang.
Hanne fortsatte senere sit arbejde som privatpraktiserende psykolog og sexolog med klinik på Vesterbrogade i København. Her arbejdede hun særligt med kvinder og mænd udsat for overgreb, men også med parterapi og kulturelle problemstillinger omkring køn, magt og relationer. Hun skrev en lang række artikler gennem årene – primært i forskellige blade og aviser, hvor hun kunne nå direkte ud til ”almindelige mennesker”, hvis holdninger til ligestilling, kvinders retsstilling og ret til at bestemme over egen krop, hun særligt ønskede at påvirke.
Nogle vil også huske Hanne fra hendes tid som redaktør og brevkasseredaktør på både Ekstra Bladet og Ugens Rapport med brevkassen “Spørg Hanne”. Før internettet blev brevkasser et vigtigt sted for mennesker, som søgte råd om kærlighed, seksualitet, vold, skam og relationer. Hanne ønskede at påvirke holdninger til kvinder “ved roden”, og hun arbejdede utrætteligt for at skabe større forståelse, frihed og respekt mellem mennesker.
Ved siden af sit faglige engagement var Hanne et varmt, generøst og livfuldt menneske. Hun elskede at samle mennesker omkring sig i sit hyggelige hjem i Brønshøj, hvor gæster blev mødt med eksotiske retter, samtaler og altid stor gæstfrihed.
De dejlige tvillingedøtre betød alt for Hanne, og hun ønskede at give dem det, som også prægede hendes eget liv: styrke, frihed og modet til at tænke selv.
Hanne efterlader sig bl.a. sine dejlige tvillingedøtre, en stor vennekreds og mange mennesker, som gennem årene blev mødt af hendes varme, faglighed og engagement.
Æret være Hannes minde.